Læs også:

Close
lakselasagne

Madbandittens Lakselasagne med spinat og ost

Mad  | 

I bogen ‘Det bedste fra Madbanditten’ får du lækre low card og keto-opskrifter, der også er nemme at lave. Vi har fået lov til at give jer opskriften på lakselasagne med spinat og ost

Lasagne’fad’ ville være et mere retvisende, for der er ingen lasagneplader her. I stedet er der laks og spinat i en dejlig sovs. Nem at lave og alle vil elske den.

Opskriften er til 4 personer …

Det skal du bruge

Ingredienser

400 g laks
400 g spinat, frisk eller optøet spinat
1 løg
2 fed hvidløg
2 dl piskefløde
100 g flødeost
¼ tsk muskatnød
evt. lidt citronsaft
evt. 100 g artiskokker, grillede eller i vand
100 g revet ost, fx mozzarella, emmentaler eller gouda
smør til stegning
salt og friskkværnet
peber

Pr. person ved normal portion:
Kcal: 555
Kulhydrat: 7 g
Protein: 32 g
Fedt: 44 g

 

lakselasagne
Lav lækker lakselasagne til aftensmad … (Foto: Jane Faerber: CTC Photography)

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 200 grader.

Skær laksen i tern.

Hak løg og hvidløg fint. Smelt smørret i en lille gryde og sauter løg og hvidløg, til de bliver klare.

Tilsæt fløde og flødeost og kog op. Smag til med salt, peber, muskatnød og evt. lidt citronsaft.

Pres væden fra den optøede spinat gennem en si, tilsæt spinaten og lad den akkurat falde sammen.

Fordel laksen i et ovnfast fad og fordel artiskok ovenpå.

Kom saucen over og drys med revet ost.

Sæt fadet i ovnen i cirka 15 minutter, til laksen er gennemstegt, og osten er gylden.

Server gerne med grønne bønner eller en grøn salat for ekstra grønt.

Sådan ser bogen ud:

madbanditten kogebog

 

Læs også:

Få styr på madmyterne og minimer dit madspild

 

grøntsager, mad (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·