NEWS: Den rigeste procent danskere blev 48 procent rigere i 2010’erne
Den rigeste procent danskere blev 48 procent rigere i 2010’erne · Affald i lange baner · Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder · Farvel fra Melania Trump · Førstegangskøbere kan ikke låne penge til bolig · Dagens billede: Joe Biden ærer de over 400.000 amerikanere, der er døde af COVID-19
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Den rigeste procent danskere blev 48 procent rigere i 2010’erne
På et årti fik den rigeste ene procent af danskerne en indkomstfremgang på 617.171 kroner, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Stigende formueindkomster udgør over halvdelen af fremgangen. Indkomsterne i de fattigste kommuner er under halvt så store som i de rigeste kommuner, og forskellen er vokset.
Da vi tog hul på det nye årti tilbage i 2010, havde den rigeste ene procent i gennemsnit en indkomst på 1.281.871 kroner efter skat i nutidens prisniveau. Ved udgangen af årtiet havde samme gruppe i gennemsnit en indkomst på 1.899.042 kroner efter skat.
Dermed fik den rigeste ene procent en indkomstfremgang på 48 procent på et årti. I gennemsnit opnåede danskerne en indkomstfremgang på 13 procent efter skat og inflation.
Det viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
– De allerrigeste danskere har oplevet en voldsom stigning i deres indkomster på et årti. Det er godt, at vi som land bliver rigere, men tallene afslører, at det er de rige, der får den største bid af kagen, forklarer Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Rapporten viser også, at den rigeste procent havde en stigning i formueindkomst på knap 29 procent af den samlede indkomst før skat. Det vil sige, at over halvdelen af deres indkomstfremgang bunder i afkast på aktier, ejendomme og andre værdipapirer.
Til sammenligning havde de 40 procent med laveste indkomster i gennemsnit en fremgang i formueindkomsten på lidt over 2 procent af indkomsten før skat.
– Rigdommen i toppen af vores samfundet avler mere rigdom, mens almindelige danskere slet ikke kan følge med. Beskatningen af aktier og anden kapitalindkomst er lav, og boligpriserne er skudt i vejret. Samtidig er lettelserne på indkomstskat gennem årene kommet dem i toppen til gode, fortsætter Lars Andersen.
– Vi ved fra de økonomiske vismænd, at de progressive skatter på aktie- og kapitalindkomst er blandt de mest effektive omfordelingsmekanismer i vores skattesystem. Hvis man for alvor vil den stigende indkomstulighed til livs, er det derfor et oplagt sted at starte med at hæve de højeste satser på aktie- og kapitalindkomst, slutter Lars Andersen.
Du kan læse hele rapporten her
Andre konklusioner fra rapporten ‘Fordeling & Levevilkår’:
* De ti procent rigeste har øget deres indkomst efter skat og inflation med 25 procent i perioden 2010-2019.
* Den gennemsnitlige indkomst i de rigeste kommuner i landet er over dobbelt så stor som i de fattigste kommuner.
* Forskellen mellem rig og fattig kommune er kun vokset i løbet af det seneste årti.
* Coronaledighed har ramt hårdest i bunden. Den femtedel med de laveste lønninger havde tre gange så høj risiko som den mest vellønnede femtedel for at blive ledig under ledighedsbølgen i foråret 2020.
Læs også: Kvinder er fattigere end mænd
Affald i lange baner
En af de mest beskidte floder i USA; Tennessee River, blev for nylig tømt for over 4.500 kilo ulækkert skrot og skrammel, som frivillige var med til at indsamle. Men oprydningen stopper ikke her. For deres mål er inden udgangen af 2021 at have samlet 50.000 kilo affald for derved at gøre området og floden smuk og attraktiv igen.
Læs også: Mundbind kommer til at overgår flasker i verdenshavene på sigt
Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder
To ud af fem danskere kender ikke reglerne for gult lys i lyskryds. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige.
Grønt, gult, rødt. Hver dag kører danskere landet over gennem lyskryds, selvom signalet er skiftet fra grøn til gul. To ud af fem danskere kender nemlig ikke reglerne for gult lys i trafikken. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.
Læser man i færdselsloven, er reglerne dog helt klare; gult lys betyder stop – fuldstændig på linje med rødt. Der er dog den undtagelse, at man som bilist skal fortsætte over for gult, hvis det skaber en farlig situation at bremse op.
– I forebyggelsen af skader og trafikulykker er det vigtigt, at alle trafikanter har styr på færdselsloven, og at vi overholder den. Det skaber farlige situationer, hvis ikke trafikanter er deres ansvar bevidst og sætter sig ind i de gældende regler og love, fortæller direktør for Skade i Gjensidige, Henrik Sagild.
Det fører ofte til farlige situationer i trafikken, når danske bilister ikke overholder loven, og kører over for gult. Fire ud af ti danskere har ifølge Kantar Gallups undersøgelse oplevet farlige situationer i trafikken, fordi en anden bilist er kørt over for gult.
