
Kulturguide: Oplevelser i juli 2021
Kulturguiden for juli 2021 indeholder oplevelser i København, Aarhus og Odense samt øvrige byer
Hvis du leder efter nogle bud på prisvenlige oplevelser i juli 2021, så er du kommet til det helt rette sted.
Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke at være. Her har vi samlet de bedste og mest prisvenlige oplevelser i juli 2021 til dig, der bor tæt på København, Aarhus og Odense samt øvrige danske byer.
Oplevelser i juli 2021 i København
Fredagsrock præsenterer: Havefest
Fra 135 kr. – 409 kr. Hver fredag i juli. Tivoli.

Hver fredag forvandler vi Tivoli til en Havefest uden lige! Livemusikken spiller både fra Plænescenen og Orangeriet, når store som spirende stjerner skyder weekenden i gang med alt fra poppede toner til elektroniske beats.
Nyd koncerterne med iskolde øl, eller slå dig ned med lækre cocktails, salte snacks og brætspil ved Pergolaen. Hvis du er vild med quiz, er det om at besøge Plænen, hvor der er eftertragtede præmier på højkant hver fredag.
Tivoli sætter gang i festivalsæsonen med en perlerække af formidable fredagsbarer og artister såsom Fyr og Flamme, Hans Philip og Phlake!
Læs mere her.
Særudstilling: Michael Armitage – Beretning fra en analfabet
Fra 60-115 kr. 10. juni – 17. juli. Ny Carlsberg Glyptotek.

Fra juni 2021 præsenterer Ny Carlsberg Glyptotek soloudstillingen Michael Armitage – Beretning fra en analfabet med en af de mest interessante samtidskunststemmer inden for maleri, MICHAEL ARMITAGE (f. 1984).
Med Michael Armitage – Beretning fra en analfabet er det første gang, man kan opleve en soloudstilling af kunstneres værker i Norden. Udstillingen viser en række af hans hovedværker samt helt nye værker indlånt fra både private samlere og prominente institutioner. Udstillingen bliver også den første nogensinde, hvor Armitage præsenteres i en stedsspecifik installation skabt med afsæt i museets samlinger af 6000 års kunst og arkæologiske genstande. Udstillingen er kurateret i tæt samarbejde mellem Ny Carlsberg Glyptotek og kunstneren selv.
Læs mere her.
Mikkel Klint Thorius – Vanvittig
195 kr. 31. juli. Bremen Teater.

Til juli er det allersidste chance for at opleve Mikkel Klint Thorius onemanshow ‘Vanvittigt’, der har været en publikumsfavorit her på Bremen Teater.
Showet med Mikkel Klint Thorius er første tilføjelse til ‘Last Call’, der er en række ekstra shows på Bremen Teater i løbet af sommeren, hvor vi har lokket jeres yndlings komikere til at give en sidste omgang af ellers totalt udsolgte comedy shows.
Læs mere her.
Oplevelser i juli 2021 i Aarhus
‘Dansker med Ulve’ – Ny udstilling på Naturhistorisk Museum Aarhus
100 kr. Fra 26. juni. Naturhistorisk Museum Aarhus.

Hvorfor vækker ulven så voldsomme følelser i os? Er der plads til ulve i Danmark? Og er der overhovedet plads til vild natur? Disse og mange flere spørgsmål sætter Naturhistorisk Museum Aarhus i perspektiv i den stort anlagte særudstilling ‘Dansker med Ulve’, der åbner den 26. juni 2021.
Spørgsmålene er mange: For er den glubske ulv en realitet eller en forestilling? Og kommer ulven for tæt på os eller har vi mulighed for sameksistens i et moderne samfund? Folks følelser er splittede mellem kulturhistoriske myter og sagn, nutidens rygter om ulvedrab og forskernes viden om dyrets migration og adfærd. Debatten er fortsat massiv, er ofte polariseret og er kendetegnet ved et modsætningsforhold mellem land og by.
Læs mere her.
Sommerrundvisning: Med historikeren ind bag facaden
70 kr. 1., 2., 9., og 29. juli. Aarhus Teater.
På udvalgte datoer i sommerferien kan du komme med ind i det ikoniske hus med teatrets historiker Marianne Philipsen som kyndig guide. På rundvisningen vil I både blive klogere på teatrets historie, som et vigtigt symbol på etableringen af Aarhus som Jyllands hovedstad.
I vil komme tæt på de små detaljer i udsmykningen, der fortæller store historier. Og I vil få et indtryk af teatermaskineret og de mange håndværk og arbejdsgrupper, der skal til for at skabe levende, nærværende og ægte scenekunst.
Læs mere her.
Oplevelser i juli 2021 i Odense
Comedy Surprise
100 kr. Hver lørdag i juli. Teater95b.

Vi kan ikke afsløre for jer, hvem der kommer og optræder for jer, men vi kan dog godt afsløre, at det bliver nogle fantastisk sjove aftener, du bare ikke vil gå glip af!
Komikerne til ‘Comedy Surprise’ er nøje udvalgt, og vi har gjort vores ypperste for at sørge for nogle fænomenale aftener til jer, med masser af god stand up.
Læs mere her.
Eventyr på Fodrejsen
Gratis. 20 juli. H.C. Andersens Hus.

Med trommeslageren i spidsen og H C Andersen (Torben Iversen) som fortæller, følger vi digterens fodspor i barndommens Odense – og vi møder eventyrfigurerne – “live” – på vores vej! En eventyrlig, overraskende og oplysende oplevelse for store og små!
Læs mere her.
Oplevelser i juli 2021 i øvrige byer
FYN ER FUCKED! Hornsleth spreder kokain og kaos på Kunsthuset SAK
50 kr. Fra 12 juni – 15. august. SAK, Svendborg Amts Kunstforening.

Kunstprovokatøren og politisk aktivist Kristian von Hornsleth går til angreb på den forlorne middelklasse, når Svendborg Amts Kunstforening udstiller en klassisk ufin Hornslethkavalkade af coke, kvinder og Kvium.
Under titlen Cocaine And Hookers / Red Wine And Love udstiller Kristian von Hornsleth på SAK, Svendborg Amts Kunstforening op mod 40 spritnye værker med temaet småborgerligt hykleri.
Udstillingen i de 150 år gamle lokaler vil både indeholde nye værker, blandt andet en installation, som vil brænde Hornsleth-brandet fast på nethinden af de besøgende, provokerende og samfundskritiske malerier, skulpturer og installationskunst, der især udstiller den hvide hetero-middelklasse mands hykleri.
Læs mere her.
50-året for Olsen-Banden i Thy
Gratis – 100 kr. Fra 26. juni. Museum Thy.

Det var tredje gang, Egon, Benny og Kjeld drog på jagt efter det store kup – her ved Thykysten, hvor der var optagelser i Hanstholm, Vigsø, Agger og Thisted en god måneds tid i forsommeren 1971.
Lørdag 26. juni 2021 åbner Bunkermuseum Hanstholm en ny udstilling, nemlig ”Olsen-Banden i Thy” med undertitlen ”filmen, optagelserne og stederne”. Samme titler har en lille bog, Museum Thy udgiver i forbindelse med åbningen af udstillingen.
Læs mere her.
Læs også: Lav Michelle Kristensen favoritburger