Læs også:

Close
lærer skole uddannelse

NEWS: Københavns Professionsskole: Vi mangler studerende – ikke uddannelsessteder

Nyheder  | 

Københavns Professionsskole: Vi mangler studerende – ikke uddannelsessteder · Det gule sygesikringsbevis bliver til app · Læger uden Grænser i Myanmar: Militærets kontrol af hospitaler truer syge og demonstranter · Svedende indbrudstyv standset på vej væk · Carl Ras leverer værktøj til genopbyggelse af katastroferamte områder · Dagens billede: Alle kan trænge til en is

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Københavns Professionsskole: Vi mangler studerende – ikke uddannelsessteder

Regeringen vil flytte flere hundrede uddannelsespladser fra København og ud i provinsen. Men rektor Stefan Hermann tvivler på, at nye uddannelsessteder i sig selv vil skaffe flere studerende

Regeringen vil frem mod 2025 placere 25 nye uddannelser rundt om i landet fordelt på alle fem regioner. Det fremgår af udspillet ‘Danmark tættere på’, som regeringen har præsenteret torsdag eftermiddag.

Udspillet har især fokus på velfærdsuddannelserne, hvor regeringen lægger op til, at Københavns Professionshøjskole skal oprette en læreruddannelse på Campus Nordsjælland i Hillerød. Derudover fremgår det af udspillet, at Københavns Professionshøjskole skal oprette en pædagoguddannelse, en sygeplejerskeuddannelse og en socialrådgiveruddannelse i Københavns Vestegn eller Københavns Omegn. Der er ikke konkrete kommunenavne med i denne del af udspillet.

Rektor Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole er enig i regeringens ambitioner om at uddanne endnu flere lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, men metoden med øget udflytning af studiepladser er tvivlsom.

– Vi tager selvfølgelig arbejdshandskerne på og bruger vores kreative energi, men vores største udfordring er altså, at vi mangler studerende. Ikke uddannelsessteder. Og det kræver altså, at der er et rekrutteringsgrundlag, før man kan tiltrække nye studerende, forklarer Stefan Hermann.

Han fremhæver som et eksempel læreruddannelsen i Helsingør, som Københavns Professionshøjskole åbnede så sent som i 2018. For selv om samarbejdet med Helsingør Kommune har været rigtig godt, så måtte Københavns Professionshøjskole i sommeren 2020 konstatere, at der ikke var tilstrækkeligt ansøgere til at oprette en ny årgang.

– Vi havde kun otte ansøgere til læreruddannelsen i Helsingør sidste år. Stort set alle vores ansøgere søgte mod København. Vi ringede rundt til 90 ansøgere til læreruddannelsen, der alle havde adresse i Nordsjælland for at høre, om de ville overveje Helsingør, men alle ville læse i København, forklarer Stefan Hermann.

I regeringens udspil lægges der ligeledes op til, at Københavns Professionshøjskole bliver tildelt et højere taxameter pr. studerende, som man optager uden for København. Det vil helt konkret betyde, at en pædagogstuderende på Campus Nordsjælland i Hillerød fremover kan se frem til mere undervisning og bedre feedback end pædagogstuderende på Campus Carlsberg i København.

– Det giver absolut ingen mening, at pædagogstuderende i København skal have en ringere uddannelse end deres medstuderende i provinsen. Vi ved, at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune kæmper voldsomt med at rekruttere pædagoger til deres daginstitutioner, fortæller Stefan Hermann.

Et konkret eksempel på de nuværende rekrutteringsproblemer ses i Københavns Kommune, hvor der ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningen blev opslået ca. 1.100 ledige pædagogstillinger i kommunale dagtilbud i 2020, men knap halvdelen af stillingerne blev ikke besat.

En ny analyse fra DAMVAD Analytics viste for nylig, at hovedstadsområdet kommer til at mangle mere end 10.000 lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere i 2030. Derfor efterlyser Stefan Hermann en national investeringsplan inden for velfærdsuddannelserne frem for en nem løsning med at oprette nye studiepladser, og han udtaler:

– Vi ser frem til at drøfte uddannelsesudspillet med regeringen, men der skal drejes på mange flere håndtag. Politikerne er nødt til at skabe bedre arbejdsvilkår, karriereveje og udviklingsmuligheder for de unge, der vælger at læse til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver.

lærer skole uddannelse
Københavns Professionshøjskole mangler studerende … (Foto: Unsplash)

Læs også: Studerende udtrykker deres følelser om coronakrisen

Det gule sygesikringsbevis bliver nu til app

Fra i går tirsdag kan man nu få sit gule sygesikringsbevis som en app på telefonen. Appen hedder ‘Sundhedskortet’ og er både tilgængelig på styresystemerne Android og iOS. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Forældre kan automatisk se deres børns sundhedskort, når de logger ind på appen med NemID.

Selv om man downloader appen, anbefaler Sundhedsministeriet dog, at man stadig beholder sit fysiske kort, da der kan være steder, der ikke kan aflæse appen. Det kan for eksempel være klinikker, som bruger magnetstribelæser eller har en aflæser, som ikke kan aflæse mobilskærme.

