NEWS: Risiko for smitte blandt familiemedlemmer er højere end hidtil antaget
Risiko for smitte blandt familiemedlemmer er højere end hidtil antaget · UNICEF betaler lønkompensation tilbage · Et strikket hus i Fjellerup · Norwegian genåbner 18 ruter fra Danmark · Shhh, hvalerne hviler · Dagens billede: Abraham Lincoln sagde 16. juni 1858 de vise ord “A house divided against itself cannot stand”
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Risiko for smitte blandt familiemedlemmer er højere end hidtil antaget
Mandag blev et nyt studie fra Norge offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift The Lancet Infectious Diseases, hvor konklusionen var, at risikoen for at et familiemedlem spreder smitte med coronavirus videre til et andet familiemedlem kan være op til tre gange højere, end man hidtil har troet.
Studiet, der er blevet bedømt af fagfæller, har taget inspiration fra et kinesisk studie, hvor det i forbindelse med en kortlæggelse af smitterisiko i familier viste sig, at 11 procent af de familiemedlemmer, der blev testet, efterfølgende fik påvist smitte med coronavirus. Men i det norske studie er man gennem undersøgelsen af 157 personer med påvist smitte i byen Bergen kommet frem til, at gennemsnitligt 31 procent af medlemmer i en husstand efterfølgende blev smittet.
Ifølge et nyt lovforslag skal kommunerne i Danmark nu vurdere, om en smittet person har brug for at blive isoleret væk fra sin familie og bolig. Sundhedsstyrelsen oplyste dette i en pressemeddelelse, på baggrund af et lovforslag, at kommuner fremover skal tilbyde frivillig isolation uden for hjemmet til personer med konstateret covid-19. Du kan læse hele pressemeddelsen her samt en pjece fra styrelsen her.
Ifølge Sundhedsstyrelsen gælder tilbuddet især familier, hvor mange bor sammen på et lille areal, og hvor det derfor kan være svært at holde afstand. Desuden pointerer Sundhedsstyrelsen, at personer, der ikke udviser tegn på smitte med coronavirus, som udgangspunkt kan tage på arbejde og i skole, selv om en person i husstanden er smittet med covid-19.
– Vi anbefaler, at hvis man er nær kontakt – og det er man, hvis man bor sammen – så skal man testes på dag fire og dag seks, og man skal gå i selvisolation, indtil der ligger svar på testen. Samtidig skal man holde afstand til den smittede, forklarer centerchef i Sundhedsstyrelsen Helle Probst. Det skriver TV 2 Nyhederne.
Du kan læse mere om det norske studie her.
Læs også: Få svar på 7 spørgsmål om corona, der sikker bekymrer dig
UNICEF betaler lønkompensation tilbage
UNICEF betaler den lønkompensation organisationen har modtaget fra den danske stat. Det sker, uden at det går udover arbejdet for verdens børn, der i den grad lider under Corona-krisen.
– Ovenpå en hård tid er det her en glædelig nyhed. Da Corona-krisen ramte Danmark i marts, måtte vi hjemsende de medarbejdere der – ude på de danske gader – normalt taler med donorer til verdens børn. Lønkompensationen gjorde, at vi kunne fastholde dem i deres jobs, så de var så klar til at gå gaden i sidste uge, og fortsætte arbejdet for verdens børn. Nu, hvor vores maskine er oppe og køre igen, regner vi med at kunne dække den udgift, fortæller Generalsekretær i UNICEF Karen Hækkerup.
De samlede donationer under Corona-krisen, der tegner til at gøre 2020 til et rekordår for UNICEF, betyder at organisationen betaler lønkompensationen tilbage. Det drejer sig konkret om 1,7 millioner kroner. Penge, UNICEF ansøgte om, fordi indtægtskilder som gadehvervning gik i stå, og arbejdet for millioner af verdens børn dermed kom i fare. Det har dog vist sig, at det danske erhvervsliv og private danskere har følt et særligt ansvar for at støtte arbejdet for børns overlevelse, rettigheder og vilkår i hele verden.
– Danskerne har i den grad udvist samfundssind – det skal vi selvfølgelig også gøre – derfor betaler vi lønkompensationen tilbage. Forhåbentlig kan pengene komme virksomheder og det danske samfund til gavn. Vi vil gerne sige en stor tak til den danske stat, men i høj grad også til de donorer, der har gjort det muligt for os at tilbagebetale pengene. Men det er samtidigt vigtigt at sige, at verdens børn i den grad har brug for hjælp. Corona-krisen har massive konsekvenser ude i verden, og vi gør alt hvad vi kan for at hjælpe, slutter Karen Hækkerup.
Læs også: Ifølge UNICEF kan COVID-19 sende 86 millioner børn i fattigdom
Et strikket hus i Fjellerup
Strikkeklubben ‘Fjellerups Seje Sild’ har taget strikning til et helt nyt niveau og har strikket et helt hus – eller grøntsagsbod, som de kalder det, under corona-nedlukningen. Det har taget omtrent tre måneder for de 25 medlemmer at strikke det. Garnet har de fået forærende fra folk, der har strikket noget privat og fået garn tilovers. Sådan kan garnrester og hygge også kombineres. Om grøntsagsboden så er åben i dag, melder historien dog ikke noget om. Det skriver TV2 Østjylland.
Læs også: Inspiration til en hyggestund
Norwegian genåbner 18 ruter fra Danmark
Der er godt nyt til danskere, der gerne vil rejse rundt i Europa, for fra juli kan man igen rejse sydpå med Norwegian.
Lavprisselskabet Norwegian genåbner nemlig 76 ruter i Skandinavien og Europa, herunder 18 ruter fra Danmark efter stor efterspørgsel fra de rejsehungrende kunder.
På trods af at den danske regering stadig fraråder alle rejser til stort set hele Europa og resten af verden, vil der således fra 1. juli være ruter fra København til blandt andet Spanien, Grækenland, Frankrig, Kroatien, Holland, Storbritannien og Polen.
Ifølge Norwegian har mange henvendt sig med ønsker om at rejse ud.
– Vi kommer i luften med flere fly, og vi genåbner en række af de ruter, som vores kunder har efterspurgt. Nu hvor konkurrenterne er i gang igen, ønsker vi også at melde os ind i konkurrencen og bidrage til, at samfundet gradvist vender tilbage til det normale, og jeg er virkelig glad for, at vi nu får mange af vores “Red Nose Warriors” tilbage i arbejde og i luften for at tage god hånd om vores kunder, fortæller koncernchef Jacob Schram.
Som følge af genåbningen af de 76 ruter vil 20 fly skulle i drift, hvilket ifølge Norwegian kræver omkring 900 piloter og kabineansatte. Derfor forventes det, at Norwegiant sender mere end 600 norske ansatte tilbage på arbejde.
Følgende retningslinjer gør sig gældende hos Norwegian, hvis du skal flyve med dem:
- Rejsende, som er seks år eller ældre, skal benytte mundbind, når de rejser med os, sådan som det er anbefalet af de europæiske luftfartsmyndigheder. Med mundbind bidrager man til at gøre rejsen tryggere både for sig selv og for sine medpassagerer.
- Passagerer bedes holde afstand under boarding og deboarding.
- Passagerer bliver fordelt i kabinen, så de sidder med størst mulig afstand. Midtersæderne er de sidste, der tages i brug. Passagerer, der rejser sammen, vil blive placeret ved siden af hinanden.
- Der er ingen servering om bord for at mindske kontakt mellem vores rejsende og vores ansatte.
- Flyene desinficeres grundigt i henhold til strenge retningslinjer, og der er ekstra fokus på kontaktpunkter om bord. Dermed minimeres risikoen for både passagerer og kabinepersonale.
- Alle Norwegians fly er udstyret med avanceret luftfiltrering, der fjerner så godt som alle mikropartikler i luften, også bakterier og virus. Samme teknologi anvendes på sygehuses operationsstuer. Luften i kabinen renses hvert tredje til fjerde minut, sådan at man kan føle sig trygge, når man rejser med Norwegian.
