Læs også:

Close
roskilde festival

Mere vedvarende energi til Roskilde Festival

Nyheder  | 

Mere vedvarende energi til Roskilde Festival · Påvirket bilist anholdt · Starter af ulovlige gaderæs skal i fængsel · Rehaler modtager bevilling fra Innovationsfonden til ny migræne-behandling · Ung mand dømt for grov vold · Dagens billede: En dronning og hendes heste

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Mere vedvarende energi til Roskilde Festival

Nyt femårigt partnerskab mellem Roskilde Festival og energi- og fibernetkoncernen Andel betyder, at Roskilde Festival kan tage vigtige skridt i den grønne omstilling.

Det varer ikke længe, før festivaldeltagerne omsider kan samles om musik, kunst og fællesskab på Roskilde Festival.

Et nyt samarbejde mellem Roskilde Festival og energi- og fibernetkoncernen Andel betyder, at den første Roskilde Festival siden 2019 bliver mere klimavenlig. De to partnere deler en fælles vision og ambition om at bidrage til omstillingen fra sort til vedvarende energi.

Udfasning af fossile brændsler og en langt større produktion af vedvarende energi er afgørende for, at klimakrisen afværges, og der fortsat vil være gode livsbetingelser for de kommende generationer.

Partnerne vil derfor over de fem år løbende udvikle nye tiltag og inspirere festivalgæsterne til grøn omstilling.

På den første festival i partnerskabet ligger fokus på at skabe hurtige resultater. Det handler om at få udfaset festivalens brug af strømproducerende dieselgeneratorer samt flaskegas til at generere varme.

Signe Lopdrup, Roskilde Festivals administrerende direktør, siger:

– Til sommer er det tre år siden, at vi sidst samlede 130.000 mennesker på Roskilde Festival. Men vi har et ansvar for ikke vende tilbage til de gamle vaner, for klimakrisen kræver handling her og nu. Vores energiforbrug er et af de vigtigste steder, hvor vi kan sætte ind, og et farvel til dieselgeneratorer og flaskegas er en enorm og kompleks omstilling, som vi ikke kunne lykkedes med uden Andel. Jeg glæder mig til at opleve de konkrete forandringer, som vores energipartnerskab fører med sig allerede til sommer.

Et perfekt match for en grønnere fremtid. Andel-koncernen arbejder på mange forskellige fronter for den grønne omstilling. Havvindmølleparken Rødsand 2, som Andel er majoritetsejer i, producerer hvert år vedvarende energi svarende til forbruget i cirka 200.000 husstande.

Datterselskaber rådgiver kunder om energiforbrug, der opstilles tusindvis af ladestandere til elbiler, og elnettet på Sjælland og øerne moderniseres og styrkes. Og så arbejder Andel sammen med stærke partnere om at få mulighed for at opføre den nye energiø i Nordsøen og nye store havvindmølleparker.

Partnerskabet med Roskilde Festival er et perfekt match i indsatsen for en grønnere fremtid.

Rikke Harbo Trikker, kommunikationsdirektør i Andel, siger:

– Vi har brug for stærke fællesskaber, der går foran i kampen for at stoppe klimaforandringerne og ønsker at skabe en grøn fremtid til alle. Roskilde Festival arbejder målrettet med klimavenlig udvikling – og er samtidig et af de største og stærkeste fællesskaber i Danmark. Jeg er utroligt glad for, at vi i Andel kan være en katalysator for netop den klimavenlige udvikling sammen med festivalen. Vi ved, at når mennesker mødes i fællesskaber, så opstår der ofte en helt særlig energi – en energi til at tænke anderledes, drømme større og skabe nyt. Det er også tilfældet for Roskilde Festival og Andels energipartnerskab.

Vedvarende energi skal erstatte dieselgeneratorer. Roskilde Festival har hidtil ikke haft tilstrækkelig adgang til elnettet i forhold til at dække elektricitetsbehovet fra handelsområder og musikscener. Roskilde Festival har derfor indgået aftale med de lokale netselskaber Cerius og Radius om at blive tilsluttet elnettet.

