Læs også:

Close
frugt pige supermarked net

Salling Group indfører prisloft på basisvarer i Netto, Bilka og føtex

Nyheder  | 

Salling Group indfører prisloft på basisvarer i Netto, Bilka og føtex · Fire personer fra bandemiljøet idømt livstid for drab og drabsforsøg · 150.000 danskere skal være med i undersøgelse om lægebesøg · Ung mand idømt fængsel og langt nattelivsforbud · Danskernes bekymring for krigen og stigende priser er markant · Dagens billede: Celebbryllup

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Salling Group indfører prisloft på basisvarer i Netto, Bilka og føtex

Landets største detailvirksomhed går nu aktivt ind og hjælper kunderne i en tid præget af højere udgifter i hverdagen. Salling Group sætter i dag loft for prisen på 100 basisvarer i Netto og 200 i Bilka og føtex og garanterer dermed, at prisen på de udvalgte varer ikke vil stige frem til den 28. oktober på trods af den fortsat stigende inflation.

Højere priser på energi, transport og råvarer har skabt stigende forbrugspriser og en historisk inflation, som presser danskernes husholdningsøkonomi, men nu lægger Salling Group loft over prisen på udvalgte basisvarer de næste fem måneder.

Helt konkret sætter Netto, føtex og Bilka fra i dag og frem til udgangen af oktober loft over prisen på 100-200 udvalgte basale daglig- og fødevarer og giver dermed en garanti for, at prisen ikke bliver højere i perioden.

– Vi deler økonomernes forventning om, at inflationen fortsætter, og at priserne dermed vil stige resten af året. Kunderne er de seneste mange måneder blevet mødt af voldsomme prisstigninger på alt fra benzin til mælk. Vi garanterer derfor, at prisen på de udvalgte basisdagligvarer ikke udvikler sig yderligere de næste fem måneder på trods af stigende inflation og højere priser hos vores leverandører, siger administrerende direktør i Salling Group, Per Bank og fortsætter:

– Ved at investere i et loft på udvalgte varer giver vi kunderne bedre forudsætninger for at sammensætte en indkøbskurv bestående af basisvarer til en pris, som ikke stiger mere. Vi gør det nemt for kunderne at navigere efter varerne ved at kommunikere priserne tydeligt i vores butikker og varehuse ved hjælp af skilte og mærker ved hylderne.

Skulle markedet mod forventning ændre sig og priserne falde, reguleres priserne på de udvalgte basisvarer i Netto, føtex og Bilka naturligvis med det samme.

De stigende forbrugspriser har skabt en markant ændring i danskernes indkøbsmønstre. Det er blot et år siden, at danskerne handlede luksusvarer og tyede til supermarkederne som følge af corona-nedlukninger med ekstra feriepenge på lommen. I dag navigerer forbrugerne efter tilbud og egne varemærker som et alternativ til mærkevarerne i Sallings Groups butikker og varehuse.

Derfor er det også primært blandt Salling Groups egne varemærker, at varerne er udvalgt.

– Vores egne varemærker er mere efterspurgte end nogensinde, og her har vi samtidig den bedste mulighed for at tilbyde kunder stabile priser. Kunderne køber dog fortsat ind på de kendte mærkevarer, og derfor håber vi også, at vi sammen med leverandørerne kan hjælpe forbrugerne gennem denne tid, hvor husholdningsbudgetterne er udfordret. Blandet andet ved sammen at udvælge flere produkter, hvor vi fra leverandørerne er garanteret en fast pris i en given periode, som vi dermed kan sætte et prisloft på, slutter Per Bank.

Den 1. november 2022 vil Salling Group vurdere, om perioden forlænges.

salling group supermarked
Salling Group indfører loft på basisvarer indtil den 1. november 2022 … (Foto: PR)

Læs også: Salling Group indkøber elbiler

Fire personer fra bandemiljøet idømt livstid for drab og drabsforsøg

Fire mænd med tilknytning til det københavnske bandemiljø blev sidste uge idømt fængsel på livstid for drabet på en 22-årig mand og for drabsforsøg begået i bandekonflikten fra foråret 2020. En 26-årig mand blev idømt 10 års fængsel for blandt andet at have leveret våben til bandekonflikten.

Retten på Frederiksberg afsagde dommen i sagen, hvor en 22-årig mand blev skudt og dræbt på en parkeringsplads ved Åfløjen i Husum ved højlys dag den 8. april 2020. Fem dage forinden havde de fire dømte begået et drabsforsøg i Gadelandet i Husum.

De fire mænd i alderen 25 til 42 år blev den 27. april 2022 fundet skyldige i at have planlagt og udført drabet og drabsforsøget. Da drabet og drabsforsøget havde baggrund i den daværende bandekonflikt udmålte retten straffen for de fire mænd til fængsel på livstid, og den ene af de fire mænd, en iransk statsborger, blev desuden udvist af Danmark for bestandigt.

I sagen indgik adskillige samtaler fra den krypterede kommunikationstjeneste EncroChat, og retten fastslog, at disse samtaler var et tungtvejende bevis for domfældelserne.

Ud over de fire personer blev også en 26-årig mand dømt for besiddelse af flere skydevåben og for at have leveret nogle af våbnene til bandegrupperingen under bandekonflikten. Han blev idømt 10 års fængsel.

– Det er en tragisk sag, hvor en ung mand har mistet livet under en bandekonflikt, og sådanne drabssager straffes med fængsel på livstid. Samtidig sender dommen et klart signal om, at når man bliver dømt for at have deltaget i en bandekonflikt, så bliver man også straffet hårdt for sine handlinger, udtaler anklager Casper Sørensen fra Københavns Politi.

De tiltalte ankede dommen på stedet. Navneforbud for de dømte og forurettede blev opretholdt af byretten.

mand rocker hænder
Fire personer fra bandemiljøet idømt livstid for drab og drabsforsøg. (Foto: Unsplash)

Læs også: To bandepersoner anholdt

150.000 danskere skal være med i undersøgelse om lægebesøg

Hvorfor går du ikke til lægen? Det skal Syddansk Universitet undersøge. For i disse dage modtager 150.000 danskere spørgsmål om symptomer, hvordan de går til læge og om deres erfaringer med sundhedsvæsenet.

Træthed, utilpashed, ondt i ryggen, blod i afføringen? Hvilke symptomer fra kroppen oplever danskerne? Hvilke symptomer oplever vi som almindeligt ubehag, der går i sig selv igen, eller som vi selv kan løse? Og hvilke symptomer kontakter vi lægen med?

Disse spørgsmål skal 150.000 danskere være med til at afdække i en stor, landsdækkende undersøgelse, der udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, der skal blive klogere på barrierer for lægebesøg.

– Som sundhedsprofessionelle er vi interesserede i at blive klogere på, hvilke barrierer der er for at gå til læge. I vores arbejde oplever vi, at der er stor forskel på, hvordan og hvornår patienter går til læge og hvordan de forstår deres symptomer og navigerer i sundhedsvæsenet generelt, fortæller Dorte Ejg Jarbøl, praktiserende læge og professor i almen medicin på SDU, som leder undersøgelsen.

– Det får os til at undre os. Hvorfor søger nogle læge med symptomer, mens andre ikke gør?

Ved en lang række sygdomme er det afgørende, at patienterne behandles så hurtigt som muligt, og derfor vil forskerne fra SDU gerne undersøge, hvad der afholder nogle patienter fra at henvende sig til lægen. Er det fordi den enkelte ikke forbinder symptomerne med mulige tegn på sygdom, afventer de i håb om, at symptomerne forsvinder igen, eller har de måske brug for, at andre skal tilskynde dem til at gå til lægen?

– Med viden om, hvad der betyder noget for, om den enkelte søger læge og med viden om danskernes erfaringer med sundhed og sygdom i øvrigt, har vi mulighed for at pege på, hvor fremtidige sundhedsindsatser kan styrkes.

