Læs også:

Close
student studenter

NEWS: Flertal af unge føler sig presset til at drikke

Nyheder  | 

Flertal af unge føler sig presset til at drikke · Sveriges statsminister går af · 9 års fængsel for incest · Danmarks Lærerforening: Bevar studiepladserne i de større byer · Aqua d’Or på flasker af 100% genbrugsplast · Dagens billede: Tjekkiet venter på (fodbold)bank

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Flertal af unge føler sig presset til at drikke

Når studenterkørslerne i de næste uger triller ud over de danske veje med taktfaste basrytmer, vil mange unge føle sig presset til at drikke mere, end de har lyst til. Ifølge en ny undersøgelse fra Voxmeter oplever et flertal af de unge at blive presset til at drikke.

Dette års studenter har om nogen fortjent at feste og nyde følelsen af ungdom og fællesskab. Og for langt størstedelen er det uden tvivl en af de fedeste dage. Men bagsiden er, som så ofte før, mængden af alkohol, når danske unge skal feste.

I en ny undersøgelse fra Voxmeter svarer 53 procent af de 18-34 årige danskere, at de har følt sig presset til at drikke mere, end de havde lyst til.

Christian Bjerre, der er generalsekretær i Blå Kors Danmark, ønsker derfor, at der bliver sat mere fokus på, hvordan man kan hjælpe en sundere alkoholkultur frem – særligt blandt unge.

– Når så mange unge har følt sig presset til at drikke mere, end de har lyst til, siger det jo også noget om, at der er mange, der ønsker en ændret kultur, hvilket vi også har set mange spørgeundersøgelser, der bekræfter, udtaler Christian Bjerre.

For Christian Bjerre handler det om at skabe en kultur, hvor de unge kan feste, uden at udsætte sig selv for de risici, der følger med den danske drukkultur.

– Danske unge er stadig med afstand de mest drikkende i hele Europa. Det er en kultur, der kan aflæses i sundhed, i ulykkes- og overgrebsstatistikker og i antallet af danskere, der senere i livet oplever problemer med alkoholmisbrug, forklarer Christian Bjerre.

I den nye undersøgelse fra Voxmeter fremgår det også, at 54 procent af danskerne mener, at aldersgrænsen for alle typer alkohol bør hæves til 18 år, mens 19,5 procent synes, det er en dårlig idé.

– Vi har nu i flere år set den ene undersøgelse efter den anden, som viser, at der er flertal i befolkningen for at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol, men alligevel har ingen politikere turdet eller ønsket at ændre på lovgivningen, selvom vi ved fra andre lande, at lige præcis en hævet aldersgrænse vil være med til at sænke forbruget, fortsætter Christian Bjerre.

Ifølge Christian Bjerre er der dog flere indgreb, man med fordel kan tage i brug.

– Der er bred enighed om, at pris og tilgængelighed er nogle af de mest effektive håndtag at skrue på, hvis alkoholforbruget skal sænkes. Men derudover er der også behov for en stor indsats i samarbejde mellem sundhedsmyndigheder, politikere, skoler, institutioner, forældre, de unge og private aktører, så vi sammen kan skabe en ny festkultur i Danmark, slutter Christian Bjerre.

Fakta:

  • Voxmeter har lavet en undersøgelse for Blå Kors Danmark blandt 1.020 repræsentativt udvalgte danskere.
  • 32 procent svarer, at de har oplevet at føle sig presset til at drikke mere, end de havde lyst til.
  • I aldersgruppen 18-34 år svarer 53 procent, at de har oplevet at føle sig presset til at drikke mere, end de havde lyst til.
  • I samme undersøgelse svarer 54 procent, at de mener, det er et godt forslag at hæve aldersgrænsen for køb af alle typer alkohol til 18 år.
student studenter
Ikke alle er glade for studenterdagene med meget drikkeri …(Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Studenterbesøg – gode råd

Sveriges statsminister går af

I går formiddag kom det frem, at Sveriges statsminister; Stefan Löfven går af. Det sker efter at han tabte en mistillidsafstemning for en uge siden. Han havde valget mellem at gå af eller sende svenskerne til valg, efter han tabte en mistillidsafstemning i Riksdagen sidste mandag. Men grundet corona mener han ikke, at det er godt for Sverige med et valg netop nu, hvorfor han i stedet valgte at gå af og bede Riksdagens leder om lov til at gøre et forsøg på at skaffe et nyt mandat bag regeringen.

Den svenske regeringskrise brød løs for en uge siden, da Vänsterpartiet trak sin støtte til Stefan Löfvens regering, hvilket skete, efter at regeringen lavede en aftale med de to borgerlige partier, Centerpartiet og Liberalerna, om en delvis liberalisering af udlejningspriserne på boliger. Dette endte i en mistillidsafstemning i Riksdagen, som Stefan Löfven tabte, og det gav ham en uge til at gå af eller udskrive valg.

Mens der nu forhandles om hvem i Riksdagen, som kan samle de nødvendige 175 mandaters opbakning, vil den nuværende regering fortsætte som et forretningsministerium.

stockholm sverige
Den svenske statsminister gik mandag af … (Foto: Unsplash)

Læs også: En smuttur til Malmø

Ni års fængsel for incest

43-årig mand blev fredag dømt for seksuelle overgreb mod sine to mindreårige børn. Manden er dømt for omfattede og regelmæssige overgreb mod sin datter født i 2009 og mod sin søn født i 2011. Politiet efterforskning indikerer at overgrebene begyndte i sommeren 2016. Københavns Vestegns Politi modtog anmeldelse om overgrebene i oktober 2020 og kort efter blev manden anholdt og varetægtsfængslet.

