NEWS: 50.000 nyere biler er blevet skrottet de seneste 10 år
50.000 nyere biler er blevet skrottet de seneste 10 år · Landbruget sendes i køkkenet – og kokkene skal ud i marken · Thomas Korsgaard modtager Otto B. Lindhardt-prisen 2021 · To ukrainske mænd varetægtsfængslet efter UKA Vest kontrol · Dagens video: Er der ilt på Mars?
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
50.000 nyere biler er blevet skrottet de seneste 10 år
Langt fra alle de biler, der bliver skrottet, er gamle, forurenende smadderkasser, der er livsfarlige i trafikken. I snit bliver cirka 5.000 nyere biler skrottet hvert år, uden at man prøver at reparere dem. Det skyldes en regel, der er dårlig for miljøet, og som fratager ejeren retten til at bestemme over sin bil.
En ny bil holder i gennemsnit omkring 15 år, før den må skrottes. Der er dog en væsentlig del af bilerne i Danmark, der når at blive skrottet før tid, viser en ny analyse fra SMVdanmark.
De seneste 10 år er cirka 50.000 biler blevet skrottet, før de var fyldt 10 år. Det skyldes til dels den såkaldte reparationsgrænse. Grænsen betyder, at en beskadiget bil ikke må repareres, hvis det vil koste mere end 75 pct. af bilens markedsværdi. Og det skal være prisen på spritnye reservedele, der skal ligge til grund for reparationsprisen.
Det vækker hovedrysten hos Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
– Der er brug for et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen i den danske bilverden. Det går stik imod alle klimahensyn, at man skrotter en bil, der med fx nyinstallerede airbags og døre, kan komme ud på vejen igen. Man skal som bilejer derfor have en ret til at få repareret sin bil – også selvom skaden overstiger 75 pct. af bilens værdi. Det vil desuden gøre det langt mere attraktivt at benytte brugte reservedele, hvilket jo også er mere miljøvenligt end at fremstille nye ,siger hun.
I SMVdanmarks analyse fremgår det, at det koster mellem 5 og 10 tons CO2 at producere en bil. Bliver en stor bil eksempelvis skrottet efter kun fem år, svarer det til et årligt CO2-udslip på 2,1 tons, der alene stammer fra produktionen. Hvis levetiden derimod er 15 år, falder det årlige udslip fra produktionen til kun 0,7 tons.
– Det er hverken godt for klimaet, samfundsøkonomien eller den enkelte bilist, hvis næsten nye biler bliver erstattet af helt nye biler, inden de har kørt et tilstrækkeligt antal kilometer. Derfor vil vi opfordre Christiansborg til at fjerne reglen om en 75 pct. reparationsgrænse. Så vil flere biler blive repareret, når de får skader, frem for at ende som skrot, slutter Mia Amalie Holstein.
Læs også: Grønt bilsalg holder momentum
Landbruget sendes i køkkenet – og kokkene skal ud i marken
Der er videndeling og tværfagligt samarbejde på menuen, når kokkeelever landets gastronomiske uddannelser i denne uge bytter arbejdsplads med agrarøkonomer, landbrugselever og produktionsledere fra landbrugsuddannelserne. Det er Landbrug & Fødevarer, der står bag projekt ’Fra Greb til Gaffel’ som blandt andet samarbejder med Dalum Landbrugsskole, Hotel og Restaurantskolen og Asmildkloster Landbrugsskole.
I projekt ’Fra Greb til Gaffel’ får kokke- og landbrugselever mulighed for en uge i praktik i hinandens erhverv.
Det vil sige, at landmændene sendes bag komfuret for at få indsigt i, hvordan der arbejdes i et professionelt, økologisk køkken, mens kokkeleverne sætter sig bag rattet i traktoren og oplever, hvor de økologiske råvarer kommer fra. Projektet, der er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, de mange forskellige erhvervsskoler og cirka 60 praktikværter fra både økologiske køkkener og økologiske landbrug.
Projektet sikrer, at fremtidens landmænd og kokke bliver klædt godt og grundigt på til at håndtere morgendagens fødevarerelaterede udfordringer.
– ‘Greb til Gaffel’-projektet kan virkelig noget i forhold til at skabe dialog. Tidligere har vi set, at praktikken er med til at øge deltagernes indsigt i den økologiske tankegang i landbrug og køkken – og i landbruget og foodservice generelt. Fra Greb til Gaffel kører nu på fjerde år og bygger derfor videre på de broer, der løbende er skabt Mødet mellem fremtidens fagfolk øger forståelsen mellem kokke- og landbrugselever. Det går simpelthen op for deltagerne, hvor professionelt og engagerede deres kollegaer i fødevareklyngen arbejder, og det skaber ny viden og ikke mindst respekt, siger seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Anders Nicolajsen, der også er projektleder på projektet ’Fra Greb til Gaffel’.