Læs også: Norwegian bliver erklæret konkurs
Shhh, hvalerne hviler
Der skal nye retningslinjer til for at sikre hvalerne fred og ro fra menneskenes støj. Det nytter ikke at holde hvalsafari-bådene uden for hvalernes synsvidde, når det især er bådenes motorstøj, der forstyrrer hvalerne. Og den kan hvalerne høre langt væk. Dette dokumenterer et forskerhold fra Aarhus Universitet.
Hvalsafari er blevet en milliard-industri, og selskaberne forsøger at give deres passagerer de bedst mulige oplevelser ved at sejle deres både tæt på hvalerne.
Myndigheder rundt om i verden har pålagt hvalsafari-bådene en række restriktioner for at beskytte hvalerne; for eksempel kræver nogle lande, at bådene holder en afstand på mindst 100 meter fra hvalerne, at de sejler langsomt bag ved eller ved siden af hvalerne. Men videnskabelige undersøgelser viser, at selv når bådene overholder restriktionerne, bliver hvaler forstyrrede og ændrer adfærd:
De dykker, skifter kurs, svømmer hurtigere, ånder hurtigere, spredes og udsender andre lyde end ellers.
Nu mener et hold forskere fra Aarhus Universitet at have fundet forklaringen, nemlig at nogle af bådenes motorer larmer for meget. Støjen har myndighederne hidtil ikke reguleret. Det kan de med det nye studie.
– Hvalernes primære sans er ikke synssansen, som det er for os mennesker, det er høresansen. En hval kan dermed næppe se en safari-båd på 100 meters afstand, men den kan sandsynligvis høre den, så det er oplagt at tage højde for det i retningslinjerne for hvalsafari,” siger australske Kate R. Sprogis, som er biolog og Marie Curie-fellow på Aarhus Universitet.
Kate R. Sprogis leder et forskerhold, som ved hjælp af undervandshøjttalere og en flyvende drones kamera har eksperimenteret sig frem til, hvor meget skibsstøj, der skal til, for at pukkelhvaler ændrer adfærd. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift eLife.
Eksperimenterne gennemførte de i Exmouth Gulf ved Australiens vestkyst, som har den største population af pukkelhvaler i verden. Det er et hvileområde, hvor hvalerne om vinteren lever af deres fedtdepoter, og hvor deres kalve dier sig tykke og stærke nok til svømmeturen mod sommerens spisekamre i koldere farvande.
Når forskerne ved hjælp af en drone fandt en mor med kalv, sejlede de hen til den, som en hval-safaribåd ville gøre, og afspillede på 100 meters afstand skibs-motorlyde med forskelligt lydtryk for dem. I alt gennemførte de 42 sådanne kontrollerede eksperimenter, hvor de med dronekameraet registrerede alle hvalernes bevægelser oppefra.
Ved det højeste lydtryk på 172 decibel (en larmende båd) på 100 meters afstand fra hvalerne kunne de registrere, at mødrenes hviletid faldt med 30 pct., åndedrætsfrekvensen fordobledes og svømmehastigheden steg med 37 pct. De vendte dog ofte tilbage til hviletilstanden igen, når de var længere væk fra skibsstøjen. Men andre forskningsresultater har vist, at hvis hvalerne ofte bliver forstyrret af mennesker, kan det få langsigtede konsekvenser: Når hvalmødrene bruger meget energi på at reagere negativt på støjen, har de mindre energi til at give die, afværge rovdyr og uønskede hanner, og til at migrere til deres polare spisekammer og fede sig op igen.
I artiklen anbefaler de, at de 150 decibel indføres som en grænseværdi for at sikre, at støjende både ikke forstyrrer hvaler unødigt. Forskerne konstaterer, at en del hvalsafari-både allerede nu er støjsvage og derfor snildt overholder deres anbefaling. Så shhhh, hvalerne hviler sig …
Læs også: Danmark bliver foregangsland med ny dyrevelfærdslov
