NEWS: Klimafiasko og sociale kriser topper globale risici for 2022

Klimafiasko og sociale kriser topper globale risici for 2022 · Dødfunden person i Silkeborg blev dræbt · Kommentar til ledighedstal for november · Alkoholfri øl fortsætter sin succes · Knap 11.000 personer kan gå på tidlig pension i 2022 · Dagens billede: Ikea handler

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Klimafiasko og sociale kriser topper globale risici for 2022

Danmark står godt rustet til at modstå globale kriser efter COVID-19, men er sårbar over for at lide under andre landes udfordringer. World Economic Forums Global Risk Report har i 15 år advaret om konsekvenserne af en global pandemi. Nu skal regningen betales, samtidig med at klimaforandringer skal håndteres.

World Economic Forum 2022 Risk Report viser:

1. De største risici er klimakrisen, øget social ulighed, øgede cyber-risici og skæv global genopretning, samtidig med at pandemien fortsætter.
2. En global undersøgelse (Global Risk Perception Survey) blandt eksperter finder, at kun én ud af seks er optimistiske, og blot én ud af ti tror på, at den globale genopretning vil accelerere.
3. For at løse disse systemiske udfordringer må globale ledere adoptere en koordineret multi-stakeholder tilgang.

Den globale rapport, der blandt er udarbejdet i samarbejde med risikorådgiverne fra Marsh McLennan, peger på, at lande med hurtig vaccineudrulning, succesfulde digitale transformationer og nye muligheder for vækst, på kort sigt hurtigt vil vende tilbage til de tendenser, vi så før pandemien. Det kan igen på langt sigt give landene mulighed for at opnå en bedre modstandsdygtighed over for globale kriser.

– En af de største globale risici er ulighed, både økonomisk og for eksempel vaccinationsstatus, fordi det resulterer i en ulige genopretning af verden, fortæller Senior Vice President Johan Koop fra Marsh McLennan, der arbejder sammen med World Economic Forum om Global Risks Report. Og han fortsætter:

– Positivt er det, at Danmark står stærkt med en befolkning, der er vaccineret, og at vi er kommet økonomisk rimeligt godt igennem COVID-19-krisen. Men samtidig ser vi ind i en verdensøkonomi, hvor vi skal være med til at betale regningen for klimatransitionen, samtidig med at flere store økonomier er trængte.

– En væsentlig del af genopretningen er at få genetableret produktion i store dele af verden, meget gerne med fokus på grøn energi. “Fordelen for Danmark er, at vi er teknologiske langt fremme inden for bæredygtig energi, så eksportpotentialet er stort. Omvendt så er netop transformationen i forbindelse med den grønne omstilling en ny risiko for mange virksomheder, fordi deres nuværende produktion eller forretningsmodel kan blive påvirket, understreger Johan Koop.

Ifølge en del af undersøgelsen, hvor man har spurgt 12.000 topledere i hele verden om, hvad de ser som de største risici, frygter danske topledere:

• at klimaindsatsen ikke lykkes
• kollaps i store økonomier
• nye pandemier
• mislykket beskyttelse mod cyberangreb
• gældskrise i store økonomier

– Danske ledere i store virksomheder har en fin fornemmelse for, hvad der kan ramme dem her og nu. Men udfordringen er, hvordan man håndterer den næste krise. Inden for risk management ser vi derfor nu meget på virksomheders evne til at håndtere den næste store udfordring, der endnu ikke er kendt. Vi bruger begrebet resiliens. Når vi ser på det sidste år med så forskellige ting som Suez blokeret, COVID-19 og cyberangreb, viser det i høj grad, at det ikke kun nytter at gennemtænke risici, men at have en organisation, der er dygtig til at modstå og agere på uforudsete scenarier. Et scenarie, der er blevet mere aktuelt de senere år, er f.eks. geopolitiske spændinger, der kan ramme virksomheder hårdt, hvis de har lagt en stor del af deres produktion eller salg i lande, der bliver ramt, fortsætter Johan Koop.

Truslen fra professionelle hackere vokser i takt med, at verden bliver mere digital. Truslen fra cyberangreb har i længere tid været blandt World Economic Forums største risici, og de seneste år har mange organisationer oplevet den på første hånd, også herhjemme:

– Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og vi har en god digital infrastruktur. Det gør os dog også mere sårbare over for digitale trusler. Vi har set en voldsom vækst i investering i cyber risk produkter, men samtidig er vi i Danmark præget af en høj grad af tillid til hinanden. Netop det er en stor cyber risiko, især med de udfordringer som hjemmearbejdspladser har ført med sig. Eksempelvis kan 95% af cybersikkerhedsproblemer spores tilbage til menneskelige faktorer. Angreb på store velrenommerede danske virksomheder som Maersk, Demant, ISS og Vestas viser, hvor sårbare vi er, understreger han.

