Læs også:

Close
sexual, sex, together (Foto: Unsplash)

5 (rigtig gode) grunde til at få mere gang i lagengymnastikken

Sundhed  | 

Sex er sundt. Men ved du præcist hvorfor? Læs med her og få nogle af de bedste grunde til at sætte mere gang i lagengymnastikken noget oftere!

Gode ​​nyheder! Sex føles ikke kun godt, det er også godt for dig. Og selvom du måske ikke ligefrem har brug for en undskyldning til at dyrke mere af det – så får du alligevel fem grunde til at trække din partner ind under lagnerne nu!

Og så har vi endda ikke taget den allervigtigste med – sex er nemlig dejligt – så egentlig behøver man ikke ekstra grunde …

1. Regelmæssig sex kan få dig til at se yngre ud

Glem alt om cremerne og mirakelkurene. Hemmeligheden bag ungdommen findes mellem dine lår! David Weeks, en klinisk neuropsykolog på Royal Edinburgh Hospital i Skotland og medforfatter af bogen ‘Secrets of the Superyoung’, gennemførte en 10-årig undersøgelse med i alt 3.500 mennesker.

Undersøgelsen fandt ud af, at både mænd og kvinder, der rapporterede at have sex i gennemsnitlig fire gange om ugen, så cirka 10 år yngre ud, end de egentlig var. Så sex kan faktisk gøre dig pænere! En ren win-win situation!

2. Sex kan styrke immunforsvaret

Sex kan også gøre dig sund og rask. For sex en til to gange ugentligt kan booste dit immunforsvar med 30 procent. Sex kan derfor beskytte dig mod forkølelse og influenza, og er derfor perfekt til at forebygge vinterens forkølelser!

sex, hygge (Foto: Unsplash)
Der er SÅ mange grunde til at nyde din partner mere og noget oftere! (Foto: Unsplash)

3. Orgasmer kan hjælpe med at reducere smerter

Er du en af dem, som ligger op til den gode gamle undskyldning ‘ikke i aften, skat, jeg har hovedpine’? Så er der måske noget, du bør genoverveje. For medforfatter Beverly Whipple af bogen ‘The Science of Orgasm’ forklarer, at når man opnår en orgasme, så udløses der det såkaldte ‘kærlighedshormon’, oxytocin, som kan reducere følsomhed over for smerter.

Du kan derfor skippe hovedpinepiller inden sex, da sex kan virke smertestillende!

BONUS
Det populære ‘kærlighedshormonet’, oxytocin, har fået navnet, fordi det blandt andet udskilles ved kram, kys og sex. Oxytocin giver altså en følelse af lykke og velvære, og derfor menes det at have betydning for, når mennesker knytter tætte bånd til hinanden. Sex med din partner gør altså også jeres emotionelle bånd stærkere, hvilket styrker jeres forhold!

 

4. Sex er god motion

Okay … Man kan nok ikke vove at påstå, at lagengymnastikken forbrænder lige så mange kalorier som en lang løbetur eller en times crossfit. Dog er en god omgang lagengymnastik en super effektiv måde, hvis du har dårlig samvittighed over at have spist en pose Gifler, som du sneg ind i soveværelset lørdag morgen.

Alt afhængig af din vægt og intensiteten under lagnerne, kan du forbrænde op til cirka 150- 200 kalorier i løbet af en 30 minutters hed sex med din yndlings workout-partner! Og det er da et super godt alternativ til fitness, og det er bestemt sjovere end mavebøjninger.

sex, seng, par, dyne, seng (Foto: Unsplash)
Har I mange skænderier derhjemme? Prøv ‘make-up sex’! Det er lige før, at sex kan løse alt … (Foto: Unsplash)

5. Sex kan reducere stress

Kan du mærke stressniveauet og frustrationerne helt op til skuldrene? Så tag din partner under armen og ind på soveværelset! For ifølge en undersøgelse, foretaget ved University of Paisley i Skotland, der undersøgte sammenhængen mellem boldtryk og stressniveau, kan sex virke afstressende. Undersøgelsen afslørede nemlig, at de personer, som for nyligt havde haft sex, enten havde et lavere blodtryk eller oplevede mindre stigning i blodtrykket, når de var under pres.

Mon ikke din chef eller kolleger også vil sætte pris på, at du knalder lidt mere? Sex er en effektiv måde at få din krop til at slappe af i stressende situationer! Desuden så falder du også langt lettere i søvn og får en bedre nattesøvn efter en hed omgang sex. Det bedste fra to verdener, inden en lang arbejdsdag starter igen!

 

Læs også: Happn afslører: Her er universitetsbarerne med største chance for romance

bar bartender sprut

Kilde: www.readersdigest.ca

· Mere fra samme kategori ·