Læs også:

Close
frygt bange pige seng gemme sig frygter (Foto: Unsplash)

Få svar på 7 populære spørgsmål om corona-virusset, der bekymrer dig

Nyheder  | 

Corona-virusset har efterladt mange danskere med frygt og spørgsmål om smittefaren. Selvom virusset skal tages alvorligt, er der bestemt også nogle ting, som du ikke skal bekymre dig om. Læs her, og få svar på ofte stillede spørgsmål om corona

Antallet af coronavirus-tilfælde overalt i verden er stigende, hvor flere og flere meldes smittede og døde som følge af virusset. Dette har efterladt spekulationer blandt mange, som frygter at blive smittet. Vi har samlet en række af de mest populære spørgsmål og svar om virusset, der bekymrer dig.

1. Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg er i et fly?

Det er ikke kabineluften, du skal bekymrer dig om. Men derimod at holde dine hænder rene. Vær altid opmærksom på, hvor dine hænder har været, udtaler rejsemedicinsk specialist Dr. Richard Dawood.
Lufthavns gelænder, dørhåndtag og toilettets håndtag i flyet er notorisk snavset og fyldt med bakterier.

‘Det er OK at røre ved disse ting, så længe du derefter vasker eller renser hænderne, før du rører ved dit ansigt eller din mad. Håndsprit er genialt. Det samme gælder desinficerende renseservietter, der dræber bakterier, som du også kan bruge til at rense armlæn, fjernbetjeninger ved dit sæde og dit klapbord’ – Dawood.

2. Gør luftcirkulationen i fly, at sygdomme nemmere kan sprede sig?

De fleste vira spreder sig ikke lettere i flyet bare på grund af, hvordan luften cirkuleres og filtreres, udtaler sundhedsbeskyttelsesorganisationen Centers for Disease Control and Prevention (CDC).

Moderne kommercielle flyvemaskiner recirkulerer 10-50 procent af luften i kabinen blandet med udeluften.

‘Den recirkulerede luft passerer en række filtre 20-30 gange i timen, her er det korrekt at recirkulationsfunktionen genbruger noget af luften fra kabinen. Det er typisk denne funktion, som har ledt til myten om spredningen af vira og bakterier i flyet. Men den recirkulerede luft passerer gennem filtre, der fjerner støv og partikler. Derfor er kabineluftmiljøet ikke befordrende for spredningen af smitsomme sygdomme’ – CDC.

Forsøg dog stadig at undgå kontakt med nogen, der nyser eller hoster. Og hvis du føler dig syg, skal du dække hele munden og næsen med indersiden af din albue, når du hoster eller nyser.

kabine flykabiner lufthavn fly flymaskine (Foto: Unsplash)
Der er ingen grund til at panikke, hvis du er i et fly – husk at vaske hænder grundigt. (Foto: Unsplash)

3. Hvad betyder ‘ældre’ personer præcist – hvor går aldersgrænsen?

CDC udtaler, at ‘ældre’ personer og kronisk syge, kræftpatienter og andre, som er svækket på grund af alvorlig sygdom ‘har en højere risiko for at blive meget syge af corona-virusset’.

Enhver over 60 år og personer med alvorlige sundhedsmæssige problemer bør forsøge at undgå ofte befolkede steder – som biografer, myldretider, travle indkøbscentre og endda kirker, siger sundhedseksperter hos CDC.

‘Dette er højst nødvendigt for personer over 60 år og dem med underliggende sundhedsmæssige problemer’ –  Dr. William Schaffner, der er Vanderbilt University-professor og mangeårig CDC-rådgiver.

‘En måde at undgå virusset er, at reducere din ansigt-til-ansigt kontakt med mennesker. Og derfor undgå så vidt muligt at kramme, kindkysse og håndtryk’ – Schaffner.

Men hvorfor er personer over 60 år ofte dem, der har brug for at være ekstra forsigtige?
‘Vi ved nu mere om, hvem der er i fare. (Den) gennemsnitlige dødsalder for mennesker, der har corona-virusset er 80 år. Den gennemsnitlig alder for mennesker, der har brug for lægehjælp, er 60 år’. –  Jerome M. Adams som er amerikansk anæstesiolog og en viceadmiral i U.S. Public Health Service Commissioned Corps, der i øjeblikket fungerer som 20. kirurggeneral i De Forenede Stater.

4. Bør jeg undgå kinesere, koreanere eller italienere?

Nej. Ikke alle fra eller i et bestemt demografisk område bærer riskoen for corona-virus.

Ofte gør stigmatisering mere skade end gavn – uanset om de er rettet mod en nationalitet eller mod et erhverv, som for eksempel faggrupper inden for sundhedsvæsnet.

