Læs også:

Close
brystkræft kræft (Foto: Unsplash)

SOMMERNEWS: Meget kritisk at udsætte screeninger for kvinder, der tidligere har haft brystkræft

Nyheder  | 

Meget kritisk at udsætte screeninger for kvinder, der tidligere har haft brystkræft · 37 kommuner sender virksomhederne en regning på 2,3 milliarder kroner · 6.098 nye studerende til VIA – men stadig mange ledige pladser · Mustang beslaglagt efter ulovligt gaderæs · Dagens billede: Endnu en naturkatastrofe · Sommerpostkort: Smukke Langeland😎

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Meget kritisk at udsætte screeninger for kvinder, der tidligere har haft brystkræft

Tidligere brystkræftpatienter bør ikke være blandt de kvinder, der får deres brystkræftscreening udsat, når Region Hovedstaden i de kommende måneder vil udsætte invitationer til screeningsprogrammet for at prioritere udredende mammografi til kvinder henvist til kræftpakker.

Alle kvinder mellem 50-69 år har ifølge sundhedsloven krav på at blive tilbudt en forebyggende screening for brystkræft med højst 2 år og 3 måneders mellemrum, og cirka 80% af kvinderne takker ja til dette tilbud. Men i Region Hovedstaden kniber det nu voldsomt med at finde personale nok blandt de specialuddannede mammaradiologer til at gennemføre de mange screeninger.

Regionen har nemlig også problemer med at overholde tidsfristerne for de diagnostiske screeninger af de kvinder, der har symptomer på brystkræft og som er henvist til udredning via kræftpakke-forløbene. Og de skal i sagens natur udredes først.

Derfor har Region Hovedstaden i starten af juli orienteret sine sundhedspolitikere og Sundhedsstyrelsen om, at man vil udsætte invitationen for de i kvinder, der står for at skulle inviteres til forebyggende screening i sensommeren og efteråret, så de må vente op til to år og seks måneder fra deres seneste screening. Det kommer efter alt at dømme til at ramme mellem 100.000 og 120.000 kvinder i hovedstadsregionen.

Men 17.500 tidligere brystkræftpatienter er også blandt de kvinder, der nu får udsat deres screeninger, selvom deres risiko for tilbagefald eller en ny brystkræftdiagnose er større end kvinderne i befolkningen generelt. Især disse kvinder bør have deres screening til tiden, siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling, Janne Villemoes Bigaard

– Det er altid problematisk, når regionerne ikke kan overholde de intervaller, som sundhedsloven har fastsat i screeningsprogrammerne, for de er jo fastsat ud fra en faglig klinisk retningslinje der følger EU’s anbefaling (ECIBC). Men det er helt uacceptabelt, når kvinder, der tidligere har haft brystkræft får deres brystkræftscreening udsat. Vi ved, der er en øget risiko for at finde brystkræft hos netop disse kvinder, så de har ekstra meget brug for at blive undersøgt til tiden, siger hun.

Kræftens Bekæmpelse anerkender, at udredning af kvinder med symptomer på brystkræft naturligvis skal prioriteres over screeningen af kvinder, der i udgangspunktet er raske, men opfordrer Region Hovedstaden til, at sørge for, at kvinder med øget risiko for brystkræft får deres screening til tiden. Konsekvensen af Region Hovedstadens forsinkelser kan nemlig være, at en del kvinder får en senere diagnose, end hvis de blev indkaldt, som sundhedsloven foreskriver.

– En senere diagnose kan være kritisk, ikke kun for den enkelte patient, der risikerer en dårligere prognose, og i yderste konsekvens, at sygdommen ikke kan helberedes. Men en sen diagnose er ofte lig mere omfattende behandling eller efterbehandling, så det vil belaste andre dele af sundhedssystemet, hvis flere kvinder får stillet senere brystkræftdiagnoser, siger Janne Villemoes Bigaard.

I Region Sjælland venter i tusindvis af kvinder lige nu på at blive indkaldt til deres forebyggende brystkræftscreening. På grund af personalemangel har regionen i mange måneder været ude af stand til at tilbyde regionenes kvinder brystkræftscreening til tiden, og her har røntgenafdelingerne allerede erfaret, at når man forlænger indkaldelsesintervallet til brystkræftscreening til 2 år og 6 måneder, så bliver flere kvinder i stedet henvist til udredningspakker for brystkræft. Kræftens Bekæmpelse opfordrer derfor Region Hovedstaden til, at følge udviklingen tæt, og til at øge fokus på at løse kapacitetsproblemerne snarest muligt.

