SOMMERNEWS: Corona har ændret vores indkøbsvaner
Corona har ændret vores indkøbsvaner · Tredobling af forespørgsler på førstehjælpskurser · Ny Netto nummer 200 er en realitet · Litauisk mand udleveret fra Tyskland og varetægtsfængslet i sag om milliontyveri · Dagens billede: En trist rekord · Sommerpostkort: Mols Bjerge er et dejligt sted 😎
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Corona har ændret vores indkøbsvaner
Nedlukningen af samfundet i forbindelse med Covid-19 har ændret vores indkøbsvaner. En ny undersøgelse indikerer, at nogle af de nye vaner er kommet for at blive.
Stefanie Sohn og Oliver Schnittka er eksperter i forbrugeradfærd.
Det vil sige, at de blandt andet ved en masse om dine og mine indkøbsvaner.
I en ny spørgeskemaundersøgelse har de sat vores købsadfærd før, under og efter coronakrisen under lup for at blive klogere på, hvordan den verdensomspændende pandemi har påvirket vores købsmønstre.
– Tallene indikerer, at vi til en vis grad har ændret vores indkøbsvaner som følge af Covid-19. De viser også en tendens til, at nogle af disse vaner ikke nødvendigvis forsvinder sammen med pandemien, forklarer Stefanie Sohn, der er adjunkt ved Institut for Sociolog, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet.
Et af de steder, hun kan konstatere en ændring, er i vores tilgang til online indkøb. Før coronakrisen foretog 12,9 procent af respondenterne i undersøgelsen mere end halvdelen af deres indkøb online, mens tallet er steget under krisen. Nu foretager 24,5 procent af respondenterne mere end halvdelen af deres indkøb over nettet.
– Det bliver interessant at se, om tallet falder til det tidligere niveau efter krisen. Vores undersøgelse indikerer, at dette ikke vil være tilfældet, og at Covid-19 vil medføre en stigning i folk, der handler online, fortsætter Stefanie.
Adspurgt, hvor mange procent af deres indkøb respondenterne regner med at foretage online efter coronakrisen, svarer 18,4 procent således, at de vil foretage mere end halvdelen af deres indkøb på nettet.
– Det indikerer, at vi ikke nødvendigvis falder tilbage i de mønstre, vi havde før Covid-19, siger Stefanie Sohn og påpeger, at tallene ikke inkluderer køb af dagligvarer.
En anden spændende iagttagelse er ifølge Stefanie Sohn en markant forskel, der er opstået mellem kønnene som følge af pandemien.
– Kvinder og mænd havde lignende shoppingvaner før Covid-19, når vi måler på antallet af online køb. Vores undersøgelse viser, at dette billede har flyttet sig under coronakrisen, hvor kvinderne har handlet online i større udstrækning end mændene, forklarer hun.
Dette er en tendens, som ser ud til at fortsætte efter coronapandemien. 22,2 procent af kvinderne angiver i undersøgelsen, at de vil foretage mere end halvdelen af deres indkøb online efter coronakrisen. Kun 14,4 procent af mændene angiver det samme.
– Det er interessant, da tidligere forskning har vist, at mænd kan lide at handle online mere end kvinder. Ud fra resultaterne kan vi se, at det især er bekymring for misbrug af personlig data, der nu afholder mændene fra at handle online – en tendens, vi ellers før så hos kvinderne.
Et centralt emne under coronakrisen har været nedlukning af de fysiske butikker. Nedlukningen har givet butiksdrivende landet over søvnløse nætter og har været en kilde til bekymring i land- og yderområderne, der i forvejen kæmper mod butiksdød.
Dette afspejles også i undersøgelsen, hvor lidt over halvdelen af respondenterne udtrykker bekymring for de fysiske butikkers levedygtighed. Og forbrugernes online købsadfærd efter pandemien er faktisk væsentligt drevet af deres ønske om at støtte lokale forretninger, fortæller Stefanie Sohn:
– Vores undersøgelse viser, at jo højere forbrugernes ønske om at støtte lokale forretninger er, jo mindre tilbøjelige er de til at handle online.
Ønsket om at støtte de lokale forretninger hænger ifølge Stefanie Sohn sammen med den betydning, som en del af respondenterne tillægger de lokale butikker:
– Især den ældre generation mener, at det at have fysiske butikker gør deres by mere attraktiv at bo i. Faktisk mener halvdelen af respondenterne over 55 år, at der er en sammenhæng mellem lokale butikker og byens tiltrækningskraft. Interessant nok er det ikke tilfældet for aldersgruppen 18-44 år, slutter hun.
