Læs også:

Close
studie, unge, uddannelse (Foto: Unsplash)

SOMMERNEWS: Dansk Industri: Bekymrende udvikling i unges valg af uddannelse

Nyheder  | 

Dansk Industri: Bekymrende udvikling i unges valg af uddannelse · Hollænder dømt for smugling af narkotika · Danmarks vildeste havn · Huawei og Rainforrest Connection vinder pris for naturbeskyttelsesprogram · Dans med Rasmus Seebach og donér skolemåltider · Dagens billede: Anderledes yoga · Sommerpostkort: Langeland på podcast 😎

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Dansk Industri: Bekymrende udvikling i unges valg af uddannelse

Det er glædeligt, at mange unge igen i år har søgt ind på en videregående uddannelse. Ansøgertallet er på 93.388 – kun lidt under sidste års rekord. Men når man ser på valget af uddannelse, er der grund til bekymring, mener DI.

– Vi havde gerne set endnu flere ansøgere til STEM-uddannelserne, men søgningen til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er faldet i forhold til sidste år, siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI.

Ansøgertallet til STEM-uddannelserne er stadig lidt højere end i 2019. Men erhvervslivet har et meget stort behov, som skal dækkes.

– Vi får brug for flere unge med stærke digitale og tekniske kompetencer til at skabe de digitale løsninger og understøtte den grønne omstilling, vi som samfund har brug for. Derfor gør det ondt at sidste års stigning till civilingeniør-uddannelsen ikke fortsatte i år, siger Mette Fjord Sørensen.

Antallet af unge, der ønsker at uddanne sig til civilingeniør, er 8 procent mindre end sidste år. Ansøgertallet til læreruddannelsen er faldet med 3 procent, så der nu er under 3.000 ansøgere. Det bekymrer også DI.

– Det er ærgerligt, at der igen er sket et fald i søgningen til læreruddannelserne. Det er allerede nu svært for nogle skoler at få besat de ledige stillinger. Vi får brug for at uddanne flere lærere, hvis vi skal skabe en folkeskole, hvor flere elever trives og får det nødvendige faglige afsæt til videre uddannelse, siger Mette Fjord Sørensen.

Mere positivt er antallet af ansøgere til de videregående uddannelser, som kun ligger lidt under sidste års rekord.

– En uddannelse er den bedste investering, de unge kan foretage i deres fremtidsmuligheder, slutter Mette Fjord Sørensen.

studie, unge, uddannelse (Foto: Unsplash)
DI ser udviklingen som bekymrende … (Foto: Unsplash)

Læs også: Flertal vil forbyde alkohol på ungdomsuddannelser

Hollænder dømt for smugling af narkotika

Efterforskning ledte frem til den 21-årige efter, at to andre var blevet taget ved grænsen med Ketamin og MDMA.

En hollandsk 21-årig mand er i går i Retten i Sønderborg blevet idømt tre et halvt års fængsel samt udvisning for bestandig for narkotikasmugling.

Sagen startede, da to andre mænd fra henholdsvis Holland og Congo i en bil den 15. oktober 2019 af Told blev udtaget til kontrol ved grænseovergangen i Frøslev. I køretøjet lå blandt andet kasser med brætspil. Men der lå også 1.464 gram Ketamin, 997 gram MDMA krystaller og 5.555 MDMA tabletter. Derefter overgik efterforskningen til Udlændingekontrolafdeling Vest i Padborg.

De to transportører blev for deres andel af sagen idømt henholdsvis fire år og tre måneders fængsel og fire år og seks måneders fængsel.

Men efterforskning ledte også frem til den 21-årige hollænder. Han blev på anmodning fra det danske politi anholdt i Belgien og udleveret til Danmark.

Han er i dag dømt for at have været med til at pakke stofferne og vejlede de to tidligere dømte i, hvordan de kunne passere grænsen til Danmark. Hollænderen modtog dommen.

piller
Hollænder er dømt … (Foto: Unsplash)

Læs også: Litauisk mand udleveret til Danmark i stor sag

Danmarks vildeste havn

Biodiversiteten blomstrer bogstavelig talt på Aarhus havn, hvor mere end 5000 kvm. havneareal lige nu står i fuldt flor. Braklæggende rabatter er omdannet til vild blomstereng, og der er etableret kuperet kystmiljø flere steder på havneområdet. Indsatsen er en del af Aarhus Havns bæredygtighedsstrategi, men samtidig har virksomheden et ønske om at arbejde med havnens æstetiske udtryk.

– Med en- og flerårige blomster, der har høj nektarproduktion, har vi skabt bedre forhold for insekterne og dermed for fuglelivet, og samtidig har vi opnået, at havneområdet tager sig pænere ud til glæde for de mange mennesker, der har deres daglige arbejde her, men også for de mere end 3 mio. passagerer, der i løbet af året tager med Molslinjen til og fra Aarhus havn, fortæller driftsdirektør Anne Zachariassen.