Tilslutningen til elnettet betyder, at Roskilde Festival kan stoppe al brug dieselgeneratorer i 2022, mens flaskegas udfases senest i 2025. I 2019 brugte festivalen cirka 72.000 liter diesel i generatorer og 24.000 liter flaskegas.

Det bliver overvejende vedvarende energi, der i fremtiden vil nå ud i alle hjørner af festivalområdet, idet 80 procent af strømmen i det danske elnet kommer fra sol, vandkraft og vind. Senest i 2028 forventer Energistyrelsen, at 100 procent af den danske strøm kommer fra vedvarende energikilder.

Muligheden for at oplade elbiler på festivalen bliver også styrket, da Andels datterselskab Clever opsætter ladestandere til festivalens frivillige til brug i arbejdet.

Derudover deltager Andel på festivalen med en række publikumshenvendte aktiviteter, der både sætter fokus på behovet for grøn omstilling og al den gode energi, der opstår mellem mennesker i fællesskaber.

I løbet af partnerskabets levetid vil der løbende komme nye aktiviteter, blandt andet for at inspirere festivalgæsterne til at bidrage til den grønne omstilling.

Yderligere fakta:
Roskilde Festival 2022 er festival nummer 50. Siden 1971 har festivalen samlet generationer af unge omkring musik, kunst og fællesskab. Roskilde Festival arrangeres af Foreningen Roskilde Festival og skabes af 30.000 frivillige. Alt overskud fra festivalen doneres til humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde til gavn for især børn og unge. Gennem årene har Roskilde Festival genereret cirka 409 millioner kroner til udlodning.

roskilde festival
Nyt samarbejde og mere vedvarende energi på Roskilde Festival er etableret … (Foto: PR)

Læs også: Kan man holde sig sund på Roskilde Festival

Påvirket bilist anholdt

Bilist i Hjørring var tilsyneladende påvirket af opiater og kokain. Torsdag den 21. april om formiddagen standsede politiet en bilist til kontrol på Frederikshavnsvej i Hjørring. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man føreren – en 18-årig mand – i at deltage i en narkometertest.

Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget opiater og kokain forud for kørslen.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel, hvorefter man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen. Adspurgt erkendte den sigtede at have indtaget narkotika, såfremt blodprøven var positiv.

politi politibil
Ung, påvirket mand anholdt … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Svenske mænd anholdt for menneskesmugling

Rehaler modtager bevilling fra Innovationsfonden til ny migræne-behandling

Innovationsfonden har tildelt Rehaler en Innobooster-bevilling på 2,18 millioner kroner til det kliniske forsøg, som skal dokumentere effekten af den danske medtech-virksomheds device til behandling af migræne. Forsøget gennemføres i samarbejde med hovedpinecentre i USA, Tyskland, Italien og Storbritannien. Et positivt resultat vil åbne for FDA-godkendelse og global kommercialisering af Rehaler-produktet.

– Tildelingen fra Innovationsfonden er en vigtig støtte til vores teknologi, som udgør en banebrydende ny behandling for patienter med migræne. Bevillingen vil blive anvendt til at gennemføre et stort, randomiseret, kontrolleret studie sammen med en række anerkendte hovedpinecentre i USA og Europa, udtaler administrerende direktør Troels Johansen.

Rehaler’s device er en lille, medicinfri inhaler som virker via en nøjagtig styring af de indåndede niveauer af CO2 og ilt.

inhaler
Sådan ser den ud … (Foto: PR)

– Det har været kendt siden 1950 at CO2/ilt-blandinger kan stoppe migræneanfald, men dette er det første device som er i stand til at levere den korrekte blanding på en måde som er både sikker og praktisk anvendelig, siger Troels Johansen.