Mental sundhed er et øget risikomoment. ‘De unge desillusionerede generationer’ ser med bekymring på en stadig mere uforudsigelig verden. Problemer med mental sundhed, bredt forstået som utryghed, stress, med videre er steget med 23% siden COVID-19 begyndte at brede sig i 2020, og mental sundhed anses for at være en af de største risici for den samfundsmæssige udvikling inden for en 2-årig periode.

– Virksomheder skal være parat til at håndtere et øget fokus på medarbejdernes mentale sundhed, både med hjælp og støtte i form af f.eks. gode sygeforsikringer, men også rent organisatorisk. Ellers vil man opleve en højere medarbejderomsætning, øget sygefravær, osv. Derfor er det vigtigt at få lagt nogle strategier for, hvordan man håndterer det, så man bliver ved med at være attraktiv for værdifulde medarbejdere og nye talenter, slutter Johan Koop.

Om Marsh McLennan:

Marsh er verdens førende inden for forsikringsmægling og risikorådgivning – og deltager hvert år i udarbejdelsen af Global Risks Report, der danner et væsentligt grundlag for diskussionerne i World Economic Forum. Se mere om Marsh i bunden af dokumentet.

Læs rapporten Global Risks Report 2022 her, og lær mere om Global Risks Initiative her. Deltag i debatten med #risks22

Læs også: Klimabevægelsen: Vigtigt at omsætte klimaløfter fra nytårstalen 2021 til resultater i 2022

Dødfunden person i Silkeborg blev dræbt

Den person – en 54-årig mand – der mandag blev fundet død i en lejlighed i Silkeborg, blev dræbt. Det slår Midt- og Vestjyllands Politi fast på baggrund af skaderne på liget. To personer er anholdt og blev i går fremstillet i grundlovsforhør.

Midt- og Vestjyllands Politi fik ved middagstid mandag den 10. januar 2022 en anmeldelse om en mand, der var fundet død i en lejlighed på Langelinie i Silkeborg. Anmeldelsen kom fra en person, der var bekymret, da manden ikke var dukket op til en aftale, og derfor forsøgte at tage kontakt til ham på bopælen.

På grund af skaderne på liget kan politiet konstatere, at der er tale om et drab.

Mandag aften og natten til tirsdag er to personer anholdt i sagen, sigtet for drab. Midt- og Vestjyllands Politi formoder, at der er tale om et opgør i misbrugsmiljøet.

De anholdte er en kvinde på 55 år og en mand på 62 år. De blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag. Midt- og Vestjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger. Der er begæret dørlukning.

Læs også: Mand død under jagt

Kommentar til ledighedstal for november

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards kommenterer på ledighedstallet for november 2021.
I november 2021 var der 80.600 ledige. Det er 6.900 færre end måneden før, svarende til et fald i ledigheden på 7,9 procent. Ledigheden som procent af arbejdsstyrken er nu nede på 2,8 pct. Den positive udvikling forsætter således, og i november oplevede vi det laveste antal ledige siden november 2008.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard udtaler:

– Der er nu færre end 81.000 ledige i Danmark. Det er en rigtig glædelig nyhed for virksomhederne og samfundsøkonomien, men også for alle de danskere som er blevet en del af et arbejdsfælleskab. Det er ikke sket af sig selv, men bl.a. fordi regeringen har gennemført omfattende hjælpepakker og ført en ekspansiv økonomisk politik.

– Der er stadig rum for at få endnu flere med på vognen. Flere af de ledige er for eksempel seniorer, som hellere end gerne vil bidrage. Med trepartsaftalen i efteråret understregede vi derfor, at blandt andt seniorerne skal have endnu større del i jobfesten. Det er fortsat min klare opfordring til virksomhederne.

– Når det er sagt, er jeg naturligvis ikke blind for, at den massive fremgang i beskæftigelsen også skaber rekrutteringsudfordringer i visse brancher. Derfor følger jeg og regeringen udviklingen i beskæftigelsen tæt.

Find tallene på Danmarks Statistiks hjemmeside her.

Læs også: Kommentar til ledighedstal for oktober 

Alkoholfri øl fortsætter sin succes

Salget af alkoholfri øl steg med knap 10% i 2021. Det varsler gode muligheder for nye 3,5%-øl, mener Bryggeriforeningen. Men det kræver, at politikerne benytter sig af nye EU-rammer for øl-afgifter.

Flere og flere danskere skænker alkoholfri øl i glasset. Siden 2014 er salget næsten firedoblet, og i 2021 steg det med knap 10% til 7,2 millioner liter, viser foreløbige tal fra Bryggeriforeningens medlemmer.

– Alkoholfri øl rammer lige ned en trend, hvor folk er sundhedsbevidste, samtidig med at de ønsker at drikke noget, der smager godt. Derfor snupper flere danskere indimellem gerne en alkoholfri øl, som jo også harmonerer fint med at køre bil, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

De nye tal viser, at salget af alkoholfri øl især er steget i detailhandlen, mens folk oftere foretrækker procenter i øllet, når de går på bar, restaurant eller café.