Den øgede biodiversitet på Aarhus havn bidrager desuden til Aarhus Kommunes bestræbelser på at blive Danmarks vildeste kommune, som er et projekt under Miljøministeriet og en kamp mellem alle landets kommuner, der dyster frem til 2022 om at blive den vildeste kommune i landet.

Men ifølge Anne Zachariassen har projektet endnu et formål, idet Aarhus Havn i nær fremtid skal udvide havnen med helt nye områder. Og der vil man bruge den viden, som man aktuelt opnår om, hvad der kan gro og vokse i et havnemiljø.

– Jeg er overbevist om, at fremtidens havne får et andet udtryk end de havne, vi kender i dag. Hos Aarhus Havn arbejder vi med FNs verdensmål SDG 11, der handler om bæredygtige byer og lokalsamfund. Og vi bestræber os på at indtænke nye tiltag på havnen i det mål, slutter Anne Zachariassen.

biodiversitet aarhus havn
Biodiversiteten blomster på alle måder på Aarhus Havn … (Foto: PR)

Læs også: Nu får Danmark et biodiversitetsråd

Huawei og Rainforrest Connection vinder pris for naturbeskyttelsesprogram

Huawei og den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation Rainforrest Connection har netop modtaget prisen for årets bidrag til FN´s bæredygtighedsmål af den internationale tele-organisation GSMA under dette års udgave af verdens største telemesse, Mobile World Congress Barcelona.

Prisen, som uddeles af den internationale brancheorganisation for teleindustrien, GSMA, blev givet for årets mobile bidrag til FN´s bæredygtighedsmål. Projektet, der hedder ‘Nature Guardian’, indsamler lyddata fra naturen ved hjælp af mobile enheder udstyret med mikrofoner, som er monteret i trækroner i skove over hele verden.

Lytteenhederne sender de opfangede lyddata til en kunstig intelligens, der analyserer datainputtet. Herved kan den kunstige intelligens genkende og identificere kald fra de dyr, der er i nærheden, og derved hjælpe med at artsbestemme faunaen inden for et område af tre kvadratkilometer pr. lytteenhed. På den måde ydes der et vigtigt bidrag til indsamling af viden om dyrelivet i de dele af naturen, der ellers er ufremkommelige for mennesker, og som det derfor kan være svært at indsamle viden om.

Det er dog ikke den eneste funktion, det soleenergidrevne lytteudstyr har. Hvis der opfanges lyde, der ligger uden for det normale lydmønster, kan lytteudstyret sende en advarsel til skovfogeder om, hvor der forekommer usædvanlig lydmæssig aktivitet. På den måde kan man lettere opspore krybskytteri, skovhugst mm.

– Jeg er beæret over at vinde denne pris sammen med Huaweis TECH4ALL-projekt. Jeg tror, at vi gennem samarbejde kan få bio-akustik til at spille en endnu større rolle i beskyttelsen af planets mest dyrebare naturressourcer og økosystemer, udtaler Rainforrest Connections CEO og grundlægger Topher White.

Projektet er blevet raffineret over flere år, og er blevet tilpasset forskellige økosystemiske udfordringer over tid – fra skove og bjerge og endda til en løsning, der monitorerer lydmønstre under havets overflade ud for Irlands sydkyst.

I slutningen af 2020 var der således mere end atten projekter over hele verden – fra Chile til Irland og Malaysia er projektet blevet udrullet i forskellige afskygninger, der er tilpasset de lokale naturforhold. Udover at systemet beskytter mod krybskytteri, vurderer Huawei også, at Nature Guardian projektet er værn mod skovhugst for omkring 400 millioner træer globalt.

Nature Guardian er en del af Huaweis digitale inklusionsinitiativ TECH4ALL. Ved at samarbejde med partnere gennem TECH4ALL-programmet ønsker Huawei at fremme digital inklusion og bæredygtig udvikling inden for fire områder: miljø, uddannelse, sundhed og udvikling.

The Global Mobility Awards (GLOMO) blev uddelt første gang i 1996, og er teleindustriens svar på Oscar-uddelingen. Prisuddelingen dækker områder så som teknologi, connectivity, industriel applikation og Tech4Good, og bliver uddelt i samarbejde med et tilsynsførende netværk af 250 globale analytikere, medier og eksperter.

huawei
Huawei har sammen med naturbeskyttelsesorganisationen Rainforrest Connection udviklet projekt ‘Nature Guardian’, der kan indsamle lyddata om naturen. Her ses en bøje udstyret med en undervandsmikrofon ud for Irlands sydkyst. (Foto: Huawei)

Læs også: Huawei-chef: Europa har potentiale til at blive verdensførende indenfor 6G 

Dans med Rasmus Seebach og donér skolemåltider 

Vi trænger mere end nogensinde før til at danse og grine. Efter en lang nedlukning og pandemi skal der fokus på det, der gør os glade og styrker sammenholdet. Og hvad er et bedre formål end at danse for en god sag? Det ved Rasmus Seebach, der er gået sammen med Boozt.com om at opfordre Danmark til at danse sammen denne sommer for at donere skolemåltider til børn i nød.