I Region Hovedstaden arbejder hospitalerne på at frigøre tid hos mammaradiologerne blandt andet i forhold til administrative opgaver og med at rekruttere udenlandske læger, ligesom personalet allerede nu påtager sig frivilligt ekstraarbejde.

Der er også gang i et projekt om at implementere kunstig intelligens til at aflæse screeningsbilleder, men regionen forudser selv, at det kan have lange udsigter at komme ned på et screeningsinterval, som holder sig inden for sundhedslovens rammer. Den nuværende 2-årige screeningsrunde er nemlig allerede forsinket, så kvinder i Region Hovedstaden kan flere år frem i tiden komme til at vente for længe på brystkræftscreeninger.

Den seneste tids problemer med brystkræftscreening i flere regioner fik i maj måned Kræftens Bekæmpelse til at sende et brev til formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach, og opfordret til en fælles regional indsats på brystkræftscreeningområdet. Mangel på mammaradiologer er et nationalt problem og Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen vil nu undersøge, hvordan man på den mere langsigtede bane kan skaffe mere kapacitet på brystkræftområdet.

Fakta:
For hver 1.000 kvinder, der screenes finder man i reglen cirkaseks tilfælde af brystkræft. Hvis en kvinde får påvist brystkræft, og regionen ikke har overholdt den lovfastsatte tidsfrist for indkaldelse til screening, kan hun have krav på erstatning.

brystkræft kræft (Foto: Unsplash)
Kræftens Bekæmpelse slår alarm … (Foto: Unsplash)

Læs også: Immunterapi anbefales nu til behandling af brystkræft

37 kommuner sender virksomhederne en regning på 2,3 milliarder kroner

Det er et slag i maven på mange virksomheder inden for turisme og oplevelser, at kommunerne i særligt hovedstadsområdet, i kølvandet på mere end et år med nedlukninger og restriktioner, holder fast i en ekstra skat på erhvervsejendomme, mener DI. I år sender 37 kommuner en samlet regning til virksomhederne på 2,3 milliarder kroner, viser en ny opgørelse.

Mens virksomhederne i København får en samlet regning på næsten en milliard kroner i dækningsafgift, så betaler virksomhederne i næsten alle jyske og fynske kommuner nul kroner i afgift. 37 kommuner, langt de fleste i hovedstadsområdet, opkræver nemlig dækningsafgift, som er en afgift på erhvervsejendomme.

I København skal virksomhederne i fællesskab betale 994 millioner kroner. I Ballerup lyder regningen på 125 millioner kroner og i Aarhus på 173 millioner kroner, viser en opgørelse fra Dansk Industri.

– Det er mange penge, som kommunerne hvert år henter i virksomhedernes lommer, og som virksomhederne kunne have brugt på f.eks. en ny maskine eller en ekstra medarbejder til at servicere kunderne i oplevelsesøkonomien. Det er både ærgerligt og konkurrenceforvridende, at en virksomhed i f.eks. Aarhus eller Hillerød skal betale dækningsafgift, mens virksomheder på den anden side af kommunegrænsen ikke betaler nogen afgift, siger skatteøkonom i DI Bo Sandberg.

Fem kommuner i Jylland, to kommuner på Fyn og 30 kommuner på Sjælland opkræver den ekstra skat på erhvervsejendomme. Det er typisk kommunerne i de store byer og hovedstadsområdet, som opkræver afgiften. Kommunerne vælger selv, om de vil opkræve dækningsafgiften eller ej.

– De store kommuner og kommunerne i hovedstadsområdet har traditionelt lukreret på deres beliggenhed i centrum for væksten, og de mener derfor, at de bare kan tillade sig at sende virksomhederne en ekstra regning. Hvorimod kommunerne i f.eks. Vestjylland eller Sydjylland ikke overvejer den slags, fordi de skal kæmpe lidt mere for at fastholde og tiltrække virksomheder, siger Bo Sandberg og uddyber:

– Mere end et år med nedlukninger og restriktioner har gjort livet svært for virksomheder inden for særligt turisme og oplevelser, og her har virksomhederne i hovedstadsområdet været særlig hårdt ramt. Derfor er det også noget af en mavepuster, at kommunen fastholder beslutningen om, at det koster ekstra at drive virksomhed i det postnummer, hvor de har adresse.

Han opfordrer kommunerne til at bruge de kommunale budgetforhandlinger efter sommerferien til at udfase afgiften.

