Læs også:

Close
studie, unge, uddannelse (Foto: Unsplash)

NEWS: Verdens første studenterdrevne innovationshus er dansk

Nyheder  | 

Verdens første studenterdrevne innovationshus er dansk · Ny aftale sikrer leverandører til aflyste fester og tilskud til restriktionsramte restauranter · Ubådssagen: Peter Madsen i grundlovsforhør · H. M. Dronningen aflyser årets nytårskure- og taffel · Ekstraordinær stor efterspørgsel på influenzavacciner · Dagens billede: Stort geoglyf af kat menes at være skabt 200-100 år før Kristi fødsel

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Verdens første studenterdrevne innovationshus er dansk

Fem CBS-studerende er gået sammen om at skabe et hus, der skal forandre verden. De har fået fundraiset 52,5 millioner kroner til at transformere Frederiksbergs gamle politistation, og lave det om til verdens første studenterdrevne innovationshus ved navn Station.

I starten af oktober slog de dørene op til et 3.000 kvadratmeter stort hus, hvor mere end 300 studerende har været involveret i design- og udviklingsfasen.

De studerende har allerede afholdt mere end 500 arrangementer og workshops, hvor over 2500 studerende har deltaget. Transformation er et nøgleord for Station, hvis hovedbudskab er en gennemgribende ændring i opfattelsen af, hvad det vil sige at være studerende.

En af medstifterne Maria Flora Andersen forklarede, at det er svært for de studerende at finde et sted at gå hen og bruge deres viden udenfor skolen. Derfor vakte det interesse hos fondene, at der kunne skabes et sted, hvor studerende kunne mødes om at afprøve idéer og spare med hinanden.

Arkitekterne bag er Bertelsen & Scheving. De har haft fokus på at åbne op og skabe nye sammenhænge i rummene med respekt for husets arkitektur. De studerende har haft ønsker om rum til produktion, tegnestue, planterum, konference, café og en stor atrium på 400 kvadratmeter som samlingspunkt.

Projektet er blevet støttet af blandt andet VILLUM Fonden, Nordea-fonden, Augustinus Fonden og Frederiksberg Fonden med flere.

Tuborgfondet har støttet de studerendes arbejde med at bygge hele organisationen op. Peter Giacomello, Sekretariatschef hos Tuborgfondet istemmer sig koret af bidragsydere:

– Vi håber, at Station bliver et sted, hvor unge mødes og finder sammen i nye fællesskaber, og hvor unge bliver inspireret, får gode idéer og skaber noget sammen.

studie, unge, uddannelse (Foto: Unsplash)
Studerende har skabt et innovationshus. (Foto: Unsplash)

Læs også: Unge: Danmark skal være et nyt grønt ‘Silicon Valley’

Ny aftale sikrer leverandører til aflyste fester og tilskud til restriktionsramte restauranter

I en ny aftale er, regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternativet blevet enige om , at hjælpe særligt hårdt ramte erhverv. Aftalen indeholder kompensation til leverandører til aflyste fester og tilskud til restriktionsramte caféer, restauranter og barer.

Aftalen lyder blandt andet på, at leverandører (teltudlejning, catering og musikere) til private fester og sociale begivenheder med mindst 50 deltagere uden for private hjem, får adgang til at søge kompensationsordningen.

Der åbnes for kompensation til virksomheder, der har måtte kassere letfordærvelige varer indkøbt til arrangementer i weekenden den 26.-27. september 2020. Virksomhederne vil ligeledes kunne få kompensation for husleje, renter og bidrag på lån i ejendommen, forbrugsudgifter til el, vand og varme samt ejendomsforsikring og skatter.

Der åbnes for en aktivitetspulje på 200 mio. kr. til de caféer, restauranter og barer, der er påbudt lukket kl. 22.00. De vil kunne søge om tilskud på op til 25.000 kr. pr. serveringssted, som skal bruges til at skabe øget aktivitet.

