Læs også:

Close
trist ked af det kvinde pige

NEWS: The Body Shop: No Black Friday kampagne i samarbejde med LOKK

Nyheder  | 

The Body Shop: No Black Friday kampagne i samarbejde med LOKK · Kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for oktober 2021 · Travlhed i danske virksomheder fører til angst og depression · 30-årig mand idømt livsvarigt fængsel for skuddrab · Dagens billede: Folk døde under juleoptog

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

The Body Shop: No Black Friday kampagne i samarbejde med LOKK

31 % af alle kvinder har været udsat for fysisk eller seksuel vold*, viser en global rapport fra WHO. Det skræmmende høje tal understreger, at mænds vold mod kvinder faktisk er en pandemi, og at vi må handle nu. Derfor vælger The Body Shop at tolke Black Friday på deres helt egen måde og sætte fokus på de tal, der betyder noget, i stedet for tilbud og rabatter.

Det aktivistiske skønhedsbrand vil under Black Friday-ugen anvende deres butikker og digitale kanaler til at
tale om mænds vold mod kvinder i Danmark og i verden, i samarbejde med LOKK. Ved at skabe en visuel forbindelse mellem Black Friday og dets klassiske salgssprog, med skræmmende statistikker om mænds vold mod kvinder, vil iøjnefaldende plakater kunne ses i vinduerne i alle The Body Shops butikker og i alle digitale kanaler i Danmark mellem den 22.-28. november.

I denne uge (den 25. november) er det også FN’s Internationale Dag for Afskaffelse af Vold mod Kvinder, også kendt som Orange Day. The Body Shop markerer dagen ved at holde blackout strike, hvor alle butikker i Danmark slukker lyset klokken 15.00, og hvor personalet sammen med kunderne vil markere, at de kræver handling mod mænds vold mod kvinder nu.

Tanja Bruun, Head of Brand & Activism hos The Body Shop, udtaler:

– The Body Shop har altid startet vigtige samtaler, og vi ønsker, at vores butikker skal være et sted, hvor vi kan tale om miljø- og menneskerettighedsspørgsmål og være med til at gøre en forskel. Mænds vold mod kvinder er en pandemi i verden og i Danmark, og som virksomhed påvirker det os på mange måder. Ikke mindst fordi vi ved, at en tredjedel af alle kvindelige kollegaer vil blive udsat for vold i deres liv. Blackout strike og at dedikere Black Week til denne sag er en af de måder, vi aktivt tager stilling på.

The Body Shop opfordrer alle kunder og kolleger til at læse statistikkerne og historierne om mænds vold mod kvinder, og til at italesætte det svære emne med familie, venner og kolleger. Samtidig samler de penge ind til LOKK via tre forskellige donationsmekanismer, og sørger for at oplyse både kunder og ansatte om ressourcer, der kan støtte og hjælpe dem, hvis de har brug for det.

The Body Shop og LOKK indledte samarbejdet i foråret 2020 som en modreaktion på den øgede vold mod kvinder og piger, der blev rapporteret både globalt og lokalt som et resultat af selvisolering og lockdown under COVID-19, og som FN har kaldt en skyggepandemi. Under Black Friday-ugen vil The Body Shop matche alle kundedonationer til LOKK med et modsvarende beløb.

Men hvordan fungerer det for virksomheder, som fravælger den stadigt mere omsiggribende forbrugsfest, Black Friday eller Black Week er blevet til? Hvilke tab og fordele følger med sådan en beslutning? Eva Lemark, Head of Retail hos The Body Shop, deler sit syn på sagen baseret på forrige års resultat:

– Da vi besluttede at sige nej til Black Friday, havde vi kalkuleret med et relativt stort tab i omsætningen, men det viste sig, at tabet kun blev halvt så stort som forventet. Forbrugerne, som var på tilbudsjagt, valgte alligevel at besøge vores butikker, og mange var meget interesserede i vores aktivistiske tilgang. Vi fik meget positiv feedback, fordi vi valgte at stå uden for det forbrugshysteri, der opstår i denne periode. Efterfølgende kunne vi konstatere en besparelse i vores udgifter samt en stor lettelse for vores ansatte. Med et lettere vareflow sparede vi både fragtudgifter, logistikomkostninger og skånede vores butikspersonale for det stressede arbejdsmiljø der kan opstå, når en stor mængde varer skal ud af butikkerne på få dage. I takt med Black Fridays stigende popularitet i Danmark
ændrede salgsmønsteret sig. I stedet for et jævnt stigende salg frem mod juleaften så vi et peak under Black Friday, som derefter fladede ud. Slutresultatet afveg ikke meget fra tidligere, mens købsmønsteret ændredes og marginalerne blev påvirket. Forrige år så vi en tilbagevenden til det tidligere købsmønster, hvor kunderne igen spreder deres indkøb i hele peakperioden frem til juleaften, og i stedet for impulsive købsbeslutninger baseret på tilbud kan foretage mere gennemtænkte køb.