Alle de landbrug der deltager bliver drevet økologisk, ligesom alle køkkenerne har et økologisk spisemærke.
Underviser i forretningsudvikling på Dalum Landbrugsskole, Birthe Egdal, er ikke i tvivl om, at der venter de studerende en helt unik og faglig stærk oplevelse:
– Dalum Landbrugsskole er endnu engang med i projektet, og det er der en god grund til. Morgendagens landmænd skal med ud på den anden side af stalddøren. Det bliver de nødt til, for fremtidens forbrugere stiller højere og højere krav til fødevarerne. De landmænd, der er med i projektet, får en unik mulighed for at få fingeren på pulsen og spotte fremtidens tendenser samtidigt med, at de bliver bedre rustet til at forstå, hvad der sker inden for fødevareerhvervet i de her år, siger hun.
På Hotel- og Restaurationsskolen glæder afdelingsleder Søren Haugaard Engel sig til at komme i gang:
– Fra Greb til Gaffel handler essentielt set om bæredygtighed. Projektet søger nemlig at sikre sammenhæng mellem det vi spiser og det landet kan producere. Vi skal i højere grad til at tage udgangspunkt i sæsonerne. Og så ser vi tydeligt, at både krav til klimaet og miljøet betyder meget i praksis. Vi skal altså kunne koble tilberedning og servering med den gode historie om, hvordan råvaren er produceret og vi skal turde sætte ansigt på producenten. I sidste ende handler det jo om at give de spisende en god madoplevelse. Det er derfor, det her projekt er så vigtigt, siger Søren Haugaard Engel.
I år kommer eleverne primært fra Dalum Landbrugsskole, Asmildkloster Landbrugsskole og Hotel- og Restaurantskolen, der indgår sammen med Landbrug & Fødevarer som samarbejdspartnere i projektet, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.
Læs også: Danskerne har taget de nye kostråd til sig
Thomas Korsgaard modtager Otto B. Lindhardt-prisen 2021
Lindhardt og Ringhof kunne i torsdags fejre forlagets 50-års fødselsdag ved at tildele Otto B. Lindhardt-prisen 2021 til forfatteren Thomas Korsgaard.
– Du er ikke længere en ‘barnestjerne’, som jeg nogle gange har kaldt dig. Du er blevet voksen. Og du er vokset ind i rollen som en af vor tids mest betydningsfulde forfattere. Vi har været så heldige at stå ved siden af og følge dig på rejsen,” sagde Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør Lars Boesgaard til forlagets efterårsreception.
26-årige Thomas Korsgaard har på bare fire år udgivet tre romaner, en novellesamling, to radiodramaer og snart også to børnebøger.
– Din trilogi om Tue vil blive stående i dansk litteraturhistorie, og dine tekster bliver allerede læst i gymnasiet som pensum (…) Og det er ikke fordi du er blevet båret frem. Du er ikke født med en guldske i munden. Du har ikke haft forældre, som kendte de rigtige, du har ikke gået i de bedste skoler. Det, du har lært, har du lært dig selv, og på trods. Og det kan man mærke, på den måde du skriver. Du skriver nemlig ægte, udtalte Boesgaard.
Korsgaard kvitterede med en takketale om, hvordan man skriver en takketale:
– Først og fremmest er det godt at begynde planlægningen ti-femten år i forvejen. Man skal gerne sidde placeret på et værelse i et forfaldent hus ude på landet og meget gerne omringet af idioter, ked af sit udseende og ramt af ulykkelig forelskelse. Dernæst åbner man sin netop dyrt indkøbte lædernotesbog af et mærke, som man har hørt er blevet brugt af utallige forfattere gennem tiden. Man slår op i den og skriver øverst på første side: TAKKETALE, sagde han indledningsvis.
Otto B. Lindhardt-prisen er på 50.000 kroner, og flere af forlagets største forfattere har modtaget den gennem tiden: Leif Davidsen, Jørn Riel, Michael Katz Krefeld, Knud Romer, Mich Vraa, Steffen Jacobsen, Merete Pryds Helle og Maren Uthaug.
Pris til forfatter Thomas Korsgaard … (Foto: PR)
Læs også: Fem på stribe: Boginspiration til dig
To ukrainske mænd varetægtsfængslet efter UKA Vest kontrol
En varevogn havde masser af cykelstel og cykeldele med, da Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i onsdags kontrollerede en varevogn i det grænsenære område, viste det sig, at der i vognen var et stort antal cykelstel og cykeldele. Det drejer sig formodentlig om stjålne cykler fra Fyn.
De to i varevognen, ukrainske mænd på 28 og 29 år, blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. De nægtede sig skyldige, men blev af dommeren fængslet i fire uger på begrundet mistanke om hæleri. De kærede ikke fængslingen. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre.
Varevognen var fyldt med cykler og cykeldele … (Foto: Pexels)
Læs også: Politiet fanget tricktyv