Undersøgelsen i tal:
Undersøgelsen er en del af en Survey blandt 1.473 respondenter i hele Danmark fordelt repræsentativt på køn og alder, og den er foretaget af Stefanie Sohn og Oliver Schnittka fra Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet.
Nogle af nøgletallene fra undersøgelsen er:
- Før Covid-19 foretog 12,9% af respondenterne mere end halvdelen af deres indkøb online. Under Covid-19 foretog 24,5% af respondenterne mere end halvdelen af deres indkøb online. 18,4% af respondenterne svarer desuden, at de vil foretage mere end halvdelen af deres indkøb online efter coronakrisen.
- Covid-19 har medvirket til en væsentlig forskel mellem kønnenes købsadfærd. Hvor mænd og kvinder før Covid-19 havde lignende indkøbsvaner målt på antal online køb, har kvinderne under Corona-krisen handlet online i større udstrækning end mændene. 22,2% af kvinderne mod 14,4% af mændene angiver derudover, at de vil foretage mere end 50% af deres indkøb online efter coronakrisen.
- Forbrugere i alderen 18 til 24 år er mere tilbøjelige til at beholde deres indkøbsvaner fra før pandemien, mens forbrugere i alderen 35 til 44 sandsynligvis vil udvide deres online indkøb væsentligt. Dette kan have at gøre med, at unge ser fysisk shopping som en social begivenhed, mens ældre forbrugere handler online for at spare tid.
- Forbrugernes online indkøbsadfærd efter coronapandemien er væsentligt drevet af deres ønske om at støtte lokale forretninger. Jo højere forbrugerens ønske om at støtte lokale forretninger er, jo mindre tilbøjelig er personen til at handle online. Dette har ikke været tilfældet under pandemien.
- 51,9% af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de er bekymrede for de fysiske butikkers levedygtighed.
- 55% af respondenterne over 55 år mener, at lokale butikker er vigtige for deres hjembys tiltrækningskraft. Dette er ikke tilfældet for aldersgruppen 18 til 44 år.
Læs også: Unge glemmer klimaet, når maden ryger i skraldespanden
Tredobling af forespørgsler på førstehjælpskurser
– Mange har set, hvad det betyder, når nogen træder til med hjælp, fortæller national chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt, som er glad for, at den ulykkelige hændelse i Parken har et positivt efterspil
Flere danskere har fået øjnene op for værdien af at kunne førstehjælp. I ugerne efter Christian Eriksens kollaps i Parken har Røde Kors fået hele tre gange flere forespørgsler på førstehjælpskurser end på en almindelig måned. Det gælder forespørgsler fra virksomheder. Også tilmelding fra privatpersoner er steget mærkbart.
Det fortæller Marie-Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors.
– At førstehjælp kan redde liv, har vi alle nok været bevidste om, men indtil 12. juni har det været på et abstrakt plan for langt de fleste af os. Den aften så vi direkte på tv, hvad det betyder, når nogen træder til med hjælp efter et hjertestop, og vi så, at tid er afgørende. Det tror jeg har givet mange et behov for selv at kunne handle og for at sikre sig viden om førstehjælp, fortsætter Marie-Louise Gotholdt.
Især personer over 20 år har tilmeldt sig. Helt præcist 148 forespørgsler fra arbejdspladser til organisationens førstehjælpskursus er det blevet til i ugerne efter, at herrelandsholdet slog ring om deres ven, som fik hjertemassage på græsset i Parken. På en gennemsnitlig måned er tallet 45.
For private var antallet af tilmeldinger 1938 i juni i år, mod 1.708 i samme måned sidste år og 1.255 året før. Især antallet af personer over 20 år, som tilmelder sig et førstehjælpskursus af andre årsager, end at de er ved at tage kørekort, er steget, nemlig fra knap 700 i juni sidste år til næsten 1000 tilmeldinger samme måned i år.
Den generelle anbefaling er, at førstehjælpskurser er for deltagere fra 14 år og opefter, men Marie-Louise Gotholdt anbefaler, at man taler med sine børn om, hvad førstehjælp er, og hvorfor det er vigtigt at træde til med hjælp.
– Rigtig mange børn så med den aften og fornemmede voldsomheden i det, der foregik på skærmen og de efterfølgende dage. Selv om fx hjertemassage først er muligt at give fra en vis alder og størrelse, og det selvfølgelig aldrig skal være et barns ansvar at give hjertemassage, så kan man sagtens fortælle sine børn, hvordan de kan hjælpe, hvis de oplever, at nogen falder om, fx med hjertestop.
