Læs også:

Close
vold kvinde græde ked af det slå slag blåmærker (Foto: Pexels)

SOMMER NEWS: Twitter etablerer samarbejde med Danner om at støtte voldsramte kvinder i Danmark

Nyheder  | 

Twitter etablerer samarbejde med Danner om at støtte voldsramte kvinder i Danmark · Forskere advarer om en potentiel bølge af hjerneskader ved coronasmitte · Flere klager over festende unge i sommerhusområder · Rejselystne danskere kan få digitalt coronapas · Dagens billede: Grænsen for forsamlingsforbuddet hæves til 100 personer · Sommerøjeblikket: Sommeraftnerne byder på lysende natskyer ☁️

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Twitter etablerer samarbejde med Danner om at støtte voldsramte kvinder i Danmark

Overalt i verden har langt flere voldsramte kvinder end normalt haft brug for hjælp under Covid-19-pandemien. FN’s generalsekretær, António Guterres, har advaret om, at pandemien har ført til en dramatisk stigning i kønsbaseret vold, og at kvinder rammes særlig hårdt.

I Danmark er efterspørgslen på krisecenterophold og -rådgivning steget markant både under nedlukningen og genåbningen på grund af eskalerende vold mod kvinder i hjemmet. Af denne grund har Twitter bygget videre på sin #ThereIsHelp-hjælpebesked til at forebygge selvmord og Covid-19 og lancerer nu en dedikeret søge-prompt relateret til kønsbaseret vold i Danmark som del af et nyt partnerskab med kvinderettighedsorganisationen Danner.

Når folk i Danmark fremover søger på nøgleord relateret til kønsbaseret vold på Twitter, vil de se en notifikation med kontaktoplysninger til Danner, som tilbyder både rådgivning og kriseophold for kvinder og børn, der er udsat for vold.

– For mange kvinder er det en stor overvindelse at kontakte et krisecenter for at få hjælp på grund af en voldelig partner. Derfor er vi glade for samarbejdet med Twitter, hvor både voldsramte og pårørende opfordres til at tage kontakt til Danner, hvis de oplever vold i hjemmet. For os er det vigtigt at få spredt budskabet om, at man skal søge hjælp, og at vi sidder klar. Vi er selvfølgelig glade for, at Twitter stiller sin platform til rådighed til det formål, udtaler Lisbeth Jessen, direktør i Danner.

Desuden arbejder Danner med at indsamle ny viden og data med fokus på vold mod kvinder, og organisationen driver også projekter, der styrker kvinders rettigheder og fremmer ligestilling i samfundet. Dette oplyses af Twitter i en pressemeddelelse.

vold kvinde græde ked af det slå slag blåmærker (Foto: Pexels)
Nyt initiativ gør det lettere for mennesker i nød at finde hjælp online. (Foto: Pexels)

Læs også: Psykisk vold – vi interviewer forfatter om emnet

Forskere advarer om en potentiel bølge af hjerneskader ved coronasmitte

Et studie lavet af en række forskere fra University College London (UCL) viser, at coronavirus kan føre til svære neurologiske komplikationer som inflammation, psykose og febervildelse.

Forskerne har skrevet om 43 coronapatienter, som enten har lidt af en midlertidig dysfunktion i hjernen, hjerneblødninger, nerveskader eller andre alvorlige påvirkninger af hjernen. Det skriver TV2.

– Det er stadig uvist, om vi vil se en stor epidemi af hjerneskader forbundet med pandemien. Men det kan muligvis blive ligesom udbruddet af encephalitis lethargica i 1920’erne og 1930’erne efter Den Spanske Syge i 1918, udtaler en af forskerne bag studiet, Michael Zandi, til Reuters.

Efter Den Spanske Syge forekom der en stigning i en type hjerneskade, som flere forskere nu kæder sammen med Covid-19. Af denne grund advarer flere forskere om en mulig bølge af hjerneskader relateret til coronavirussen.

Professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, er enig i den britiske undersøgelse og fremhæver, at patienter, der er indlagt med Covid-19, oplever senfølger som hukommelsesstab og koncentrationsbesvær.

– Vores resultater viser også hjernepåvirkning og påvirkning af nervesystemet, udtaler Østergaard til Ritzau.

hjerne forskning (Foto: Unsplash)
Efter Den Spanske Syge forekom en stigning i en type hjerneskade. Noget tilsvarende kan ske med Covid-19. (Foto: Unsplash)

Læs også: Coronaens mange sider: Hudsult

Flere klager over festende unge i sommerhusområder 

Mange unge havde glædet sig til Roskilde Festival, som blev aflyst grundet corona-restriktionerne. Derfor har mange i stedet valgt at slå lejr i et sommerhus, og det har man kunnet høre på lang afstand.

Politiet har nemlig i uge 27 i år modtaget markant flere anmeldelser om støjgener fra sommerhusområderne særligt i Odsherred og Marielyst. Det oplyser både Midt- og Vestsjællands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

– Det er noget, vi tager meget alvorligt. Det er vores indtryk, at det er ni ud af 10 af anmeldelserne, der vedrører unge, der fester og spiller højt musik, siger John Jensen, der er vicepolitiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politi.

hygge fest udendørsliv havefest (Foto: Unsplash)
Problematikken omkring unge, der fester og spiller højt musik i sommerhusområderne, bekræftes af de firmaer, der udlejer sommerhuse. (Foto: Unsplash)

Læs også: Kulturguide: Oplevelser i juli 2020

Rejselystne danskere kan få digitalt coronapas

Flere steder i verden påkræves der en negativ coronatest ved indrejse. Derfor er der nu blevet indført et digitalt coronapas, der skal dokumentere, at man er rask. Det oplyser Berlingske.

Det betyder, at danskere der skal til lande, hvor en negativ coronatest er nødvendig, kan få foretaget en test inden afrejsen. Er testen negativ, kan den enten downloades eller printes som bevis, når der rejses.

pas passport rejse (Foto: Unsplash)
Det er flere steder i verden nødvendigt at kunne fremvise en negativ coronatest ved indrejse. (Foto: Unsplash)

Læs også: Rejsetendenser 2020

Dagens billede: Grænsen for forsamlingsforbuddet hæves til 100 personer

Læs også: SOMMER NEWS: Nu er dyre kviklån forbudt

Sommerøjeblikket: Sommeraftnerne byder på lysende natskyer ☁️

Læs også: SOMMER NEWS: Coop bygger ny og bæredygtig bydel for milliarder

coop, byggeri, bebyggelse, boliger

· Mere fra samme kategori ·