Rasmus Seebachs sange er elskede ørehængere, som de fleste danskere kender. Det seneste skud er sommerens hit ‘Så Længe Vi Danser’, hvor musikeren opfordrer os alle til at danse. Dette er også afsættet for initiativet ‘Let’s Spread some Happiness’, der præsenteres i dag og er udtænkt af Ramus Seebachs og Boozt.com i fællesskab. Det er ikke nyt for de to parter at forenes i velgørende projekter, senest var det Knæk Cancer-kampagnen. Det velgørende aspekt er selvfølgelig også i fokus her og stiller skarpt på organisationen ‘Fem Skoler’.

– Jeg elsker, når musik og dans kan være med til at flytte bjerge. Og jeg er meget stolt af, at min musik sammen med Boozt.com kan gøre en helt konkret forskel for organisationen ‘Fem Skoler’. Det giver ekstra meget mening for mig, når min platform bruges til at skabe positive fællesskaber for børn og unge, udtaler Rasmus Seebach om tankerne bag initiativet.

Sangens tekst er bittersød som alle klassiske kærlighedssange, men i teksten er budskabet at det at danse sammen skaber sammenhold, som giver håb. Og netop håb og forandring er centralt for organisationen ‘5 Skoler’, der arbejder for syriske børn og kvinders vilkår ved at bygge skoler, kvindecentre og børneforsamlingshuse. Organisationen havde trange kår med Covid-19 tilbage i juni sidste år.

– De møder, vi havde i vores kalendere, blev aflyst, og vi var nødt til at kigge efter nye løsninger. Vi fik et møde i stand med Hermann Haraldsson, adm. direktør hos Boozt.com, som var på med det samme. Sammen fik vi fundraiset midler til at starte et nyt og ekstremt vigtigt projekt, nemlig kvindecentret tæt på den syriske grænse, udtaler Maren Elise Skjerlie Gilling, grundlægger af 5 Skoler, og fortsætter,

– Det er sejt af en virksomhed at turde arbejde med en organisation som os. Værdien af dette samarbejde er enormt for os, da vi har mulighed for at fortælle de syriske børns historie – de er verdens ‘glemte børn’, og det skal ingen børn være. De skal have skolemåltider og skoler at gå i. Et projekt som dette med Boozt.com og Rasmus giver os opmærksomhed, så vi kan indgå i endnu flere relevante samarbejder og fortsætte arbejdet.

Også hos Boozt.com lå det lige for at indgå et samarbejde, også selvom det kun er seks uger siden, at Rasmus Seebach bankede på døren. Dorte Tandrup, der er marketingdirektør i selskabet, siger:

– Hvor der er vilje, er det vej. Vi så en mulighed for at skabe noget glæde og noget særligt sammen med Rasmus og ‘5 Skoler’, og så må man slå til. Vi havde i forvejen et samarbejde med ‘5 Skoler’, så det var en naturlig sag at støtte. Hos os kan vi bidrage med skalering, så initiativer bliver større og eksponering øges – det skal bruges på vigtige sager. Med den iværksætterånd, der stadig i dag gennemsyrer Boozt.com, er det muligt med projekter af denne art med ekstremt korte deadlines.

Dans, upload, donér – så simpelt er det at hjælpe. Konceptet er simpelt. Tag en video af dine bedste danse-moves. Du kan få inspiration både fra Rasmus Seebachs video på Instagram eller fra tutorials, der løbende lægges op på Boozt.coms Instagram-profil. Saml dine venner til en gruppedans eller koreografer en dansesolo, og når du er færdig med at filme, uploader du videoen på Instagram sammen med #boozthappiness. Så har du doneret penge direkte til et måltid skolemad. Boozt.com donerer 10 kroner pr. video til ‘5 Skoler’. Som en bonus deltager alle dansere i en lodtræning om gavekort til Boozt.com hver uge.

Følg med i indsamlingen om at samle 200.000 kroner på Boozt.com, som dagligt opdateres.

rasmus seebach
Dans og støt sammen med Rasmus Seebach … (Foto: PR)

Læs også: Juli måneds kulturguide – bliv inspireret til oplevelser

Dagens billede: Anderledes yoga

Sommerpostkort: Langeland på podcast 😎

· Mere fra samme kategori ·