Det er afgørende for trafiksikkerheden, at vi kan regne med hinanden og ikke laver uventede handlinger. Desværre tror hver femte dansker ifølge undersøgelsen, at man aldrig må køre over for gult – en fejl der kan skabe farlige situationer i trafikken med uventede, hårde opbremsninger. For mange kunne måske fristes til at tro, at det bare vil være bedst at stoppe for gult hver gang. Men det kan også give problemer, lyder det fra Henrik Sagild:
– Selvom det naturligvis er fornuftigt at være forsigtig i trafikken, er det vigtigste altså, at vi overholder færdselsloven og følger de samme regler. Det betyder, at man som bilist skal vurdere, om det skaber en farlig situation at bremse op. Er det tilfældet, skal man selvfølgelig ikke udsætte sig selv og sine medtrafikanter for fare. Men kan man bremse uden at skabe problemer, skal man selvfølgelig gøre det og ikke køre over for gult, slutter Henrik Sagild.
Udover at udsætte sig selv og sine medtrafikanter for potentielt farlige situationer og ulykker, kan en tur over for gult også udløse en bøde på op til 1.500 kroner.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i december 2020 blandt 1.506 repræsentativt udvalgte danskere.
Hvornår må du køre over for gult i bil?
- Kun hvis jeg kan nå over inden det skifter til rødt 7%
- Hvis jeg når ind i lyskrydset mens det er gult 28%
- Hvis det skaber en farlig situation hvis jeg bremser 59%
- Hvis der er få eller ingen trafikanter i krydset 0%
- Man må aldrig køre over gult 20%
- Andet, notér 1%
- Ved ikke 4%
Har du oplevet farlige situationer i trafikken, fordi du eller en anden trafikant kørte over for gult?
- Ja, fordi jeg selv kørte over for gult 5%
- Ja, fordi en anden kørte over for gult 39%
- Nej 50%
- Ved ikke 9%
Læs også: Danske bilister overvurderer egne evner i trafikken
Farvel fra Melania Trump
The New York Times skrev dette på Instagram:
“When Melania Trump leaves Washington on Inauguration Day, she will be remembered as the first lady who arrived at the White House late and checked out early.”
Melania Trump tog aldrig hverken USA eller verden med storm, men hun efterfulgte også en førstedame, der var svær at fgøre (førstedame)kunsten efter. Men trods dette holdt hun hovedet højt til det sidste og lagde også denne afskedshilsen på Twitter:
Tweet from @flotus
Læs også: Melania Trump sagsøger medie
Førstegangskøbere kan ikke låne penge til bolig
Det er stadig svært for førstegangskøbere at låne penge til at købe en bolig. Selv om boligsalget slog alle rekorder i 2020, blev det sværere at være ung på boligmarkedet. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne med over 100 ejendomsmæglerbutikker i hele Danmark. Udfordringerne skyldes blandt andet nye krav fra Finanstilsynet, siger administrerende direktør. Stramningerne kan du læse om her.
I undersøgelsen svarer 50 % af ejendomsmæglerne i kæden, at det i løbet af 2020 er blevet sværere for unge at købe deres første bolig. 30 % af mæglerne svarer, at situationen er uændret i forhold til 2019.
Mæglerne har svaret ud fra deres indsigt i og erfaringer fra det lokale boligmarked, hvor de har fingeren på pulsen, og dagligt er i kontakt med boligkøbere og boligsælgere.
Om baggrunden for stramningerne skrev Finanstilsynet således:
»Finanstilsynet har særligt fokus på, at virksomhederne efterlever reglerne om god skik for boligkredit, og at de udviser ansvarlig adfærd. Som långiver skal man bedst muligt sikre sig, at der ikke ydes lån til forbrugere, der er særligt økonomisk udsatte, så de ikke påtager sig gældsforpligtelser, som de ikke kan honorere … «
”Udsatte” eller ”sårbare” boligkøbere var et finansielt fænomen, der i løbet af 2020 poppede op og fik landsdækkende omtale, da Realkredit Danmark forsøgte at hæve udbetalingskravet til boligkøbere til 10 procent med begrundelsen, at man ville ”beskytte de sårbare boligkøbere”.
Preben Merrild Angelo, administrerende direktør i RealMæglerne, oplever dog, at det generelt set er hele lånemarkedet, der har flyttet sig:
– Stramningerne fra Finanstilsynet har slået igennem, og det betyder blandt andet, at det er blevet sværere at være ung boligkøber. Kravene har ligeledes ramt boligkøbere i aldersgruppen +50 og/eller boligkøbere i landdistrikterne, fortæller han.
Dog viser undersøgelsen fra RealMæglerne, at der også er andre årsager til, at det er blevet sværere for nogle grupper af boligkøbere at skaffe finansiering:
30 % mener, at det skyldes stramningerne fra Finanstilsynet, mens 20 % mener, at det er individuelle vurderinger i banken lokalt, og 30 % mener, at det er købers privatøkonomi, der sætter en stopper for boligdrømmene for mange.
– Det er risikovurderingen, der spøger i de her sager med unge mennesker, der tidligere godt kunne låne og stifte familie. Vi har generelt set en udfordring i Danmark med, at førstegangskøbere bliver ældre og ældre, fortæller Preben Merrild Angelo og uddyber:
– Det skyldes blandt andet, at det tager længere tid at spare op til en udbetaling, fordi mange af de her unge mennesker er fanget i dyre huslejer i de store byer. De kan godt sidde til leje for 16.000 kroner om måneden, men de kan ikke eje billigere. Det er en ”uheldig generation”, og stramningerne fra Finanstilsynet har ikke gjort det nemmere for dem. Der ligger en stor opgave foran politikerne, så de kan sørge for, at vi ikke ender i generationel regression, slutter Preben Merrild Angelo.
Læs også: Gode råd når du skal købe hus eller lejlighed