Det 10 gram tunge device er videreudviklingen af en prototype som i 2017 blev testet i et pilotstudie ved Aarhus Universitetshospital, hvis resultater blev publiceret i Cephalalgia som er det højest rangerede videnskabelige hovedpine-tidsskrift i verden.

Den første målgruppe for behandlingen er patienter med migræne med aura som har en udbredelse i befolkningen på omkring 4%.

– Tre ud af fire migrænepatienter er ikke tilfredse med deres nuværende behandling, så der er i høj grad behov for nye, effektive behandlinger, afslutter Troels Johansen.

Det kliniske studie begynder til oktober og forventes afsluttet i starten af 2024. Såfremt resultaterne er positive, vil dette åbne for FDA-godkendelse og global kommercialisering af behandlingen.

hovedpine migræne
Måske der nu kommer hjælp til dem, der lider af migræne … (Foto: Pexels)

Læs også: Du ser jo ikke syg ud

Starter af ulovlige gaderæs skal i fængsel

Retten i Hillerød har idømt en 19-årig mand 20 dages ubetinget fængsel for at være ’starter’ af mindst seks ulovlige gaderæs på en motorvej. Det er første gang, nogen er dømt efter reglerne om vanvidsbilisme uden selv at have kørt.

Den 19-årige vestsjællandske mand var anklaget for at medvirke til afvikling af flere ulovlige gaderæs på Frederikssundmotorvejen lørdag den 12. februar ved klokken 22.40-tiden.

Politiet blev tilkaldt den pågældende aften, fordi bilister anmeldte, at der blev kørt ræs på motorvejen, som var blokeret for almindelig trafik. Under retsmødet kom det frem, at var mellem 50 og 100 køretøjer på stedet og flere tilskuere i nødsporet.

Ifølge tiltalen stod den 19-årige samme sted midt ud på motorvejen mellem kørebanerne, vinkede ventende biler frem to og to og gav dem håndtegn til start, hvorefter bilerne kørte om kap mod hinanden i høj hastighed ud ad motorvejen.

Retten kendte ham skyldig i at have medvirket til kap- og væddeløbskørsel efter færdselslovens § 37, stk. 4, som er omfattet af skærpelserne for vanvidskørsel og dermed udløste en ubetinget frihedsstraf på 20 dages fængsel.

– Dommen understreger, at det ikke kun er strafbart at køre vanvidskørsel men også at medvirke til, det finder sted, fortæller specialanklager Charlotte Møgelhøj, Københavns Vestegns Politi.

Dommen faldt torsdag eftermiddag og den dømte, som før var ustraffet, tilstod og modtog straffen.

Og indsatsen fortsætter …

– Vi anvender de regler, der gælder, og denne dom vil indgå i vores fremadrettede målrettede indsatser mod ulovlige gaderæs, siger politikommissær Claus Stoltenberg, leder af Københavns Vestegns Politis færdselsafdeling.

tåget motorvej
Starter af ulovlige gaderæs skal i fængsel … (Foto: Pexels)

Læs også: Tiltalt for gaderæs

Ung mand dømt for grov vold

31-årig mand idømt halvandet års fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde. Volden blev begået den 7. september 2021 i Esbjerg i forening med flere ukendte medgerningsmænd, hvor to unge mænd kom alvorligt til skade.

En 31-årig mand fra Varde er ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg blevet idømt halvandet års fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde.

Volden blev begået den 7. september 2021 på Præstebakken i Esbjerg i forening med flere ukendte medgerningsmænd.

Den 31-årige begik grov vold mod to mænd på 21 og 26 år. De to mænd blev først påkørt i deres bil. Og under den efterfølgende flugt blev de udsat for knytnæveslag og spark samt overfaldet med knive og økser. De to mænd kom ved overfaldet alvorligt til skade og måtte indlægges på sygehus.

Den 31-årige modtog dommen.

dom retten
Ung mand dømt for grov vold … (Foto: Pexels)

Læs også: Interview med LOKK om voldsramte kvinder

Læs også:

Dagens billede: En dronning og hendes heste

· Mere fra samme kategori ·