– Vi ved fra vores første spørgeskemaundersøgelse, Den Danske Symptomkohorte, der blev udført i 2012, at langt fra alle, der oplever symptomer, søger læge. Rigtig mange forhold – som livsstil, køn, alder og netværket omkring en – har betydning for, om vi kontakter lægen eller ej. På baggrund af resultaterne fra 2012 kan vi se, at nogle af de personer, der sjældnere søger læge og oftere rapporterer barrierer for at kontakte lægen, er yngre personer uden eller med sparsomt socialt netværk og uden tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller Dorte Ejg Jarbøl .

Med Den Danske Symptomkohorte i 2022 skal udviklingen i og ændringen af danskernes symptomoplevelser og lægesøgning gennem de seneste 10 år undersøges.

– Vores udgangspunkt er, at forskellige mennesker har behov for forskellige indgange til sundhedsvæsenet. Med denne undersøgelse ønsker vi at danne baggrund for et bedre og mere tilgængeligt sundhedsvæsen for alle danskere, slutter Dorte Ejg Jarbøl.

Fakta om undersøgelsen:

Undersøgelsen udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.

Projektet hedder Den Danske Symptomkohorte (DaSK).

Af de 150.000 danskere over 20 år, som får et spørgeskema i deres e-Boks, er de 50.000 deltagere fra undersøgelsen i 2012, mens 100.000 er tilfældigt nye udvalgte. De første resultater fra undersøgelsen forventes offentliggjort i 2023.

Mød forskeren:

Dorte Ejg Jarbøl er professor i almen medicin på Institut for Sundhedstjenesteforskning og tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis. Samtidig er hun praktiserende læge. Hovedfokus for hendes forskning er sammenhænge mellem symptomkomplekser i befolkningen, symptomfortolkning og lægesøgning. Se mere her.

læge, sundhed (Foto: Unsplash)
Mange danskere skal være med i undersøgelse …  (Foto: Unsplash)

Læs også: Forskning: Mænds brug af diabetes medicin kan give misdannelser hos børn

Ung mand idømt fængsel og langt nattelivsforbud

Et overfald på en dørmand i Aarhus var med til at give en 22-årig mand en fængselsstraf på et år og en måned og et halvandet års langt nattelivsforbud.

Den 22-årige blev primo maj dømt i Retten i Aarhus for flere forhold. Det seneste fandt sted natten til den 13. februar i år, da den 22-årige ved en beværtning på Åboulevarden slog en dørmand i hovedet med et knytnæveslag. Efterfølgende råbte han flere gange trusler om, at han ville slå dørmanden ihjel.

Da politiet kom frem, havde flere dørmænd tilbageholdt den 22-årige, der blev anholdt og sigtet. En måned tidligere blev den 22-årige også anholdt, efter han på gaden i Aarhus havde truet to andre mænd med en kniv. I detentionen slog han ud efter en betjent og råbte til en anden, at han ville slå ham ihjel. De forhold blev han også dømt for i retten.

Den 22-årige har en række tidligere domme bag sig, og det fik også betydning for både fængselsstraf og nattelivsforbud.

– Den 22-årige var prøveløsladt, og retten lagde ud over forholdenes grove karakter vægt på, at forholdene var begået i prøvetiden for to tidligere domme for ligeartet kriminalitet. Det udløste noget reststraf, så den samlede fængselsstraf blev udmålt til lidt over et år.  Samtidigt var de tidligere forhold også medvirkende til, at nattelivsforbuddet kom til at gælde i halvandet år,  forklarer anklagerfuldmægtig Henriette Laxy.

Nattelivsforbuddet betyder, at den 22-årige efter afsonet straf ikke må opholde sig på beværtninger mellem klokken 24.00 og klokken 5.00. Forbuddet gælder hele landet. I samme tidsrum må han ikke opholde sig i de nattelivszoner, som politikredsene har indført.