No Black Friday-ugen hos The Body Shop begyndte i går mandag den 22. november.

* Læs om tallet på The Body Shops hjemmeside.

noblackfriday
The Body Shop afholder ikke Black Friday … (Foto: PR)

Læs også: Interview med LOKK om voldsramte kvinder

Kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for oktober 2021

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg igen i oktober måned, hvor der var 2.882.000 personer i job. Fremgangen ses primært i den private sektor, hvor der kom 13.000 flere lønmodtagere, mens der var et lille fald i den offentlige sektor på knap 500 personer. Samlet steg beskæftigelsen med 0,4 procent i oktober måned.

Dermed sætter oktober ny rekord for højeste antal beskæftigede i Danmark nogensinde registreret.

Fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister Mattias Tesfaye siger:

– Antallet af beskæftigede stiger igen. Nu til nye højder. Det er selvsagt enormt positivt, og en gevinst for såvel samfundsøkonomien som de danskere, der har fået et job at stå op til og et arbejdende fællesskab at være en del af.

– Selvom ledigheden er faldende, har vi stadig ledige hænder i Danmark. I soktober 2021 var der 94.600 fuldtidsledige. Hvis vi kan få flere af dem med på vognen, vil det komme os alle til gavn. Den enkelte ledige, virksomhederne og samfundet som helhed.

– Men regeringen er ikke blind for, at den massive fremgang i beskæftigelsen også skaber rekrutteringsudfordringer i visse brancher. Det er min forventning, at den nyligt indgåede trepartsaftale og regeringens udspil ”Danmark kan mere” vil afhjælpe en del af problemet. I regeringen følger vi dog situationen tæt og er klar med flere initiativer, hvis det skulle blive nødvendigt.

cafe kaffe kaffebar
Antallet af beskæftigede stiger stadig … (Foto: Unsplash)

Læs også: Kommentar til ledighedstal for september

Travlhed i danske virksomheder fører til angst og depression

En kombination af ekstraordinær travlhed og coronakrise kan nu direkte ses i et voksende antal psykiske skader. I øjeblikket kontakter ekstra mange virksomheder deres forsikringsselskab for at få hjælp til at styrke medarbejderes trivsel.

Der er travlt i danske virksomheder, og erhvervslivet råber på ledige hænder, samtidig med at ansatte i stigende grad kæmper med mentale udfordringer i kølvandet på coronakrisen. Det viser en opgørelse over skadesanmeldelser på sundhedsforsikringer, som virksomheder har tegnet hos landets næststørste forsikringsselskab, Topdanmark.

­­­– Vi oplever i øjeblikket et øget træk på sundhedsforsikringer. Der er ingen tvivl om, at der i øjeblikket bliver løbet stærkt hos mange danske virksomheder, og det kommer både til udtryk i fysiske og psykiske skader, specielt angst og depression som skal tages meget alvorligt, forklarer­ ­­Rasmus Ruby-Johansen, der er skadedirektør i Topdanmark.

I september og oktober i år oplevede Topdanmark en stigning på 13 procent i antallet af psykiske skader på sundhedsforsikringer sammenlignet med samme periode sidste år. Det er specielt drevet af en markant stigning i antallet af anmeldelser om angst og depression, som er vokset med hele 30 procent i denne periode. Her er behandlingen blandt andet psykologhjælp.

– Det kan lyde forkert, men vi er faktisk glade for, at kunder kontakter os og gør brug af deres sundhedsforsikring, så snart der er tegn på eksempelvis angst og depression, så vi kan sætte hurtigt ind, fortsætter ­­Rasmus Ruby-Johansen.

Det betyder blandt andet, at udviklingen endnu ikke kan ses i flere sager om tab af erhvervsevne.

