NEWS: Danskerne har taget de nye kostråd til sig

Danskerne har taget de nye kostråd til sig · Unge foretrækker stadig de større byer når de vælger uddannelse · Vold med aluminiumsbat · Viktor Axelsen vinder guld · Kundeanmeldelser sender danske virksomheder i knæ · Dagens billede: En vild præstation

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Danskerne har taget de nye kostråd til sig

Bælgfrugter, mindre kød og planterig kost – de officielle kostråd har placeret sig i danskernes bevidsthed, det fortæller Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

To ud af tre danskere kender de nye kostråd. Fødevareministeren er glad for det store kendskab og håber, at flere danskere vil blive ved med at lade sig inspirere til mad med flere grøntsager og mindre kød.

Spis planterigt, flere bælgfrugter og mindre kød. Sådan lyder nogle af hovedingredienserne i Danmarks nye kostråd, der blev lanceret 6. januar. Og noget tyder på, at de mere klimavenlige kostråd har indprentet sig hos mange danskere.

To ud af tre danskere svarer således i en undersøgelse fra Epinion, at de kender til kostrådene. Blandt de danskere, der kender kostrådene, svarer 42 procent, at de ugentligt eller hver dag spiser mere planterigt og varieret, og 28 procent svarer, at de spiser mindre kød ugentligt eller hver dag.

– Det er hamrende stærkt, at de nye kostråd er kommet ud til danskerne, og at flere også følger dem. Det er godt for os selv, vores livrem og klimaet. Det betyder ikke, at man aldrig må spise kød. Jeg elsker selv en god bøf eller et saftigt stykke flæskesteg. Og det skal der være plads til. Men planterige måltider kan smage sindssygt godt, og jeg bliver inspireret på daglig basis til at lave mad med flere grøntsager, fisk og mindre kød. Det håber jeg også, at danskerne vil blive ved med, siger fødevareminister Rasmus Prehn.

Samtidig svarer 74 procent i undersøgelsen, at de at slukker tørsten i vand hver dag eller de fleste dage om ugen, og 55 procent svarer, at de spiser flere frugter og grønt hver dag eller de fleste dage om ugen.

– Kostrådene er fortsat nye, og jeg tager også selv små skridt hver eneste dag. Og der er ikke tale om løftede pegefingre. Men kostrådene viser, hvordan vi kan sammensætte vores måltider til gavn for vores egen og klodens sundhed. Og derfor er det ekstra vigtigt at huske os selv og hinanden på, at selv små skridt gør en forskel. Om så det er en ugentlig fiskedag eller en dag uden kød slutter Rasmus Prehn.

2.076 respondenter har deltaget i undersøgelsen.

Tal fra undersøgelsen:

• 66 procent oplyser, at de har hørt om de nye officielle kostråd – heraf 70 procent af kvinderne og 61 procent af mændene.
• Blandt de danskere, der kender kostrådene, svarer 42 procent, at de spiser planterigt, varieret og ikke for meget ‘hver dag’ eller ‘de fleste dage om ugen.

Fakta:

• Følges kostrådene reducerer det klimaaftrykket fra fødevarer mellem 20-35 pct, viser tal fra DTU.
• Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer via det, vi spiser, og seks ud af 10 vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).

De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Læs også: Nye kostråd er grønne og baseret på videnskab

Unge foretrækker stadig de større byer når de vælger uddannelse

Politiske ambitioner til trods: Unge søger stadig mod studiemiljøer i de største studiebyer, og dermed en risiko for at gøre hele samfundet fattigere, kalder formanden for Landdistrikternes Fællesråd den kedelige tendens.

Der er fortsat behov for at gøre uddannelser uden for de største byer og i landdistrikterne mere attraktive. Faldende optag udenfor de fire største studiebyer vidner om behov for akut og langvarig politisk indsats, advarer Landdistrikternes Fællesråd.

– Vi risikerer at lade Landdistriktsdanmark sidde tilbage med regningen for manglende politisk indblanding, hvilket får konsekvenser for arbejdspladser, erhvervsliv, udviklingspotentialer og bosætning. Som samfund bliver vi fattigere, hvis vi koncentrerer de unge omkring fire studiebyer, lyder det fra formand Steffen Damsgaard, efter Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort de videregående uddannelsers optag for 2021.

67.425 studerende har sidste uge foreløbigt fået en plads på en videregående uddannelse og dermed fået svar på, om de er kommet ind på uddannelsesprioritet nummer 1, 2 eller 3. Dette er ca. tre procent mindre sammenlignet med rekordåret sidste år. I tallet for optag gemmer der sig dog en kedelig tendens, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

– Det nationale fald i optagelse er ganske forventeligt taget i betragtning af et rekordhøjt ansøgertal i det forgange coronaprægede år 2020 samt de aktuelle mindre ungdomsårgange. Til gengæld er antallet af ansøgere til og optagne på velfærdsuddannelser og erhvervsakademier i landdistrikter faldet betragteligt. Dette rammer især det omkringliggende område hårdt, hvor velfærdsuddannelserne fylder forholdsvis meget i uddannelsesbilledet, lyder det fra en bekymret formand.

Antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne er de seneste år stagneret på trods af et stigende behov – og politisk ønske – for at øge arbejdskraften på de pågældende områder. I år er tallet dog ikke blot stagneret, det er faldet. Værst ser det ud for ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen, som er faldet med hele 8 procent sammenlignet med sidste år. Pædagog- og læreruddannelserne oplevede ligeledes et fald i antal ansøgere. I landdistrikterne gemmer sig mange velfærdsuddannelser, hvilket nu har fået den konsekvens, at optag på uddannelser i landdistrikterne er faldet endnu mere end landsgennemsnittet.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd peger på, at tendensen kræver politisk indblanding for at ændres. I den forbindelse fremhæver han den nyligt indgåede uddannelsesaftale mellem regeringen og de øvrige partier som et afgørende værktøj:

– Det kræver vidtrækkende indsatser, det er klart. Både for at signalere overfor studiemiljøerne i og omkring uddannelsesinstitutionerne, at de kan skabe holdbare og attraktive faciliteter og planlægge nye initiativer, samt at kunne signalere overfor de studerende, at indsatsen ikke kun er tom snak, men langstrakt politisk prioritering. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de studerende skal vælge uddannelse baseret på, hvad der er bedst for dem, og ikke hvad der sikrer den bedste balance i Danmark. Og der er vi ikke i mål med at skabe attraktive uddannelsesmiljøer og studiemiljøer i de mindre studiebyer, lyder det fra Steffen Damsgaard, der tilføjer:

– Faktisk er det et arbejde, som efter de seneste aftaler på Christiansborg, først for alvor skal i gang nu.

Læs også: Gode råd hvis du skal flytte hjemmefra

Vold med aluminiumsbat

En 27-årig mand fra Ruds-Vedby på Vestsjælland blev lørdag udsat for grov vold i sit eget hjem. Gerningsmanden, en 34-årig mand som også er fra Ruds-Vedby, slog den 27-årige flere gange på kroppen med et baseballbat i aluminium.

Den 34-årige blev anholdt søndag aften og sigtet for kvalificeret vold. Han blev i går mandag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han dog blev løsladt af dommeren.

Læs også: Mustang beslaglagt efter ulovligt gaderæs

Viktor Axelsen vinder guld

Mandag fik Danmark atter en OL-guldmedalje, idet Viktor Axelsen suverænt vandt OL-finalen over den regerende mester Chen Long.

Billederne af den grædende OL-mester er allerede gået verden rundt, hvor han efter sejren lod følelserne få frit spil.

Den 27-årige dansker Chen Long, i OL-finalen i herresingle med cifrene 21-15, 21-12, hvilket må siges at være en ret overbevisende sejr. Dermed tilføjer Axelsen endnu en guldmedalje til sin ret imponerende samling. Det er blot anden gang i historien, at Danmark har vundet en OL-guldmedalje i badminton. Første gang var Poul-Erik Høyer Larsen i  1996.

Læs også: Vi fik en snak med fodboldspilleren Nadia Nadim

Kundeanmeldelser sender danske virksomheder i knæ

Forbrugere har i højere grad tendens til at gå til tasterne, når de er sure på en virksomhed, end når de er tilfredse. Danske virksomheder oplever i højere grad at blive taget som gidsler på anmeldelsesplatforme og bliver truet med negative anmeldelser. Ny bog skal lære virksomheder, hvordan de håndterer disse situationer og kundeanmeldelser generelt.

– Hvis jeg ikke får min vilje, sørger jeg for, at I får 18 negative anmeldelser på Trustpilot … Sådan lød en trussel for nyligt til en af William Ataks kunder. William Atak er aktuel med sin nye bog, Glad kunde, sur kunde, der netop er udkommet. Bogen er tænkt som en trin-for-trin guide til danske virksomheder, der ikke ved, hvordan de skal skabe en effektiv tilstedeværelse på anmeldelsesplatforme som for eksempel Trustpilot, Google, Facebook, Tripadvisor, Anmeld Håndværker med flere.

– Virksomheder oplever et øget pres fra deres kunder både via og med anmeldelsesplatforme som afpresningsmiddel. De skal jo nærmest alle være eksperter i krisekommunikation for at kunne håndtere den slags, og det er rigtig svært for dem at manøvrere rundt i, hvad de må og ikke må sige eller gøre, udtaler William Atak og fortsætter:

– Det er en ulige kamp, hvor de negative oplevelser fylder meget mere hos forbrugeren, hvorfor disse oplevelser helt naturligt har tendens til at blive lagt online. Dette skaber dog en mærkbar ubalance, hvorfor ellers sunde og troværdige virksomheder udadtil sender et signal om, at de ikke behandler deres kunder ordentligt.

Fire ud af 10 kundeanmeldelser er negative. Det viser en analyse fra SAFEonNET og YouGov. 96% af danskerne bliver påvirket i deres købsbeslutning af kundeanmeldelser. En anden analyse viser, at fire ud af 10 anmeldelser på Trustpilot er negative. Og dette afspejler på ingen måde virkeligheden ifølge William Atak:

– Selvfølgelig er 40% af de danske forbrugere ikke utilfredse med virksomhederne. Danske virksomheder er i allerhøjeste grad dygtige, sunde og troværdige virksomheder, hvor nogle af og til begår fejl. Blandt dem er der naturligvis et lille antal tvivlsomme virksomheder, som forbrugerne og danske virksomheder i fællesskab kan være enige om, at man skal tage afstand fra.

I bogen Glad kunde, sur kunde har William Atak fået flere advokater til at bidrage til forståelsen af det juridiske i forhold til kundeanmeldelser, og når disse går over grænsen. Konklusionen er, at det er enormt let for forbrugerne at ødelægge en virksomheds digitale omdømme uden at overtræde loven; selvom anmeldelsen skulle være usand.

Læs også: Sådan bliver du pro onlineshopper

Dagens video: En vild præstation