I Østjyllands politikreds betyder det, at han fx ikke må opholde sig på Storegade i Randers eller i et større område i Aarhus Midtby. Overtræder han forbuddet koster det i første omgang en bøde på 10.000 kroner – sker det anden gang risikerer han en fængselsstraf på 30 dage.

Den 22-årige erkendte nogle af forholdene men nægtede andre. Han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

bar drink
Ung mand idømt fængsel og langt nattelivsforbud … (Foto: Pexels)

Læs også: Flere betjente skal skabe tryghed i nattelivet

Danskernes bekymring for krigen og stigende priser er markant

Ny undersøgelse viser, at danskernes bekymring for krigen i Ukraine og stigende priser er markant. Forbrugernes tillid er faldet markant siden krigen i Ukraine brød ud. Nu viser en ny undersøgelse, at danskerne især er bekymrede for stigende priser på fødevarer, energi og brændstof.

Hver dag kan man høre nyt om krigens gang i Ukraine, og næsten lige så ofte kan man ved selvsyn opleve, hvordan priserne på produkter stiger i det lokale supermarked.

En ny befolkningsundersøgelse foretaget af Nordsat for Landbrug & Fødevarer giver et indblik i, hvor meget krigen i Ukraine fylder for danskerne, og hvordan den sætter sig i forbrugernes vaner og planer.

– Med undersøgelsen har vi kigget på, hvordan danskernes vaner ændrer sig. Det er tydeligt, at krigen i Ukraine fylder rigtig meget. 65 procent af danskerne angiver krigen som en bekymring. Omvendt er COVID-19 på ganske kort tid rykket meget langt ned på listen over bekymringer, siger Per Vesterbæk, områdechef for Analyse og Statistik i Landbrug & Fødevarer.

Syv ud af 10 danskere har ændret vaner efter krigens start … Den 24. februar gik Rusland ind i nabolandet Ukraine med militære styrker. Siden da har krigen fyldt meget i både nyhedsbilledet og i danskernes bevidsthed. I rundspørgen giver syv ud af ti danskere udtryk for, at de har ændret deres vaner efter krigens start. Der har især været fokus på at skrue ned for varmen. Faktisk angiver hele 37 procent, at de har sat temperaturen ned, mens 33 procent har sparet på benzin og diesel. 25 procent angiver, at de har købt flere fødevarer på tilbud eller gået efter billigere mærker, siden krigen i Ukraine brød ud.

– Undersøgelsen viser, at danskerne især kigger på, hvordan de her og nu kan nedbringe deres faste udgifter. Særligt når det kommer til prisen på brændstof eller vores yndlingsfødevarer, bliver det fra dag til dag tydeligt, hvordan prisen stiger. Det gør, at der bliver fokus på billigere produkter og ikke mindst tilbud, siger Per Vesterbæk.

Danskerne indstiller sig på færre penge til forbrug – og vil spare mere op. Selvom danskerne i høj grad forsøger at spare penge, så er der en bred anerkendelse af, at der i fremtiden vil være færre penge til forbrug. Faktisk svarer hele 68 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at de forventer at have færre penge til forbrug i de kommende tre til seks måneder.
Samtidig er der et stigende fokus på at spare penge op, og 23 procent af de adspurgte vil spare mere op end tidligere, mens 20 procent vil genbruge mere.

– Det er tydeligt, at selvom der er et stort fokus på at spare og nedbringe omkostningsniveauet, så tror danskerne ikke, at det alene er nok. De fleste indstiller sig på, at de alt andet end lige kommer til at have færre penge mellem hænderne, slutter Per Vesterbæk.

Hele undersøgelsen kan læses her.

fred ukraine peace tegn
Danskerne er bekymret for krigen i Ukraine og de sigende priser … (Foto: Pexels)

Læs også: Fokusnews: Tal med børn om krigen i Ukraine

Dagens billede: Celebbryllup

· Mere fra samme kategori ·