‘Stigma påvirker den følelsesmæssige eller mentale tilstand hos stigmatiserede grupper og de samfund, de lever i. Det er derfor vigtigt at stoppe stigmatisering af befolkningsgrupper og lande, for at gøre dem mere modstandsdygtige. Vi har allerede set for mange skadelige konsekvenser af ‘coronavirus-stigmatiseringer’. Kinesisk virksomheder i USA oplever økonomiske nedgange, og medarbejdere på restauranter med disse nationaliteter bliver fyret’ – CDC.

kina kinesere masker corona virus (Foto: Unsplash)
Du bør ikke frygte at omgås med mennesker fra bestemte nationaliteter, hvor corona-virusset er særlig udsat, i Danmark. (Foto: Unsplash)

5. Kan jeg få corona-virus via mad?

Generelt set spredes corona-virusset ved person-til-person smitte ved direkte kontakt eller ved dråber, der spredes via nys og hoste. Der er i øjeblikket intet bevis for, at transmission af COVID-19 er forbundet med mad, udtaler CDC.

‘Der er lav risiko for spredning af virusset fra fødevarer eller emballage, som distribueres over en periode på flere dage eller uger i afkølede eller frosne temperaturer. Corona-vira vil ikke overleve længe på overflader, hvorfor der er ingen reel risiko for smitte via pakker og emballage, som har været transporteret i flere dage ved svingende temperaturer. Der ikke er nogen grund til at frygte at blive smittet via mad eller pakker’ –  CDC.

6. Jeg har planer om at tage på krydstogt. Bør jeg ombooke eller annullere?

Rejsende med underliggende sundhedsmæssige problemer eller kronisk syge, bør ikke rejse med krydstogtskib. Heraf fraråder Udenrigsministeriet alle om at tage på unødvendige rejser. Hvis du skal ud at rejse, skal du holde dig orienteret via Udenrigsministeriets rejsevejledninger samt om lokale forhold.

Flere krydstogtskibe har været forbundet med spredningen af corona-virus, herunder Diamond Princess, hvor mere end 700 mennesker blev inficeret. Mindst syv af disse patienter er døde. Siden spredningen af virusset startede, har nogle krydstogslinjer implementeret mere fleksible ombookings- eller annulleringspolitikker.

Yderligere anbefaler nogle landes sundhedsmyndigheder rejsende til at genoverveje krydstogtrejser til eller fra asiatiske lande. Hvis du planlægger en tur med norske krydstogtskibe, er der ingen grund til bekymring – da der annulleres eller omdirigeres krydstogter til Asien gennem sommersæsonen.

syg kvinde pige corona virus influenze (Foto: Unsplash)syg kvinde pige corona virus influenze (Foto: Unsplash)
Er du forkølet eller andet, rådes du til at nyse og hoste i dit ærme. (Foto: Unsplash)

7. Skal jeg annullere mine rejseplaner, hvis jeg har et svækket immunsystem?

Den aktuelle situation vedrørende COVID-19 ændrer sig konstant, hvorfor det kan være svært at planlægge en rejse.

Selv før spredningen af corona-virusset led de svækkede personer med lavt immunforsvar ofte mere alvorlige komplikationer, når de blev syge under rejsen, end personer med et godt immunforsvar.

‘Mens infektionsraterne muligvis ikke afviger markant mellem sunde og immunkompromitterede rejsende, er sidstnævnte i større risiko for alvorlig sygdom grundet corona-virusset’ –  ifølge forskere fra Washington University School of Medicine.

Hvis du allerede har reserveret flybilletter til et af de berørte risikoområder, skal man kontrollere afbestillingsreglerne for dine reservationer. Hvis der er mulighed for annulleringstidsfrister, så husk at markere dem i din kalender og revurdere situationen, når det er tid.

Mange flyselskaber overalt i verden aflyser fly til Kina og andre risikoområder. Der er derfor god grund til at sørge for at kontrollere dit flyselskabs politik vedrørende rejseannullering og ombooking af fly.

Amerikanske luftfartsselskaber herunder JetBlue, Alaska Airlines og American har annonceret planer om at fravige afbestillingsgebyr for nye flybilletreservationer for rejsende, som ændrer planer på grund af corona-virus.

Har du derimod ikke booket din rejse i 2020, skal du bestemt overveje at investere i en rejseforsikring. Rejseforsikringer sikrer nemlig rejsende i deres reservationers forudbetalte omkostninger i tilfælde af, at en aflysning ikke er dækket af standardbeskyttelse.

Læs også: COVID-19: Sådan skal du forholde dig

virus corona covid-19 sygdom (Foto: Unsplash)

Kilde: CNN

 

· Mere fra samme kategori ·