– Al erfaring viser, at jo hurtigere vi får opstartet behandling, jo større mulighed har vi for at forhindre, at sagerne udvikler sig til tab af erhvervsevne og langtidssygemeldinger, som har store konsekvenser for den enkelte medarbejder, virksomheder, os som koncern og samfundsøkonomien, tilføjer han.

Topdanmark forventer, at det øgede træk på sundhedsforsikringer vil fortsætte året ud og har derfor indsat ekstra ressourcer til at håndtere de ekstra mange henvendelser.

Udfordringer med trivslen i virksomheder kan også ses i efterspørgsel på at få hjælp til at styrke arbejdsmiljøet. I 2021 har Topdanmark fået 40-50 procent flere henvendelser fra danske virksomheder, som ønsker vejledning og værktøjer til at sikre og styrke sundhed og trivsel blandt medarbejdere, sammenlignet med niveauet før coronapandemien.

– I forsikrings- og pensionsbranchen har vi historisk været optaget af at forebygge skader, og det er derfor positivt, at virksomhederne selv henvender sig for at få gode råd, slutter Rasmus Ruby-Johansen.

Forebyggelse er en af nøglerne til at sikre, at medarbejdere ikke ender med at få for eksempel angst eller depression, men i stedet trives med at gå på arbejde – også selv om der er travlt. Topdanmark tilbyder blandt andet en gratis sundhedsscreening til alle ansatte hos selskabets virksomhedskunder. Her skræddersyes et trænings- og behandlingsforløb for netop at forebygge skader eller minimere, og der bliver løbende fulgt op på screeningen.

job kontor kontorlandskab
Topdanmark har travlt … (Foto: Unsplash)

Læs også: Sådan håndterer du angst

30-årig mand idømt livsvarigt fængsel for skuddrab

En 30-årig mand blev torsdag i Retten i Aarhus sidste uge idømt fængsel på livstid for sidste år at have skudt og dræbt en 21-årig mand på Kappelvænget i Aarhus V.

Drabet skete den 25. september 2020 omkring klokken 19.30, da de to mænd mødtes ud for en adresse på Kappelvænget. Mændene, der i forvejen kendte hinanden fra en bandegruppering, de har relationer til, havde nogle uoverensstemmelser, der endte med dødelig udgang, da den 21-årige blev skudt i maven.

Episoden skete lige ud for en adresse, hvor flere bekendte til de to mænd befandt sig, og de kørte hurtigt den 21-årige til skadestuen, men hans liv stod dog ikke til at redde.

Tilsidesatte forklaring om vidnepres. Det var flere vidneforklaringer, der i første omgang ledte politiet til den 30-årige, som blev anholdt et par uger efter drabet. Under retssagen forklarede flere vidner pludseligt, at de var blevet presset til at pege på den 30-årige som gerningsmand, men den forklaring troede retten ikke på.

– Jeg er meget tilfreds med, at retten fuldstændigt tilsidesatte forklaringen om, at vidnerne var blevet presset til at udpege gerningsmanden. Det er desværre ikke usædvanligt, at vidner pludseligt ændrer forklaring i sager i bandemiljøet. I denne sag var der heldigvis også en del bevismateriale, der var med til at underbygge tiltalen mod den 30-årige, blandt andet dna-materiale, teleoplysninger og overvågningsvideoer,  udtaler specialanklager Dorthe Lysgaard.

Den skærpende paragraf blev taget i brug. Straffen for drabet blev forhøjet, da retten valgte at følge anklagemyndighedens anmodning om at tage straffelovens §81b i brug. En paragraf, der kan bruges i sager, hvor der er blevet brugt skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted.

– Det er en skærpende omstændighed, at skyderiet foregår midt ude i det offentlige rum på et sted, hvor mange mennesker har deres gang, siger Dorthe Lysgaard.

Den 30-årige blev ud over drabet dømt for at have slået den 21-åriges ven i ansigtet med drabsvåbenet, samt besiddelse af hash og for at have haft en mobiltelefon i arresten under varetægtsfængslingen. Den 30-årige nægtede sig skyldig og ankede dommen.

dom retssal hammer
Paragraf med skærpende omstændigheder blev taget i brug … (Foto: Unsplash)

Læs også: Mand varetægtsfængslet for drab i Tisvildeleje

Dagens billede: Folk døde under juleoptog

 

· Mere fra samme kategori ·