I øjeblikket vil det for eksempel være muligt at bruge den nye app, når man skal have taget en coronatest eller vaccineres, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

I første omgang er den nye app et frivilligt supplement til det fysiske kort. Men på længere sigt er det planen, at man selv kan vælge, om man vil have et fysisk kort eller nøjes med appen, oplyser Sundhedsministeriet.

sygesikringsbevis kørekort rejsekort
Nu bliver sygesikringsbeviset digitalt … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Fra 1. juli kan du rejse frit i Europa med EU’s digitale rejsepas

Læger uden Grænser i Myanmar: Militærets kontrol af hospitaler truer syge og demonstranter

Mange offentlige sundhedsklinikker i Myanmar er lukket eller overtaget af militæret. Patienter må derfor vælge mellem behandling på dyre privatklinikker eller militær-kontrollerede hospitaler, hvor deres sikkerhed kan være på spil, særligt hvis de har været involveret i protester. Læger uden Grænser opfordrer til at sikre uhindret adgang til lægehjælp.

Fire måneder efter at militærstyret overtog magten i Myanmar, er det offentlige sundhedssystem under hårdt pres. Med mange lukkede eller militærstyrede klinikker kæmper patienter for at få den lægehjælp, de er behov for. Sundhedspersonale strejker, så de få steder, der er åbne, tilbyder kun begrænset hjælp.

Typisk må patienter lige nu vælge mellem at søge dyr behandling på private klinikker, som de måske ikke har råd til, eller blive behandlet på et af de hospitaler, som militæret kontrollerer, og hvor deres sikkerhed kan være i fare. Det gælder særligt for dem, der har været involveret i protester.

NGO’er driver klinikker i forskellige områder, men de kan slet ikke følge med behovene. Samtidig har militærstyret også begrænset deres aktiviteter. En klinik, som Læger uden Grænser støtter, er blevet pålagt af sikkerhedsstyrker ikke at behandle oprørere. Under et besøg på klinikken beordrede sikkerhedsstyrkerne alle akutsenge tømt og insisterede på, at de sårede og tilskadekomne skulle overføres til militær-kontrollerede hospitaler.

Politiet har også anholdt to af de frivillige fra klinikken for at være involveret i protester og krævede, at de udleverede navne og adresser på andre, der arbejdede der. Klinikken har været midlertidig lukket, men er nu åben igen med minimalt personale.

Udfordringerne betyder, at patienter i øjeblikket er tvunget til at rejse langt for at få behandling. Ved checkpoints undersøger sikkerhedsstyrkerne alle, der bevæger sig rundt, de gennemsøger deres ejendele, de skræmmer dem og bidrager til at sprede frygt. For patienter med lidelser, der kræver regelmæssig og langvarig pleje, som for eksempel hiv, tuberkulose og hepatitis C, kan usikkerheden og forsinkelsen i adgangen til medicin være livstruende.

– Patienterne er nu bekymrede for, om de kan få adgang til en klinik, hvor de kan få deres medicin. Hvis sikkerhedsstyrker ved checkpoints ikke lader patienterne komme igennem, hvad kan vi så som medicinsk personale gør for vores patienter? lyder det fra en læge fra Læger uden Grænser, der er i Kachin-delstaten.

Heller ikke sundhedspersonalet er i sikkerhed. Læger og sygeplejersker har, siden militæret kom til magten, været mål for voldshandlinger. Der har været 179 angreb på sundhedspersonale og -faciliteter. 13 personer er blevet slået ihjel i disse angreb ifølge WHO’s Surveillance System of Attacks on Healthcare.

Også i medierne har man kunnet følge med i, hvordan medicinske personale, der yder akut hjælp til demonstranter ved fredelige protester, bliver skudt, mens de forsøger at hjælpe de sårede.

Læger uden Grænser opfordrer til, at militærstyret og andre sikrer, at folk har sikker og uhindret adgang til lægehjælp, uanset hvad der er behov for. Samtidig må medicinsk personale kunne give livreddende hjælp uden at blive angrebet, tilbageholdt eller truet.

Fakta:

Siden militæret overtog magten den 1. februar, anslår UNHCR, at 60.000 mennesker i Myanmar er internt fordrevne, og 10.000 er flygtet til nabolande.

Det er primært sket, fordi konflikter i Myanmars grænseland er blusset op igen. Det gælder særligt i delstaterne Chin, Kachin og Kayin.

Konflikterne er overvejende mellem militæret og etniske væbnede grupper, men inkluderer også i stigende grad pro-demokratiske forsvarsgrupper.

Luftangreb og beskydninger tvinger folk til at forlade deres hjem og er grunden til civile tab, dog i ukendt antal.

myanmar demonstration
Situationen på Myanmar er stadig uholdhbar, fortæller Læger uden Grænser … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Flygtningelejr brændt ned til jorden

Svedende indbrudstyv standset på vej væk

I Aarhus blev en patrulje opmærksom på en bil, der kom kørende med høj hastighed fra Vesterbro Torv mod Langelandsgade. Betjentene fik standset bilen og tog kontakt til den 31-årige fører, der virkede meget nervøs og svedte kraftigt. Da betjentene stak hovedet ind i bilen kunne de se, der lå nogle computere, tre uåbnede pakker underbukser og et par handsker, hvilket virkede noget mistænkeligt.

