Læs også:

Close
læge syg hospital kræft (Foto: Unsplash)

NEWS: Immunterapi anbefales for første gang til behandling af brystkræft

Nyheder  | 

Immunterapi anbefales for første gang til behandling af brystkræft · Rapport afslører ringe kvalitet i børnehaver · 100.000 danskere handler for hinanden · Mette Frederiksen svarer på Kinas vrede · Skjulte fotografier fra nazistisk udryddelseslejr er fundet · Boeing taber milliarder efter flyveforbud · Helle Thorning får topjob i FN · Dagens billede: Tinder tilføjer ny panik-knap

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Immunterapi anbefales for første gang til behandling af brystkræft

Medicinrådet anbefaler, at danske patienter med metastatisk triple-negativ brystkræft nu kan blive behandlet med immunterapi.

Dette skete efter Medicinrådet på sit rådsmøde godkendte en ny lægemiddelrekommandation om den såkaldte immunterapi Tecentriq (atezolizumab) i kombination med kemoterapi (nab-paclitaxel) som mulig standardbehandling til patienter med metastatisk triple-negativ brystkræft med en PD-L1 ekspression mere end 1%.

Anbefalingen sker grundet data fra IMpassion130-studie. Her viser studiet, at patienter med denne type brystkræft, som blev behandlet med Tecentriq i kombination med kemoterapi, havde en samlet overlevelse (OS) på 25 måneder mod 18,0 måneder i kontrolgruppen, der modtog kemoterapi i kombination med placebo. Heraf svarer det til en forbedret samlet overlevelse på syv måneder. Det skriver Roche i en pressemeddelelse.

læge syg hospital kræft (Foto: Unsplash)
Medicinrådet anbefaler for første gang immunterapi til behandling af brystkræft. (Foto: Unsplash)

Rapport afslører ringe kvalitet i børnehaver

En ny rystende undersøgelse viser, at langt de fleste børnehaver har decideret ringe eller minimal kvalitet. Sektorformand i FOA påpeger, at resultatet har behov for at bedre ledelse og refleksion om den pædagogiske indsats i institutioner. Det skriver FOA i en pressemeddelelse.

Danmarks Evalueringsinstitut har netop offentliggjort en ny national evaluering, der viser, at der tegner sig et ringe billede af kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i de kommunale børnehaver. I børnehaverne får børnene for lidt opmærksomhed fra de voksne, børnene mødes ikke af gode læringsaktiviteter og desuden halter det gevaldigt med sprogarbejdet.

– Niveauet er alt for mange steder rystende ringe. Der mangler tydeligt mål og retning for den pædagogiske indsats, som virker tilfældig, hvis ikke helt fraværende, siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.

barn børn børnehave (Foto: Unsplash)
Ifølge undersøgelsen har seks procent af børnehaverne en utilstrækkelig kvalitet, som dækker over, at der ligefrem er mangler i læringsmiljøet. Og 75 procent af institutionerne betegnes som havende en ”tilstrækkelig” kvalitet. Det skriver FOA. (Foto: Unsplash)

100.000 danskere handler for hinanden

Kunder i REMA 1000 har siden 2017 handlet for hinanden i deres lokale REMA 1000 butik via en social online løsning, Vigo, som runder 100.000 lokale indkøbere efter bare tre år.

Handlen bevares derfor lokalt, og e-handel er desuden mindre klimabelastende, da 90 procent af leveringerne sker til fods eller på cykel. Det er filosofien bag den online løsning, som REMA 1000 lancerede i 2017.

Den grundlæggende idé bag Vigo er, at man kan tage indkøbene for andre, når man alligevel selv er ude for at handle. Kunderne bestiller derfor varer i REMA 1000 via en online løsning og apps, hvor andre kunder tager ordren, handler ind og leverer. Det oplyser REMA 1000 i en pressemeddelelse.

rema 100 cykle (Foto: REMA 1000)
REMA 1000 er med Vigo en af de hurtigste tjenester for onlinehandel, som er på markedet i dag. (Foto: REMA 1000)

Mette Frederiksen svarer på Kinas vrede

Satiretegningen af corona-virussen på det kinesiske flag har skabt stor debat, hvor de kinesiske myndigheder påkræver en officiel undskyldning fra Jyllands-Posten. Dog har statsminister Mette Frederiksen (S) kort udmeldt til Kina, at der er ytringsfrihed i Danmark.

– Jeg vil bare sige, at fra dansk side og fra Regeringens side er der kun at sige, at vi har ytringsfrihed i Danmark. Også til at tegne, siger Frederiksen ifølge Politiken og Jyllands-Posten.

Skjulte fotografier fra nazistisk udryddelseslejr er fundet

Washington Post oplyser, at hundredvis af billeder fra forskellige nazistiske udryddelseslejre er blevet fundet af nogle tyske historikere.

På loftet hos SS-officeren Johnn Niemann fandt historikerne i alt 361 skjulte fotografier, hvoraf 62 af billederne kommer fra Sobibor-lejren i det østlige Polen. Der blev dræbt 167.000 jøder på kun 17 måneder i denne lejr.

Fundet har vakt stor opsigt, da man tidligere har haft begrænset viden om lejren. Dette fordi man inden fundet af fotografierne tidligere kun havde to eksisterende billeder fra stedet, da naziorganisationen SS jævnede lejren med jorden i søgen om at skjule beviserne om massemord. Det skriver TV2 Nyhederne.

udryddelseslejr jøder (Foto: Unsplash)
Fotografierne blev fundet skjult på loftet hos SS-officeren Johann Niemann. (Foto: Unsplash)

Boeing taber milliarder efter flyveforbud

Flyproducenten Boeing oplever for første gang underskud siden 1997. Siden marts sidste år har Boeings 737 Max-fly haft global forbud mod at gå i luften. Forbuddet kommer af at Boeing har haft store problemer med flytypen 737 Max, da to dødsulykker fandt sted den 28. oktober 2018 og den 10. marts 2019, hvor i alt 346 mennesker døde af flystyrtene. Det skriver DR.

Underskuddet er på i alt 636 millioner dollar, som svarer til cirka 4,3 milliarder danske kroner, hvilket fremgår af årsregnskabet.

Airport, lufthavn, fly, airplane. (Foto: Unsplash)
Boeing har for første gang siden 1997 tabt penge for et helt år. (Foto: Unsplash)

Helle Thorning får topjob i FN

Helle Thorning-Schmidt får job i FN, hvor hun nu skal bekæmpe skatteunddragelse. Den tidligere statsminister bliver nemlig formand for FN’s Panel om skatteunddragelse og skattely. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Thorning har sagt ja til at blive én af to formænd for et nyetableret højniveau-panel om ’Financial Accountability, Transparency & Integrity for Achieving the 2030 Agenda’. Det skriver TV2 Nyhederne.

Dagens billede: Tinder tilføjer ny panik-knap

Dating-appen Tinder har tilføjet nye sikkerhedsfunktioner i appen til tinderbrugere, der bliver usikre under deres møder.

De nye sikkerhedsfunktioner er blandt andet en panikknap, der advarer sikkerhedsmyndighederne, hvis noget går galt i løbet af en ’date’. Tinder har også tilføjet muligheden for at ’check-in’, der giver muligheden for at oplyse venner om, hvor man opholder sig. Det skriver CNN.

Læs også: Det skal du vide om corona-virussen

 

 

 

· Mere fra samme kategori ·