– Hvis størstedelen af kommunerne kan klare sig uden den afgift, så kan kommunerne i hovedstadsområdet også. Det handler om at vise viljen til at lave en plan for, hvordan dækningsafgiften kan udfases over for eksempel fem eller seks år, siger Bo Sandberg og slutter:

– Der bør ikke være særskatter på beliggenhed noget sted i landet. DI foreslår helt at afskaffe dækningsafgiften i forbindelse med en reform af kommunernes økonomi. Vi foreslår en provenuneutral model, hvor kommunernes evne til at tiltrække og fastholde arbejdspladser belønnes ved et fast beløb per privat arbejdsplads i kommunen som alternativ til dækningsafgiften.

kaffebar københavn
Københavnske virksomheder slipper heller ikke … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Tusindvis af butikker har tømt kassen for at vise samfundssind

6.098 nye studerende til VIA – men stadig mange ledige pladser

I kølvandet på faldende søgning til velfærdsuddannelserne i år er der stadig mange ledige studiepladser at søge på især læreruddannelsen, men også på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. VIAs prorektor ser de tomme stole som et alvorligt samfundsproblem. Også uddannelser med frit optag – for eksempel ingeniør- og byggeriuddannelserne – har ledige studiepladser til kvalificerede ansøgere.

Natten mellem den 27. og 28. juli kunne ansøgerne til de videregående uddannelser landet over få svar på, om de har fået plads på deres drømmeuddannelse.

VIA University College har i år optaget 6.098 nye studerende på sine godt 40 videregående uddannelser i 11 byer i Region Midtjylland. Det er stort set samme antal som i fjor, hvor optaget slog rekord og var på 6.170 nye studerende.

De VIA-uddannelser, der i år har krævet det højeste karaktergennemsnit at komme ind på, er uddannelsen til fysioterapeut i Aarhus (9,2) og sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus (8,4).

De tomme stole er uden for Aarhus. Hos VIA i Aarhus er langt de fleste uddannelser med loft over optaget fyldt ud. Derimod er der et stort antal ledige studiepladser på mange af de uddannelser, som VIA udbyder uden for Aarhus – blandt andet på de store velfærdsuddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

For VIA samlet er optaget på læreruddannelsen i år faldet med 8,0 procent i forhold til 2020, mens optaget er faldet med 5,2 procent på pædagoguddannelsen, 3,3 procent på sygeplejerskeuddannelsen og 1,6 procent på socialrådgiveruddannelsen.

Det lavere optag hænger sammen med, at der i år er kommet færre ansøgninger til velfærdsuddannelserne – og kun ansøgere, der opfylder adgangsbetingelserne, kan få plads.

– Prognoserne viser, at Danmark i 2030 – blandt andet på baggrund af den demografiske udvikling med mindre ungdomsårgange, flere småbørn og flere ældre – vil mangle i alt 35.000 lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Derfor er det samfundsmæssigt dybt bekymrende, at færre søger ind på og altså starter på de store velfærdsuddannelser. Jeg håber meget, at vi frem til studiestart omkring 1. september vil få et stort efteroptag til særligt de tomme stole uden for Aarhus, siger prorektor Gitte Sommer Harrits, der er den øverst ansvarlige for VIAs uddannelser.

De ledige studiepladser kan ses og søges på VIAs hjemmeside, og traditionelt har VIA et efteroptag på i alt cirka 500 studerende. Det er typisk unge, der har fået afslag på at komme ind på de uddannelser, de søgte i første omgang, eller som ikke nåede at søge inden ansøgningsfristen.

– Vi har i VIA masser af gode erfaringer med, at studerende, der ikke kom ind på deres førsteprioritet, er blevet glade for et alternativt studie. Jeg vil derfor anbefale denne gruppe af unge at overveje andre studieretninger og andre uddannelsesbyer end dem, de søgte i første omgang, for der er stadig mange gode muligheder for dem, der opfylder adgangsbetingelserne. Og jeg vil råde til at få sendt ansøgningerne afsted hurtigst muligt, lyder det fra Gitte Sommer Harrits.

Studievejlederne i VIA sidder parate til at behandle de ansøgninger, der kommer ind til de ledige studiepladser. Studievejlederne besvarer også gerne spørgsmål.

Dér, hvor VIA har flest ledige studiepladser, er på læreruddannelsen i Silkeborg, Skive og Nørre Nissum ved Lemvig. Tilsvarende er der eksempelvis stadig pladser at søge på pædagoguddannelsen i Holstebro, Ikast og Viborg, på sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro (og standby-pladser i Viborg, Randers og Horsens) samt på socialrådgiveruddannelsen i Holstebro.

