Læs også:

Close
maske, corona, coronavirus

NEWS: Overblik fase 4: Krav om mundbind i den kollektive trafik

Nyheder  | 

Overblik fase 4: Krav om mundbind i den kollektive trafik · Politisk coronaftale giver håb til idrætten og turismebranchen · Trods varmen samlede tusinde ind til kræftsagen · Japansk skib nu flækket i to og sender mere olie ud i Det Indiske Ocean · Gæst i Knuthenborg Safaripark stanget af bison · Dagens billede: 2.500 mennesker var samlet foran scenen til en smittesikker Sam Fender-koncert i Newcastle

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Overblik fase 4: Krav om mundbind i den kollektive trafik

Der bliver nu indført krav om mundbind for alle i den kollektive trafik, hvilket træder i kraft fra den 22. august.

– Kravet om mundbind i den kollektive trafik giver rigtig god mening. Vi har set en stigning i brugen af den kollektive trafik, og det vil formentlig fortsætte. Og så kan det være svært at overholde kravene om afstand, siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, på pressemødet.

– Det er vigtigt at sige, at kravet om mundbind bliver indført som et supplement. Det er stadig supervåbenet, de nationale restriktioner, kravet om afstand, der er vigtigt, siger Mette Frederiksen og fortsætter:

– De tre trin er test, opsporing i smitten, og karantæne. Ovenpå det kan der så være behov for konkrete nedlukninger, det har vi set i Hjørring, i Ringsted og i Aarhus. Sådanne lokale tiltag kommer vi givetvis også til at se ind i efteråret og vinteren, siger Mette Frederiksen.

Sådan lyder genåbningens fase 4:

– Kravet til udenlandske turister om 6 overnatninger i Danmark fjernes.

– Forsamlingsforbuddet på 100 personer forlænges til og med 31. oktober. Partierne vil dog se på forbuddet igen ved udgangen af september.

– I nogle tilfælde er forsamlingsforbuddet på 500 personer, og det opretholdes også til og med 31. oktober.

– Barer, caféer og restauranter må holde åbent til klokken 02.00, hvis man ikke lukker nye gæster ind efter klokken 23.00.

– Natklubber, diskoteker og lignende skal holde lukket til og med 31. oktober. Kan de ændre deres indretning og aktiviteter, så det følger retningslinjer for restauranter og barer, kan de imidlertid åbne på samme vilkår.

– Udendørs begravelser og bisættelser omfattes af et forsamlingsforbud på 200 personer.

– Regeringen forventer, at brugen af mundbind i det danske samfund udbredes og gøres mere ensartet.

– Erhvervsministeren og kulturministeren vil med inddragelse af sektorpartnerskaber og aftalepartierne se på, om der forsvarligt kan ske yderligere genåbning. Heraf blandt andet spillesteder, professionel idræt og breddeidræt og en række kulturarrangementer.

– Partierne er enige om at indlede forhandlinger med den del af erhvervs-, kultur- og idrætslivet, der bliver ekstraordinært hårdt ramt. Det vedrører virksomheder, der er ramt af forbuddet mod at holde åbent, forsamlingsforbuddet på 500 personer, grænselukninger og rejsevejledningen.

– Partierne er enige om, at de ramte virksomheder har behov for kompensation.

– Partierne noterer sig, at regeringen vil se på mulighederne for at regionalisere rejsevejledningerne

Fase 4 gælder til og med 31. oktober, det skriver Jydske Vestkysten.

maske, corona, coronavirus
Fra den 22. august bliver det et krav at bære mundbind i den kollektive trafik. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Den danske Sikkerhedsstyrelse kasserer millioner af indkøbte mundmasker

Politisk coronaftale giver håb til idrætten og turismebranchen

Med den nye coronaaftale om genåbningens fase 4, har Folketingets partier lyttet til et brændende ønske fra danske turist- og oplevelsesvirksomheder: Nemlig at afskaffe den såkaldte 6-dages-regel om, at udenlandske hotelgæster skal overnatte mindst seks dage for at kunne holde ferie i Danmark. Aftalen er et helt afgørende plaster på såret for en hårdt ramt turismebranche, og DI glæder sig over, at partierne har lyttet og nu gør op med reglen.

– Når 6-dages-reglen bliver fjernet, giver det plads til at mange europæere fra lande med præcis samme smittetryk som Danmark kan komme hertil i en forlænget weekend for at fornøje sig, opleve kulturen og besøge vores forlystelsesparker. Det er virkelig en vigtig nyhed for rigtige mange turismevirksomheder og -arbejdspladser, som er hårdt trængte. Det samme gælder for luftfarten, herunder Københavns Lufthavn, som fortsat er hårdt ramt, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri.

Den politiske aftale for fase 4 indeholder ingen fasttømrede aftaler for idrætten, men der er sendt et signal om, at idrætten skal tilgodeses i de kommende sektorforhandlinger. Det vurderer Danmarks største idrætsorganisation, DIF, som hæfter sig ved, at erhvervsministeren og kulturministeren vil indkalde til drøftelser om yderligere åbninger af både den professionelle idræt og breddeidrætten.

