Læs også:

Close
fanø turist turisme (Foto: MY DAILY SPACE)

NEWS: For femte år i træk slår dansk turisme rekorden

Nyheder  | 

For femte år i træk slår dansk turisme rekorden · Friends kommer med ‘special reunion’ · Så er der jul i Tivoli · Vi skal passe på orangutanger · Rapport understreger behovet for en national læsestrategi · Dagens billede: Caroline Wozniacki giver den som surfer

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

For femte år i træk slår dansk turisme rekorden

2018 var femte rekordår i træk målt på overnatninger, og dansk turisme skabte i 2017 en omsætning på 128 milliarder kroner og 161.000 arbejdspladser. Men konkurrencen om turisterne er hård.

Det viser den årlige statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne, der netop er offentliggjort.

– Jeg er enormt glad for, at dansk turisme trives og har det godt. For turismen har en stor betydning i Danmark. Både økonomisk og ved at vores gæster for eksempel efterspørger natur-, kultur- og madoplevelser, der også er med til at skabe gode lokalsamfund. Det er derfor i dén grad værd at fejre, når det går godt med dansk turisme fortæller Simon Kollerup

Analysen viser blandt andet, at kyst- og naturturismen er det største forretningsområde i dansk turisme med 38,2 millioner overnatninger i 2018, men at det de seneste 10 år ikke mindst har været storbyturismen, der er i vækst.

Væksten i kyst- og naturturismen er tiltaget siden 2013, men generelt er billedet, at væksten er markant mindre end hos vigtige konkurrenter som for eksempel Nederlandene, Tyskland og Sverige.

– Turismen er et vigtigt erhverv i Vandkantsdanmark. Det er lige fra den nordjyske vestkyst til Bornholm, at turismen er med til at skabe vækst og arbejdspladser. Vi skal derfor fortsat udvikle kyst- og naturturismen, så vi kan følge med konkurrenterne, og så manglende investeringer ikke bliver en bremse for væksten fortsætter Simon Kollerup.

Ialt stod udenlandske turister stod for 51 procent  af det samlede antal overnatninger i 2018, og antallet af udenlandske overnatninger i Danmark steg samlet set med 3,4 procent fra 2017 til 2018. Tyske turister stod for 57 procent af alle udenlandske overnatninger i Danmark i 2018. Storbyturismen står for 8,2 millioner overnatninger.

fanø turist turisme (Foto: MY DAILY SPACE)Det går godt for den danske turisme. Fanø er fin – det synes turisterne også. Det er dog storbyturismen der vækster mest. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Postkort fra Fanø og Nordjylland

Friends kommer med ‘special reunion’

Friends kommer måske tilbage med en ‘special reunion’, der vil være en form for “unscripted episoder”. Ifølge Hollywood Reporter og Marie Claire er der dog ikke lavet en skriftlig aftale endnu, men alle skuespillerne – ja alle sammen – Jennifer Aniston, Courtney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer har sagt ja til at lave en ‘special reunion’. Den vil blive lavet til HBO Max, som er en ny streaming tjeneste, der kommer i 2020.

Læs også: Jennifer Aniston sprængte Instagram

Så er der jul i Tivoli

Lørdag slår Tivoli dørene op for ‘Jul i Tivoli’. Det er en rund en af slagsen, for det er deres 25 års jubilæumssæson for Jul i Tivoli. Her tændes et juletræ med 3.000 Swarovski-krystaller til en værdi af en millioner kroner foran Nimb. Der bliver premiere på Tivolis største balletsatsning nogensinde ”Snedronningen”, hvor Oh Land har skabt musikken, og Dronning Margrethe står bag kostumer og scenografi. Årets store forlystelsesnyhed rutsjebanen Mælkevejen, der erstatter Odinekspressen får også premiere den 6. december under Jul i Tivoli.

Siden 1994 har Tivoli haft 20.500.000 gæstebesøg, og der bruges i år over 30 millioner kroner i forbindelse med driften og klargøringen af ‘Jul i Tivoli’, hvor man som gæst blandet kan kan se frem til, at Tivoli tænder 1 millioner lyspunkter, kørende forlystelser samt 50 boder.

Hjulkøbing_fra_Tivoli_Food_Hall_JIT_2018_Aften_(Foto: Lasse_Salling)
Så er der atter jul i Tivoli. (Foto: Lasse Salling)

Læs også: Den smukke bog om Tivolis have

Vi skal passe på orangutanger

Ifølge fotograf @alainschroeder (på Instagram) er orangutanger det dyr, der lever i den vilde natur, der ligner mennesket mest. Men flere menneskeskabte aktiviteter er mere og mere medvirkende til, at bestanden er ved at blive udslettet. Han har netop tilbragt seks måneder sammen med de store dyr for at lave en dybdegående dokumentation af og omkring disse.

– Når du ser dem i øjnene, er det som at se din bror i øjnene, fortæller Alain Schroeder. Du kan på hans instaprofil læse meget mere.

Læs også: News: Miljøaktivister er skeptiske over for Indonesiens nye hovedstads placering. De frygter, at det vil gå ud over øens skove, hvor blandt andet orangutanger og næseaber har hjemme.

Rapport understreger behovet for en national læsestrategi

Årsrapporten fra Kulturministeriets Bogpanel, som udkom i går, siger det klart: Der er ”… brug for en visionær strategi for, hvordan børn og unge får den bedste adgang til bøger”.

Adskillige undersøgelser peger på, at antallet af børn og unge, der læser én eller flere gange om ugen, falder. Hver sjette 12-19-årige læser aldrig. Samtidig er de danske børn ikke nær så glade for at læse, som deres jævnaldrende i andre lande er. I Danmark er cirka 20 procent rigtig glade for at læse. Det internationale gennemsnit er over 40 procent.

Bogpanelets årsrapport konstaterer da også, at ”der er brug for et målrettet arbejde med, hvordan børns og unges nysgerrighed over for bøger og læsning vækkes og vedligeholdes”.

Boghandlerne er enige, men mener, at der skal skaffes mere viden til veje, hvis en målrettet indsats skal lykkes.

– Hvis der skal sættes effektivt ind for at sikre, at nutidens børn bliver fremtidens dygtige læsere, er det nødvendigt at undersøge, hvorfor Danmark skiller sig så meget ud, understreger Bo Dybkær, direktør i Boghandlerforeningen.

Kulturministeren har netop afsat en pulje på syv millioner kroner, som skal støtte, at folkebibliotekerne hjælper kommunernes fritidstilbud med at få skabt læseoplevelser for børn i 0.-3. klasse.

– Det er et meget sympatisk initiativ, og der er ingen tvivl om, at der er behov for at arbejde med læselysten i dén aldersgruppe. Men det bliver en hjælp, som nødvendigvis må baseres på bibliotekernes stadigt lavere bogbeholdning og stadigt mindre budgetter til bogindkøb. Måske er forudsætningen for at få skabt begejstring og læselyst, at børnene fremover i langt højere grad end i dag får de bøger, de virkelig har lyst til at læse, i hånden – på skolebiblioteket, folkebiblioteket eller i boghandlen afslutter Bo Dybkær.

pige bog læse hygge (Foto: Unsplash)
De yngre skal blive bedre til at læse. (Foto: Unsplash)

Læs også: Min kærlighed til bøger

Dagens billede: Caroline Wozniacki giver den som surfer

· Mere fra samme kategori ·