Josephine Fock fra Alternativet udtaler blandt andet:

– Jeg er glad for, at vi er blevet enige om aftale om yderligere kompensation. Det er en ekstrem vanskelig tid at drive virksomhed på, og derfor er en yderligere aftale nødvendig.

restaurant, bar Foto: Unsplash)
Ny aftale skal hjælpe restaurationsbranchen. (Foto: Unsplash)

Læs også: Nyt klistermærke skal garantere gæster en tryg oplevelse

Ubådssagen: Peter Madsen i grundlovsforhør

Efter Peter Madsen i tirsdags nåede at være på fri fod i fem minutter, blev han i går fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Det foregik bag lukkede døre, så hverken pressen eller offentligheden havde mulighed for at høre, hvilke beviser politiet havde mod ham og heller ikke Peter Madsens egen forklaring.

Peter Madsen blev sigtet for fangeflugt efter paragraf 124, stykke 1. Han er sigtet for at flygte fra fængslet med bistand fra en eller flere uidentificerede medgerningsmænd. Skriver TV2 Nyhederne.

Han er desuden sigtet for omkring klokken 10.15 at have truet en kvindelig fængselspsykolog samt en fængselsbetjent med, at han var i besiddelse af en bombe. Hvilket fik fængselsbetjenten til at åbne porten.

Han erkendte sig i retten skyldig i alle sagens forhold, og er blevet varetægtsfængslet 14 dage til den 4. november af dommeren i Retten i Glostrup.

Læs også: Ubådsmadsen flygtet men anholdt

H. M. Dronningen aflyser årets nytårskure- og taffel

Som følge af udviklingen af COVID-19 har Hendes Majestæt Dronning besluttet at aflyse årets nytårstaffel for regeringen, repræsentanter for det officielle Danmark og Hoffet den 1. januar 2021.

De efterfølgende nytårskure for blandt andet Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Den Kongelige Livgarde med flere, der skulle være afholdt den 4. og 5. januar 2021, er ligeledes aflyst. Skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Der vil i stedet blive afholdt en mindre nytårskur på Christiansborg Slot den 4. januar 2021 for statsministeren og enkelte andre repræsentanter for det officielle Danmark.

I Dronningens regeringsperiode er nytårsfejring kun blevet aflyst en gang før i 2005 som følge af tsunamien i Sydøstasien i julen 2004.

Dronningen holder traditionen tro nytårstale den 31. december 2020 klokken 18.00.

 

Læs også: Den britiske kongefamilie: Hvem er mest miljøbevidst?

Ekstraordinær stor efterspørgsel på influenzavacciner

Statens Serum Institut (SSI) oplever i år ekstra stor efterspørgsel på influenzavacciner. Der arbejdes på at skaffe flere, men det er vanskeligt. Derfor bakker Statens Serum Institut op om Sundhedsstyrelsens henstilling om at prioritere vaccinerne til de grupper, der er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination.

Selvom Statens Serum Institut har været på forkant og købt markant flere doser af influenzavaccine i år. Er interessen for at blive vaccineret også markant større.

SSI har til influenzasæsonen 2020/2021 ind 1,6 millioner doser influenzavaccine ind. Tidligere år har SSI indkøbt omkring 1 millioner doser influenzavaccine.

Vicedirektør Ole Jensen fra SSI forklarede:

– Vi må konstatere, at der i år er en ekstraordinær stor efterspørgsel. Vi arbejder i øjeblikket på at skaffe flere doser influenzavaccine fra producenterne, men det er vanskeligt. Da det ikke kun er i Danmark, der er en ekstraordinær stor efterspørgsel, men på verdensplan.

kanyle, sprøjte (Foto: Unsplash)
Manglen på influenzavacciner er stor. (Foto: Unsplash)

Læs også: Millioner af ‘coronasprøjter’ sejles ud i verden 

Dagens billede: Stort geoglyf af kat menes at være skabt 200-100 år før Kristi fødsel

· Mere fra samme kategori ·