– Børn forstår godt et budskab, der hedder kald på hjælp. Det vigtigste er at gøre noget. Alle kan redde liv, og hvis ingen gør noget, er udfaldet givet på forhånd, slutter Marie-Louise Gotholdt og understreger, at det gælder for alle.
Røde Kors tilbyder professionelle førstehjælpskurser, herunder brug af hjertestarter, til private, institutioner og til virksomheder over hele landet. Førstehjælpskurserne er à fire, otte eller 12 timers varighed og ledes af specialuddannede Røde Kors-instruktører, som er opdateret med den nyeste viden på førstehjælpsområdet.
Priser fra 470 kroner. Tilmelding og yderligere information på rodekors.dk/foerstehjaelp
Læs også: Over 100 nye hjertestartere til uddeling i Danmark
Ny Netto nummer 200 er en realitet
To butikker får æren af at slå dørene op som Netto nummer 200, der åbner med helt ny indretning og udtryk. Inden året er omme, forventer dagligvarekæden at være halvvejs med konverteringen af alle danske Netto’er.
Der går ikke en uge, hvor Netto ikke åbner eller genåbner en ny butik. I løbet af de sidste år har en lang række Netto’er ændret udtryk. Med et gennemgribende løft er indretningen og udtrykket taget til et nyt niveau i forhold til de ældre Netto’er, der hastigt bliver færre og færre.
For godt et år siden rundede Netto åbning nummer 100 med det nye butikskoncept efter to års arbejde med renoveringer, flytninger og byggerier. Men nu – blot et år efter milepælen med butik nummer 100 blev nået – er konvertering nummer 200 færdig.
Det blev markeret i torsdag den 8. juli, hvor to Netto’er fik æren af at åbne som nummer 200 i rækken på henholdsvis Frederikssundsvej 261-267 i Brønshøj og Kongevejen 32 i Blovstrød.
– Det er en stor dag, hver gang vi kan byde kunderne indenfor i en ny Netto, som er blevet gennemrenoveret og forbedret. På den måde kan vi give endnu flere danskere bedre indkøbsoplevelser. Åbning nummer 200 er et vigtigt step på vejen mod vores mål om, at alle danske Netto’er står færdige med det nye koncept i 2025, udtaler Braw Bakir, som er salgsdirektør i Netto.
Indretningen i de nye Netto’er gør det lettere for kunderne at finde rundt i butikkerne, mens det æstetiske udtryk er blevet løftet markant. Frugt- og grøntafdelingerne fylder eksempelvis mere af det samlede butiksareal, ligesom også sunde og lettilgængelige måltider, salater og juicer har fået sin egen sektion. Netop sundhed og let tilgængelighed er to vigtige områder for forbrugerne.
– Vi oplever heldigvis, at vores kunder er rigtig glade for vores butikker, og det sætter vi enorm stor pris på. Og sammen med et stærkt sortiment med kvalitetsvarer til discountpriser har vi skabt rammerne for en god indløbsoplevelse, siger Braw Bakir.
Af de i alt 524 danske Netto’er dagligvarekæden altså nu i mål med endnu en milepæl. Inden året er omme, er det ambitionen, at 239 skal være konverteret.
– Kunder over hele landet skal have mulighed for at handle i vores nye Netto’er. Derfor fortsætter vi ufortrødent. Og selvom vi har åbnet mange Netto’er i løbet af de sidste år, er det noget helt særligt, fordi det gør en forskel lokalt, når indkøbsmulighederne fornyes og forbedres, slutter Braw Bakir.
I alt åbner godt 73 butikker med Nettos nye koncept i 2021.
Læs også: Julie droppede sin elevplads som farmakonom og blev årets elev i Netto
Litauisk mand udleveret fra Tyskland og varetægtsfængslet i sag om milliontyveri
En 42-årig litauisk mand blev fredag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for dels tyveri dels hæleri fra private borgere og fra virksomheder flere steder i Danmark.
Den samlede værdi er endnu ikke gjort op, men umiddelbart er der tale om koster for mindst en million kroner.
Den 42-årige mand nægter sig skyldig og har kæret varetægtsfængslingen til Vestre Landsret. Han blev anholdt den 15. april af tysk politi nær Berlin. Anholdelsen skete i et tæt samarbejde med Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Fredag morgen blev manden udleveret til betjente fra UKA Vest på baggrund af en europæisk arrestordre.
Sagen bliver efterforsket af UKA Vest, da den vedrører omrejsende kriminelle udlændinge, der har opereret via den dansk-tyske landegrænse.
Læs også: Begik indbrud i bil og løb i favnen på politiet