I samme øjeblik kom der en melding om, at der havde været indbrud i et kontor på Studsgade i Aarhus C, hvor der blandt andet var blevet stjålet computere. Da betjentene kiggede nærmere på de computere, der lå i den 31-åriges bil, kunne de konstatere, at de tilhørte det firma, der netop havde haft ubudne gæster. Den 31-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for indbrud i privat kontor.

politi, 112, udrykning, 911, nødsituation, hjælp, kriminel, ulovlig, anholdt, dom, dommer
Politiet stoppede en svedende indbrudstyv i Aarhus … (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Rekordfå cykler meldt stjålet i 2020

Carl Ras leverer værktøj til genopbyggelse af katastroferamte områder

Mange af verdens fattigste lande bliver udsat for naturkatastrofer året rundt, der kan få store konsekvenser for lokalbefolkninger i områderne. Som katastrofepartner for verdens største humanitære hjælpeorganisation, Røde Kors, leverer engrosvirksomheden Carl Ras et bredt udvalg af værktøj til kriseberedskabet, der bruges i genopbyggelsen af de katastroferamte områder.

Værktøjet tages i brug, når Røde Kors lynhurtigt skal rykke ud til et katastroferamt område og yde nødhjælp til lokalbefolkningen.

– Det er afgørende for os, at vi på forhånd er godt sikret med en stor mængde værktøj i høj kvalitet. Det gør, at vi kan være fleksible og er rustet til at løse alle de udfordringer, vi kan møde i de ødelagte områder, fortæller Jesper Ranch Nielsen, der er beredskabsleder i Røde Kors’ katastrofeenhed i Hedehusene med ansvar for katastrofelageret og organisationens hurtigudrykningsenhed, Base Campen.

Derfor anvender Røde Kors et bredt udvalg af teknisk udstyr lige fra elværktøj, håndværktøj og personlige værnemidler fra Carl Ras.

Værktøjet bruges blandt andet til opsætning af Røde Kors’ Base Camp, der er lejren for de udsendte nødhjælpsarbejdere, der yder nødhjælp i katastrofeområdet.

For at sikre en effektiv katastrofeindsats er det ifølge Jesper Ranch Nielsen afgørende, at Base Campen og dets faciliteter er velfungerende:

– Base Campen skal have ordentlige toiletforhold, køkken- og spisefaciliteter samt plads til kontor og administration. Derfor gør vi brug af forskellige værktøj, der både kan arbejde med træ, VVS og strøm.

Værktøjet tages i brug af danske håndværkere, der arbejder i Base Campen, og som ifølge Jesper Ranch Nielsen gør en særlig forskel for lokalbefolkningen i området:

– Vi ansætter en masse lokale folk til at hjælpe os, som typisk ikke har nogen færdigheder inden for håndværksfaget. Håndværkerne fra vores Base Camp prøver derfor at lære så meget fra sig, de overhovedet kan, så de lokale bliver i stand til at opbygge bedre faciliteter i katastrofeområdet og efterfølgende selv kan få arbejde inden for håndværksfaget.

Røde Kors får leveret alt teknisk udstyr inden for håndværk og beslag til indkøbspriser af Carl Ras, så de er godt rustet, når en katastrofe rammer et område.

– Førhen brugte vi rigtig meget tid og mange ressourcer på selv at indhente tilbud og indkøbe værktøj i flere butikker. Med vores faste samarbejdsaftale med Carl Ras kan vi afsætte penge til at indkøbe en større mængde værktøj i høj kvalitet til vores katastrofeindsatser, og vi får leveret de bedste løsninger efter vores behov. Når vores lager er fyldt op med mere teknisk udstyr, kan vi hurtigere rykke ud og opsætte Base Campen i katastrofeområdet og sætte ind med nødhjælp til den ramte lokalbefolkning, fortæller Jesper Ranch Nielsen.

Nye håndværkere til det internationale beredskab

Jesper Ranch Nielsen påpeger, at Røde Kors løbende søger forskellige typer håndværkere til deres internationale kriseberedskab:

– Vi er konstant på udkig efter flere teknikere med en håndværkermæssig baggrund til at opretholde og vedligeholde Base Campen i de katastroferamte områder. Vi søger både tømrer, mekanikere, maskinmestre, elektrikere, VVS’ere og andre med en baggrund inden for byggeri og anlæg. Det afgørende er, at man har mod på at løse tekniske håndværksopgaver i et katastroferamt område og ønsker at gøre en forskel for mennesker i de ødelagte områder, slutter han.

carl ras værktøj
Carl Ras leverer værktøj til genopbyggelse af katastroferamte områder … (Foto: PR)

Læs også: Vær din egen handywoman

Dagens billede: Alle kan trænge til en is

· Mere fra samme kategori ·