– Vi er bestemt ikke i mål endnu, men vi er tilfredse med, at politikerne specifikt nævner idrætten. Vi ser det også som en anerkendelse af, at vi i idrætten har ageret ansvarligt og forsvarligt gennem hele coronaperioden. Forude venter forhandlinger om, hvordan den politiske aftale skal udmøntes i praksis. Den proces bliver mindst lige så spændende og afgørende som aftenens politiske forhandlinger, fastslår Morten Mølholm Hansen, adm. direktør for DIF. Det skriver Ritzau.

wonderful copenhagen, turisme, overturisme, barcelona, venedig, københavn, amsterdam, danmark, turisme, airbnb, fly, rejser, lokalbefolkning, problemer, kø, pres, husleje,
Den politiske aftale for fase 4 indeholder gode nyheder både for turismen og idrætten. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: For femte år i træk slår dansk turisme rekorden

Trods varmen samlede tusinde ind til kræftsagen

I går trodsede tusindvis af frivillige hedebølgen for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Landsindsamlingen var den første af de store danske indsamlinger, der blev gennemført fysisk, efter corona er kommet til landet. Og det har ændret landsindsamlingen markant i år.

– Vi er så taknemmelige over den imponerende indsats, foreningens frivillige har ydet. Og vi er lykkelige over den positive modtagelse og folkelige opbakning fra danskerne, som indsamlerne har mødt. Det betyder uendeligt meget, at så mange frivillige trods alt valgte at bruge deres søndag på at samle ind til kræftsagenOg ikke mindst at alle, der var hjemme og åbnede døren, var så imødekommende, siger direktør i Kræftens bekæmpelse, Jesper Fisker.   

Men som noget nyt har Kræftens Bekæmpelse i år lanceret en digital indsamling på Facebook, som fortsætter den næste uges tid. Det er også muligt at donere via Mobile Pay 93 80 00. Det skriver Ritzau.

kræftens bekæmpelse, indsamling, donation
Tusindvis af frivillige trodsede sommervarmen og samlede ind til Kræftens Bekæmpelse. (Foto: Kræftens bekæmpelse)

Læs også: NEWS: Immunterapi anbefales for første gang til behandling af brystkræft

Japansk skib nu flækket i to og sender mere olie ud i Det Indiske Ocean

Det japanske skib, MV Wakashio, der siden starten af august har lækket olie ud i Det Indiske Ocean nær ø-staten Mauritius, er lørdag knækket helt over. Det meddeler det nationale kriseberedskab i landet ifølge CNN i en pressemeddelelse.

Skibet stødte mod revet ud for Mauritius’ sydøstlige kyst den 25. juli, hvor det har befundet sig siden. Herfra har det i den seneste tid lækket mere end 1000 tons olie og udløst en miljøkrise i området, som blandt andet rummer verdens tredjestørste koralrev.

Da skibet gik på land, var det fyldt med omkring 4000 tons olie. Derfor frygtede fagfolk i lang tid, at skibet ville dele sig i to og lade de resterende 3000 ton olie flyde frit ud i det turkisblå hav. I den seneste uge er skibet dog blevet tømt for størstedelen af den tilbageværende olie, skriver Time Magazine. Derfor har skibets nylige knæk ifølge BBC udelukkende ført til et udslip på omkring 90 ton – som dog stadig kan forværre den nuværende krisetilstand.  Det skriver TV 2.

Læs også: NEWS: Migranter kaprede fragtskib

Gæst i Knuthenborg Safaripark stanget af bison

En tonstung bisonokse i Knuthenborg Safaripark på Lolland, viste i går sin vilde side frem, da den stangede en gæst. Det burde dog ikke kunne ske, da bisonokserne går i området Dyrehaven, hvor det ikke er tilladt at forlade sin bil. Men en gæst blev tilsyneladende så træt af at vente på en flok af de store dyr, der lå på vejen og spærrede udgangen, at han modsatte sig det forbud.

– Han er steget ud af sin bil for at flytte på en bison, som han så er gået hen imod og har klappet ad eller skubbet til. Jeg ved ikke præcis, hvad han har gjort, men i hvert fald har den her bison følt sig truet og er begyndt at løbe efter ham, siger kommunikationschef i Knuthenborg Safaripark, Camilla Ellehammer Haxgart.

Hun fortæller, at bisonoksen formentlig har forsøgt at beskytte sin kalv, hvorfor den altså stangede den mandlige gæst, da han nærmede sig. Hvilke skader gæsten eventuelt har pådraget sig er uvist, da han ifølge øjenvidner satte sig ind i sin bil med det samme og kørte fra stedet, fortæller kommunikationschefen. Det skriver TV 2.

Læs også: NEWS: Pensionerede cirkuselefanter er nu sat på græs

Dagens billede: 2.500 mennesker var samlet foran scenen til en smittesikker Sam Fender-koncert i Newcastle

 

· Mere fra samme kategori ·