– Dommen i dag falder efter en omfattende efterforskning af Københavns Vestegns Politis Overgrebssektion. Det er blandt andet på bagrund af den efterforskning, at manden i dag er blevet idømt en langvarig fængselsstraf., forklarer specialanklager Morten Frederiksen.

Manden blev samtidig idømt forbud mod at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år.

ensom alene trist ked pige (Foto: Unsplash)
Mand fik 9 år for incest … (Foto: Unsplash)

Læs også: 4.500 personer sælger sex i Danmark

Danmarks Lærerforening: Bevar studiepladserne i de større byer

Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, BUPL, DM, Dansk Socialrådgiverforening og Ergoterapeutforeningen står sammen om nedenstående udmelding i forhold til de igangværende forhandlinger om udflytning af studiepladser.

Stærke uddannelser er vejen frem for Danmark. Behovet for dygtige lærere, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og ergoterapeuter bliver kun større i de kommende år i takt med, at der bliver flere af de yngste og de ældste i vores samfund. Vi skal derfor gøre uddannelserne endnu mere attraktive for de unge. Det gælder i de største byer såvel som i alle andre områder af Danmark.

Vi er meget bekymrede over overvejelserne om at skære ned på optaget i de større byer, fordi man samtidig gerne vil oprette nye uddannelsessteder i mindre byer. Der mangler fx lærere mange steder også i hovedstadsområdet. Der er stor mangel på sygeplejersker, og i København kan man ikke genbesætte hver anden ledige pædagogstilling.

Der er brug for, at flere tager en uddannelse. Det skal vi muliggøre ved at have attraktive uddannelsespladser i hele landet – ikke skære ned på pladserne, vi allerede har. Vi bakker op om udbud af flere studiepladser på professionshøjskoler i mindre byer, men vi vil kraftigt opfordre til at genoverveje at fjerne cirka 1.000 studiepladser på professionshøjskolerne i de større byer. Det vil ikke tjene sammenhængskraften i vores velfærdssamfund.

Der er brug for uddannelser med højt niveau. Derfor skal vi fastholde uddannelsernes kvalitet alle steder med tilstrækkelig finansiering – ellers fravælger de unge uddannelserne med store konsekvenser for det danske samfund.

Beregninger fra professionshøjskolerne viser, at det på mindre uddannelsessteder koster langt mere at uddanne studerende end de ekstra fem procent, regeringen har stillet i udsigt til udflyttede uddannelser. Fx er de årlige omkostninger per lærerstuderende i Skive næsten 35 pct. højere end udgifterne i Aarhus. Derfor er det afgørende, at der tilføres tilstrækkelige midler, hvis fx professionshøjskolerne skal udbyde uddannelser flere steder.

Det vil spænde ben for de politiske hensigter, hvis uddannelsesinstitutionerne selv skal finansiere det ved at skære markant ned på kvaliteten i andre uddannelsesudbud. Det vil skævvride uddannelserne og generelt forringe uddannelsernes renommé. Vi har brug for det modsatte; nemlig at styrke de uddannelser, der skal uddanne til nogle af de bærende institutioner i vores samfund.

Vi opfordrer samtidig til, at man politisk giver institutionerne frihed til selv at planlægge og udbyde uddannelserne, så de kan bruge ressourcerne bedst muligt for at understøtte kvaliteten og tiltrække studerende.

sygeplejerske
Flere forbund står sammen om opråb … (Foto: Unsplash)

Læs også: Københavns Proffesionsskole mangler studerende

Aqua d’Or på flasker af 100% genbrugsplast

Aqua d’Or® giver danskerne en populær mulighed for nemt at vælge bæredygtigt. Drikkevareproducenten introducerer nu miljørigtige flasker i hele sortimentet af naturligt mineralvand og iste. I 2019 var Aqua d’Or først med en flaske af ren genbrugsplast og nu følger resten af produktfamilien trop.

Om du vil slukke tørsten med en naturlig mineralvand, en læskende iste eller en forfriskende vand med smag og brus, så kan du nu gøre det med god samvittighed. Alle Aqua d’Ors vand og iste fås nu på flasker af 100% genbrugsplast.

I dag består i gennemsnit to-tredjedel af en flaske på butikshylden stadig af ny plast, men det gælder ikke længere for drikkevarer fra Aqua d’Or. Fra maj i år sender virksomheden kun flasker af ren genbrugsplast på markedet.

Brand Manager, Line Jørgensen udtaler:

– Det er måske ikke så jysk at sige det, men vi mener faktisk, at Aqua d’Or sætter en ny standard for plastflasker i Danmark. Danskerne kan nu nyde en Aqua d’Or med bevidsthed om, at det er en flaske af genbrugsplast, der vil blive genanvendt mange gange i retursystemet. Der er ingen ny belastning af miljøet med plast. Vi tager tværtimod overskudsplast ud af systemet.

Aqua d’Or plast
Aqua d’Or bruger nu kun genbrugsplast … (Foto: PR)

Læs også: Et indblik i plastens verden

Dagens billede: Tjekkiet venter på (fodbold)bank

· Mere fra samme kategori ·