FOKUSNEWS: Tal med børn om krigen i Ukraine: Fem gode råd
Hele verden er i en form for undtagelsestilstand, og mange holder vejret, når man ser alle de skræmmende billeder og klip fra krigen i Ukraine. Vi har brugt to år på at være angste for en pandemi – nu er det en angst for krig, der har ramt hele verden. Psykiatrifonden sætter ord på, hvordan man skal tale med børn omkring krigen
I et virvar af informationer, misinformationer, bekymrede miner hos de voksne og voldsomme billeder, der er svære at undgå, færdes vores børn. Hvis du har brug for at tale med børn om situationen i Ukraine, giver børnefaglig medarbejder i Psykiatrifonden Tina Mastrup dig her fem gode råd.
Det er helt naturligt, at børn bliver bange eller i hvert fald optaget af det, de og alle andre oplever dag for dag i informationsstrømmen fra Ukraine. Og det er vanskeligt at skærme børn, for vi lever i en verden med konstante kaskader af nyheder og billeder. I den seneste uge har langt størstedelen været anderledes voldsomme, også i omfang.
Det kan være meget forskelligt, hvordan indtrykkene påvirker børn, men hvis du gerne vil tale med dem på en måde, der både giver dem den viden, de spørger efter, og indgyder ro og tryghed, har børnefaglig medarbejder Tina Mastrup i Psykiatrifonden fem råd:
Lyt, svar kort og præcist, vær ærlig, skab tryghed og giv dem pauser.
1. Lyt
Tina Mastrup har arbejdet med børn i mange år, og et vigtigt råd til dig, der skal tale med børn, ikke alene om krig, men i det hele taget, er, at du skal tage barnets bekymringer alvorligt og lytte til dem.
– Hør, hvad barnet helt konkret siger og spørger om. Svar så godt, du kan. Og prøv at svare på det, de spørger om, og ikke mere end det siger Tina Mastrup.
Lige nu bringer medierne mange reportager om mødre og børn, der flygter, og fædre og brødre, der må blive tilbage, og det en nogle af de historier, der også påvirker børn at høre.
– Det er en forfærdelig situation, folk er bange, bekymrede og kede af det, og man får lyst til at hjælpe. Det kan vi sagtens tale med børn om. Men det er vigtigt også sige til børnene, at det er de voksne, der er blevet uenige, og selv om de er det, så passer de også på børnene, siger Tina Mastrup.
2. Svar kort og præcist
Som før nævnt er det vigtigt at lytte og høre, hvad barnet helt konkret spørger om, og det er lige så vigtigt at svare simpelt, præcist og kortfattet. Og så er en god rettesnor også, at jo yngre barnet er, jo simplere forklaring skal du komme med.
– Og hvis barnet spørger mere ned i flere og flere detaljer, så prøv at lade være med at gå med dem. Prøv i stedet at sige, at det er noget, de voksne skal bekymre sig om. Sig, at ingen vil have, at krigen breder sig, siger Tina Mastrup.
3. Vær ærlig
Det er de færreste af os, der er eksperter i moderne krigsførelse, og de, der er det, er nok også opmærksomme på ikke at overøse børn med deres store viden. De fleste af os følger til gengæld med i medierne i et vist omfang og ved nogenlunde, hvad krigen går ud på: At nogle voksne er uenige om, hvem der skal bestemme i Ukraine. Og det er også rigelig viden for børn.
– Hvis børnene spørger om noget, du ikke ved noget om, så vær ærlig og sig, at det ved du ikke. Ingen kan ikke forklare det hele, og det forstår børn godt, siger Tina Mastrup og foreslår, at man måske ser DRs Ultra Nyt sammen, hvis barnet har alderen og interessen for det.
– Der kan man høre krigen og situationen forklaret på en måde, der er til at forstå – og hverken for meget eller for lidt, fortsætter hun.
4. Skab tryghed
Mange børns spørgsmål udspringer af deres medfølelse og identifikation – at de forbinder det, de ser, med deres eget liv og måske tænker over, hvordan det ville være, hvis det var dem selv og deres familie, der skulle falde i søvn til lyden af luftalarmer eller være nødt til at flygte. Derfor er det vigtigt at give børnene tryghed.
– Skab ro og tryghed med dine svar. Sig, at det er noget, de voksne tager sig af. Hvis barnet er meget bange og ked af det, så anerkend over for barnet, at situationen ER alvorlig, men at du passer på barnet og at der også er nogle, der passer på børnene i Ukraine. Og så er det vigtigt at sige til børnene igen og igen, at der ikke er noget, der tyder på, at krigen kommer her til Danmark og at alle arbejder for, at den skal slutte hurtigst muligt, forklarer Tina Mastrup.
5. Giv børnene pauser
Det er naturligt, at både børn og voksne reagerer på det, vi ser i Ukraine lige nu, og det er naturligt, at man kan blive bange. Det gør det også vigtigt at få pauser, siger Tina Mastrup.
– Det gælder ikke kun børn, det gælder også os voksne. Hvis vi hele tiden sidder og følger med i nyheder og på sociale medier om situationen i Ukraine, så fylder det utrolig meget. Det er vigtigt at tænke på noget helt andet, lave noget sjovt og hyggeligt, man er glad for. Samtidig får børn alle mulige informationer og misinformationer fra alle mulige kilder, som det kan være svært at vide, hvad indeholder. Derfor: Hjælp dine børn med at holde pauser, slutter Tina Mastrup.
Har du brug for en snak eller flere gode råd
Psykiatrifondens frivillige rådgivere er klar til at hjælpe, hvis du har brug for råd om at tale med børn om krigen, eller du selv har brug for en snak. Rådgivningen er åben hver dag året rundt på telefon 39 25 25 25, på chat eller mail. Det er anonymt, det er gratis, og alle rådgivere har en relevant faglig baggrund, typisk sundhedsrelateret.
Læs mere her.
Læs også:
