Læs også:

Close
piger kvinder arbejde job computer

NEWS: Black Friday 2021 = Ctrl C + Ctrl V

Nyheder  | 

Black Friday 2021 = Ctrl C + Ctrl V · Mand fundet skyldig i blufærdighedskrænkelser · Flere boliger annonces med forkert, ugyldigt eller manglende energimærke · Flere end 700 sigtet for uopmærksomhed i trafikken · Regeringen vil afbøde stigende priser for borgerne med ny varmepakke · Dagens video: Det mest nuttede vink

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Black Friday 2021 = Ctrl C + Ctrl V

Traditionerne gentager sig, og det samme gør vores budskaber. Imorgen er det blevet tid til den årlige Black Friday-shopping, og da COVID-19 igen fylder meget i vores samfund, forventes også store dele af dette års tilbudshandel, at foregå digitalt. Derfor gentager politiet deres budskab fra sidste år: Pas på, du ikke bliver snydt, når du handler på nettet!

Det amerikanske shoppingfænomen Black Friday er efterhånden også blevet en fast efterårstradition hos danskerne. Men med de mange købeglade kunder kommer desværre også altid nogle få, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

For det er nemlig ikke kun de tilbuds-shoppende, der sidder klar til at gøre sig et godt kup. Igen i år forventes meget af handlen til Black Friday at foregå digitalt, og derfor skal du også igen i år være ekstra opmærksom og udvise stor forsigtighed, når du handler på nettet.

For når traditionerne gentager sig, gentager de digitale svindleres ageren sig også. Det kunne eksempelvis være, at de i stedet for at købe en billig julegave til sig selv eller én, de holder af, hellere vil forsøge at snyde dig, når du surfer rundt efter et godt tilbud.

I forhold til de forgangne år har Black Friday-handlen på grund af coronavirus også i et endnu større omfang end tidligere rykket sig fra den fysiske handel i butikkerne til den digitale nethandel. Derfor vil vi igen i år have et stort fokus på at forebygge og bekæmpe de digitale svindlere. Tricktyvene ved nemlig også godt, hvor og hvordan de bedst kan have held med at snyde dig.

Vær derfor ekstra opmærksom, hvis du planlægger at foretage en god handel fredag, og tænk altid over, om et tilbud er for godt til at være sandt – for så er det det nok også!

Gode råd:

• Brug en virksomhed du har tillid til – kig efter e-mærket på hjemmesiden, da det indikerer, at hjemmesiden er vurderet til at være lovlig.

• Være opmærksom på, hvilket sprogbrug der er på hjemmesiden. Hvis sproget er uklart eller uforståeligt, kan det betyde, at der er tale om en svindelside fra udlandet.

• Læs altid punktet ”Om os” på hjemmesiden. Det kan give dig et indtryk af, om der er tale om en legal virksomhed.

• Se efter virksomhedens fysiske adresse. Svindelsider har ofte ikke angivet en fysisk adresse, men blot en mulighed for at kontakte firmaet via nettet.

• Betal med Kreditkort, Paypal eller Mobilepay – brug aldrig bankoverførsel.

• Udlever aldrig personlige oplysninger (fx: nem-id, password, kreditkort-nr).

Hvis uheldet alligevel er ude, er det vigtigt, at du får ringet 114 og anmeldt episoden til politiet, samt at du husker at få spærret dine kort hos dit pengeinstitut.

Find flere gode råd på linket her.

piger kvinder arbejde job computer
Pas på når du shopper på fredag … (Foto: Unsplash)

Læs også: 10 gode Black Friday råd

Mand fundet skyldig i blufærdighedskrænkelser

En nu 55-årig mand blev tirsdag ved Retten i Odense fundet skyldig i at have krænket sin steddatter og sin nu tidligere hustrus blufærdighed gennem en ukendt periode frem til august 2019.

Krænkelserne bestod i, at den nu dømte mand filmede mor og datter i hjemmets badeværelse samt at han filmede datteren på hendes værelse –  i begge tilfælde, mens de to enten var nøgne eller delvist afklædte.

Desuden blev manden også fundet skyldig i besiddelse af børnepornografiske billeder på sin mobiltelefon, idet han havde nogle af billederne af steddatteren liggende på sin mobil.

Den 55-årige mand blev idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.  Manden udbad sig betænkningstid med hensyn til, om han vil anke dommen.

badeværelse
Manden filmede blandt andet datteren, når hun var på badeværelset … (Foto: Unssplash)

Læs også: Ung mand sigtet for blufærdighedskrænkelser i Sønderjylland

Flere boliger annonces med forkert, ugyldigt eller manglende energimærke

Der er flere eksempler på udbudte boliger, der annonceres med forkert, ugyldigt eller manglende energimærke. Stikprøvekontroller fra Energistyrelsens tilsyn i 2016 bekræftede, at cirka hver tredje energimærke var fejlbehæftet. Det er for svært at få et retvisende billede af ejendommens faktiske tilstand, mener Danske BOLIGadvokater.

Som boligkøber er det vigtigt at være opmærksom på, om energimærkningen er korrekt, inden købsaftalen underskrives. Energimærkningen består nemlig af vigtige oplysninger om bygningens energimæssige tilstand her og nu, det forventede energiforbrug samt en række mulige energiforbedringer. Og når først købsaftalen er underskrevet af begge parter, så fanger bordet.

– Hvis man mistænker, at ejendommens energimærke er annonceret forkert i salgsopstillingen, kan man finde det korrekte energimærke på Erhvervsstyrelsens boligejer.dk. Her kan man ved at indtaste adressen finde alle gyldige energimærker, der lavet efter 1. september 2006, fortæller Niels Erlandsen, formand for Danske BOLIGadvokater.

Sværere er det, hvis selve energimærkningen er fejlbehæftet. Stikprøvekontroller fra Energistyrelsens tilsyn i 2016 viste, at cirka hver tredje energimærke var forkert.

– Som boligkøber har man kun det annoncerede energimærke at forholde sig til. Man bør derfor kunne forvente, at energimærket afspejler boligens reelle tilstand. Når det så alligevel ikke altid er tilfældet, bliver det overordentligt svært for boligkøberne at gennemskue om energirapporten er i orden. Med over 200 sider i en standard bolighandel kan man som boligkøber let komme til at overse noget vigtigt’, udtaler formanden for Danske BOLIGadvokater, Niels Erlandsen. Han påpeger, at man som boligkøber altid bør få tilføjet et advokatforbehold til købsaftalen.

Med et advokatforbehold kan man komme gratis ud af handlen igen, hvis man i samråd med en advokat finder ud af, at der er knyttet forhold til boligkøbet, som betyder, at man alligevel ikke ønsker at købe. Et advokatforbehold skal skrives ind i selve købsaftalen og bør formuleres således:

‘Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende købsaftalen i dens helhed. Godkendelse skal være meddelt sælgers ejendomsmægler senest den … dato … kl. 16.’

Læs mere om advokatforbeholdet her

energimærke
Flere boliger annonces med forkert, ugyldigt eller manglende energimærke … (Foto: PR)

Læs også: Førstegangskøbere kan ikke låne til bolig

Flere end 700 sigtet for uopmærksomhed i trafikken

I sidste gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken.

Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed i trafikken kendetegnes blandt addtved brug af håndholdt mobiltelefon, indstilling af GPS underkørsel, at læse fragtbreve eller mødereferater og lignende. Politiets målrettede indsats i uge 46 skulle være med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støttede op om Rådet for Sikker Trafiks kampagne ‘Kør bil, når du kører bil’ og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan.

– Når vi bevæger os rundt i trafikken, er det meget vigtigt, at vi er opmærksom-me og viser hensyn overfor alle de andre trafikanter. I sidste ende drejer det sig om, at vi alle kommer hele hjem, forklarer Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Ved kontrollerne i uge 46 sigtede politiet blandt andet:

• 416 for at benyttet håndholdt kommunikationsudstyr
• 148 for manglende brug af sikkerhedssele
• 146 for kørsel frem for rødt/gult lys

Fakta:

• I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30% af den tid, vi kører bil.
• 70 % af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.

Gode råd:

• Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil.
• Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe.
• Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed.
• Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden – eller vent til du kommer frem.
• Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer.
• Få andre i bilen til f.eks. at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller etc.

Kilde: Rådet for sikker trafik

ghosting, dating, online dating, afslag, droppet, kærlighed, parforhold
Der er mange uopmærksomme trafikanter, da politiet afholdt kampagne sidste uge … (Foto: Pexels)

Læs også: Politiet har øget fokus på uopmærksomme trafikanter

Regeringen vil afbøde stigende priser for borgerne med ny varmepakke

Verden over er energipriserne steget markant. Også herhjemme kan vi se frem til store stigninger, som særligt vil kunne mærkes på varmeregningen. Derfor er regeringen klar med tre tiltag, der skal afbøde konsekvenserne for økonomisk vanskeligt stillede borgere.

Grundet de stigende globale energipriser kan nogle borgere i Danmark risikere, at en markant større varmeregning lander i postkassen – og i de værste tilfælde kan regningen stige med flere tusinde kroner i løbet af de kolde måneder. Det rammer særligt dem, der har svært ved at finde penge til uforudsete regninger. Derfor kommer regeringen nu med en varmepakke.

Regeringen lægger op til, at der afsættes 100 millioner kroner til kommunernes øgede udgifter til for eksempel personligt tillæg til pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der bliver ramt at prisstigningerne. Samtidig har regeringen indgået en aftale med Dansk Fjernvarme om udglatning af fjernvarmeregningerne. Regeringen og Dansk Fjernvarme opfordrer fjernvarmeselskaberne til at udglatte kundernes regninger, så prisstigningerne ikke kommer på én gang, men bliver fordelt over året. Og så bliver der skruet op for informationsindsatsen med råd og vejledning på SparEnergi.dk.

– Vi står i en ekstraordinær situation, hvor især prisen på gas til opvarmning er steget så meget, at det nogle steder kan give en meget stor regning. Det er ikke alle, der har økonomien til sådan en uforudset udgift, og derfor er regeringen klar med en varmepakke, der kan hjælpe med at afbøde slaget fra nogle af prisstigningerne. Vi opfordrer blandt andet fjernvarmeværker til at udjævne pris-hoppet over flere regninger. Og på SparEnergi.dk har vi samlet alle de nødvendige informationer. Så kan man hurtigt se, hvad man selv kan gøre og hvordan man også kan få økonomisk hjælp til regningen eller til at udskifte det sorte fyr med grøn fjernvarme eller en grøn varmepumpe, som også giver en mindre regning og CO2-udledning, udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

– I en ekstraordinær situation som denne skal vi selvfølgelig holde hånden under dem, der har mindst, og som helt uforskyldt nu får en ekstraregning. Det gælder i høj grad pensionister. Allerede i dag er der et stærkt sikkerhedsnet, som giver økonomisk vanskeligt stillede borgere mulighed for at modtage støtte. Den mulighed er jeg glad for, at vi understøtter og udbygger med regeringens varmepakke, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye.

Ud af Danmarks godt 2,7 millioner husstande, er det særligt de knap 500.000, der enten får varmen fra et naturgasfyr eller ligger i fjernvarmeområder med et højt gasforbrug, der – afhængig af boligens størrelse – kan risikere en stigning i varmeregningen på over 1.000 kroner om måneden i den kolde tid. Regeringens varmepakke er derfor med tre konkrete tiltag både rettet mod de enkelte borgere, kommunerne og fjernvarmeselskaberne.

Kommuner kan søge puljen på 100 millioner kroner for at få dækket direkte merudgifter til for eksempel personligt tillæg til pensionister og enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere.

Regeringen har lavet en aftale med Dansk Fjernvarme om udglatning af varmeregningerne. Regeringen og Dansk Fjernvarme opfordrer fjernvarmeselskaberne til at udglatte kundernes regninger, så prisstigningerne ikke kommer på én gang, men bliver fordelt over året. Derudover vil Energistyrelsen og Forsyningstilsynet oprette en hotline og rådgive fjernvarmeselskaber om reglerne for, hvordan værkerne konkret udglatter regningerne.

SparEnergi.dk er opdateret, så borgerne har én samlet indgang til information om energipriserne. På siden kan man finde viden om, hvordan man selv her og nu kan spare på energien, hvordan og hvilke tilskud, der kan søges, og hvordan for eksempel energirenoveringer på længere sigt kan hjælpe med at nedbringe energiregningen. Det er også muligt at få rådgivning fra Energistyrelsen på 31 15 90 00.

Samtidig med de konkrete tiltag i varmepakken, fortsætter regeringen med at følge udviklingen i energipriser tæt.

Er man bekymret for sin varmeregning er der flere ting, man selv kan gøre her og nu. Sænker man for eksempel temperaturen med én grad i hele huset eller lejligheden, kan man spare fem procent på varmeregningen. Et andet råd er at trække gardiner og persienner for om aftenen og natten for at forhindre varmetab gennem vinduerne. Det sparer på energien og dermed også CO2-udledningen.

Regeringen arbejder også aktivt for at sende de mange olie- og gasfyr rundt om i landet på pension. Derfor er der afsat 4,13 mia. kr. frem mod 2026 til forskellige tilskudspuljer, der blandt andet giver en økonomisk håndsrækning til de borgere, der gerne vil skifte de sorte fyr ud med grøn fjernvarme eller varmepumper. Det er udskiftninger, der både sparer på energiregningen og CO2-udledningen.

pige fryser
Varmepakke er på vej … (Foto: Unsplash)

Læs også: Danskerne har langt større ambitioner for havet end regeringen

Dagens video: Det mest nuttede vink

· Mere fra samme kategori ·