Også på en række af VIAs privatrettede uddannelser, der har såkaldt ’frit optag’, er der ledige studiepladser at søge, selv om mange af disse uddannelser allerede har øget optaget markant i år. Eksempelvis har VIAs uddannelse til maskiningeniør optaget 33 procent flere nye studerende end sidste år, ligesom uddannelsen hos VIA til eksportingeniør har øget optaget med 32 procent, mens uddannelsen til softwareingeniør har givet plads til 24 procent flere studerende i år sammenlignet med 2020. Det øgede optag hænger sammen med, at VIA i år – i modsætning til situationen på landsplan – har fået flere kvalificerede ansøgere til STEM-uddannelserne.

Når der stadig er ledige studiepladser at søge på eksempelvis VIAs palet af ingeniør- og byggeriuddannelser, er årsagen, at der på disse uddannelser ikke fra politisk side er sat en grænse for, hvor mange der må optages – når blot adgangsbetingelserne er opfyldt.

Udflytningsplan er ikke nok til at skabe balance. Gitte Sommer Harrits betegner det som urealistisk at få alle de ledige studiepladser uden for Aarhus fyldt op. Det har heller ikke været muligt den seneste årrække – trods massive indsatser.

Fremover er der endda ifølge VIAs prorektor udsigt til endnu flere tomme stole i forlængelse af den nye politiske aftale om at etablere flere uddannelsespladser i provinsen og fjerne uddannelsespladser fra landets fire største byer. Det politiske mål er at uddanne 60 procent af de unge uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg for at skabe en bedre balance i Danmark.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre en bred geografisk dækning med uddannelsespladser og bakker op om ambitionen om balance mellem land og by. Derfor udbyder VIA også professionsbacheloruddannelser i 11 byer i de 19 kommuner i Region Midtjylland. Udfordringen er imidlertid, at en meget stor del af de unge prioriterer at tage deres uddannelse i en storby og hellere vælger en anden uddannelse end at uddanne sig uden for storbyerne. Dét søgemønster kan vi som uddannelsesstation ikke gøre meget ved alene, og der er brug for samarbejde og fælles løsninger. Derfor efterlyser vi en rekrutteringsplan fra politisk side som opfølgning på den besluttede udflytningsplan. At decentralisere studiepladser er ikke løsning nok. Som situationen er i dag, er det ikke uddannelsespladser, men studerende, vi mangler uden for de største byer, betoner Gitte Sommer Harrits.

Se skemaer med tal for optag og antal studiepladser på og ansøgninger til VIAs uddannelser i 2021 sammenlignet med 2020 her.

Se hvor der er ledige studiepladser på VIAs uddannelser her.

riget rigshospitalet patient sygehus sundhedsvæsen (Foto: MY DAILY SPACE)
Sygeplejerskeuddannelsen har krævet et højt karaktergennemsnit …  (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Københavns Professionsskole – vi mangler studerende

Mustang beslaglagt efter ulovligt gaderæs

Københavns Vestegns Politi har beslaglagt en Ford Mustang GT efter kapkørsel med en hastighed over 100 procent det tilladte under et ulovligt gaderæs i Glostrup sidste fredag aften.

Som resultat af Københavns Vestegns Politis indsats mod ulovligt gaderæs, hvor biler og motorcykler blandt andet kører om kap på offentlige veje, beslaglagde færdselsbetjente sent fredag aften den 23. juli en Ford Mustang GT fra 2006.

Forudgående var bilen målt til at køre mindst 123 kilometer i timen i et ræs mod en anden bil på Ejby Industrivej, hvor den tilladte hastighed er 60 kilometer i timen.

Føreren, en 24-årig mand, blev efterfølgende standset og sigtet for at have kørt om kap i bilen, som har en ottecylindret 4,6 liters motor med 300 hestekræfter. Fordi hastigheden var over 100 procent hurtigere end tilladt, blev bilen beslaglagt på stedet efter de nye skærpelser for vanvidskørsel og kørt bort på en autotransport.

– Bilens ejer, som er en anden end føreren, har protesteret over politiets beslaglæggelse, og derfor har anklagemyndigheden nu anmodet om rettens tilladelse til at opretholde beslaglæggelsen, udtaler specialanklager Charlotte Møgelhøj, Københavns Vestegns Politi.

Efter politiets sagsbehandling af sagen er færdig, vurderer anklagemyndigheden, om der er grundlag for at rejse tiltale for en domstol.  En dom for kap- og væddeløbskørsel med 100 procents hastighedsoverskridelse kan ende med fængsel og mistet førerret til føreren samt konfiskation af bilen.

bil mustang
Vanvidskørsel i Mustang i Ejby … (Foto; MY DAILY SPACE)

Læs også: Anholdt og bil beslaglagt efter vanvidskørsel

Dagens billede: Endnu en naturkatastrofe

 

Sommerpostkort: Smukke Langeland😎

· Mere fra samme kategori ·