Danskernes smag for alkoholfri øl, der i Danmark højst må indeholde 0,5% alkohol, har medført et boom i antallet af forskellige varianter fra de danske bryggerier. Mens forbrugerne for ti år siden kun kunne vælge mellem to alkoholfri øl, nærmer antallet sig nu 100.

Der er kommet mange nye øl med lavt indhold af alkohol. Og den stigende interesse for øl med ingen eller meget lidt alkohol tyder på, at der også er et marked for øl med lidt færre procenter end de gængse øl, mener Bryggeriforeningen.

Et nyt EU-direktiv giver mulighed for, at medlemslandene pr. 1. januar 2022 kan fritage øl for afgifter, hvis de holder sig på 3,5% alkohol eller derunder. Den tidligere grænse var 2,8%, og den indførte Danmark, dengang det blev muligt.

– Danmark var med til at hæve EU-loftet for afgiftsfrihed til 3,5%, og det giver os forhåbninger om, at de danske politikere vil implementere den nye grænse herhjemme. Det vil stille vores internationale bryggerier godt i konkurrencen. Det vil give de danske forbrugere et væld af nye interessante øl med lav alkoholstyrke at vælge imellem. Og det vil blive lettere for danskerne at holde sig under såvel Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser som under promillegrænsen for kørsel, slutter Niels Hald.

Fakta: Salg af alkoholfri øl i Danmark fra medlemmer af Bryggeriforeningen:

2012: 2,3 mio. liter
2013: 2,0 mio. liter
2014: 1,9 mio. liter
2015: 3,2 mio. liter
2016: 3,9 mio. liter
2017: 4,3 mio. liter
2018: 5,5 mio. liter
2019: 5,9 mio. liter
2020: 6,6 mio. liter
2021: 7,2 mio. liter*
* = Foreløbigt tal.

Læs også: Et flertal af unge føler sig presset til at drikke alkohol

Knap 11.000 personer kan gå på tidlig pension i 2022

Fra den 1. januar 2022 er de første borgere begyndt på tidlig pension. Knap 11.000 personer kan gå på tidlig pension i løbet af 2022.

Aftalen om ret til tidlig pension kom på plads i efteråret 2020. Ordningen gør det muligt for folk med lange og ofte hårde arbejdsliv at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 3 år tidligere.

Tidlig pension bliver for første gang udbetalt til borgere i 2022. I alt har 3.700 personer valgt at starte deres mulighed for ydelsesudbetaling pr. 1. januar 2022 og er nu gået på tidlig pension. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Af tallene kan man se, at der er relativt flest håndværkere og slagteriarbejdere, der har fået ret til at gå på tidlig pension i 2022. Størst andel, der har søgt og fået tildelt, er fra Morsø, Billund og Tårnby kommuner. Der er lidt flere mænd end kvinder, der kan gå på ordningen i 2022.

Siden den 1. august 2021 har det været muligt for de første seks årgange at søge om ret til tidlig pension. Indtil videre har godt 34.000 søgt om retten. Det er muligt at ansøge om ret til tidlig pension fra man er fyldt 61 år.

Af dem, der indtil nu har fået behandlet deres ansøgning, har godt 12.000 fået den maksimalt mulige ret til tidlig pension, mens godt 13.000 har fået ret til 2 eller 1 år på tidlig pension. Omkring 6.500 borgere har igangværende partshøringer og kan fortsat indsende yderligere dokumentation, der kan give dem ret til tidlig pension eller til at få flere år på ydelsen end først tildelt.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det gør mig stolt, at knap 11.000 borgere kan få glæde af tidlig pension i løbet af det første år. Der er tale om borgere, der har knoklet på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, og jeg synes kun, det er fair og retfærdigt, at de kan trække sig tilbage lidt før, så de kan opleve en god pensionstilværelse.

– For at have økonomien til fortsat at have et godt og velfungerende velfærdssamfund, så er det afgørende, at danskerne arbejder længere. Det synes jeg godt, vi kan bede om i takt med, at vi generelt bliver ældre og har et bedre helbred. Men så har vi også et ansvar for, at der er en ordning for dem, der har været på arbejdsmarkedet fra en meget tidlig alder.

– Jeg synes, tallene taler deres tydelig sprog. En ting er de tusindvis af borgere, der har valgt at gå fra 1. januar, men en anden ting er den tryghed hos de mange, der har fået tilkendt tidlig pension, men endnu ikke har gjort brug af den. De har nu ro i maven. Hvis knæene driller mere eller hovedet bliver for tungt om morgenen, så har de vished om, at de kan gøre brug af deres ret med et par måneders ventetid, slutter han.

Læs også: Her har fleste søgt Arnepension

Dagens video: Ikea handler