Læs også:

Close
panda zoo dyr (Foto: Unsplash)

NEWS: Panda slap ud af anlægget i Zoologisk Have

Nyheder  | 

Panda slap ud af anlægget i Zoologisk Have · Folketinget strammer reglerne for lattergas markant · #FærøerneFindesFaktisk · Ny forskning: Dårligt helbred tvinger i høj grad danskere væk fra arbejdsmarkedet · Dagens billede: Restaurant Girafe i Paris er atter åben

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Panda slap ud af anlægget i Zoologisk Have

I går mandag slap den ene af de to pandaer ud af anlægget i Zoologisk Have. Heldigvis blev det opdaget af havens vagtmester, der skød den med en bedøvet pil, hvorefter den kom tilbage til anlægget.

Hannen brød ud ved at kravle op ad en metalpæl og klemme sig ud under en eltråd. Springturen varede i to timer. Det oplyser Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i haven til TV2 Nyheder.

panda zoo dyr (Foto: Unsplash)
Den ene panda legede udbryderkonge i Zoologisk Have. (Foto: Unsplash)

Læs også: Tysk zoo vil kurere deprimeret panda med sex

Folketinget strammer reglerne for lattergas markant

Stadig flere unge mennesker misbruger lattergas som rusmiddel. Derfor har Folketinget besluttet at stramme reglerne på området.

Lattergaspatroner på gader og stræder er blevet et udbredt fænomen i Danmark, fordi flere og flere unge misbruger lattergas og bruger det som et rusmiddel. På bare på årets første fem måneder har Giftlinjen fået 48 henvendelser på danskere, der har haft symptomer på skadevirkninger efter lattergasindtag. Sidste år var tallet 62 for hele året.

Det vil regeringen sætte en stopper for, og derfor har Folketinget vedtaget en ny lov, der gør det forbudt at sælge lattergas til unge under 18 år, at sælge mere end to patroner ad gangen til private, og derudover forbydes butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, at sælge lattergas.

– Lattergas kan være livsfarligt, og derfor er det afgørende for regeringen, at vi hurtigst muligt får bremset det misbrug af lattergas som rusmiddel, vi kan se blandt vores unge mennesker i Danmark. Personligt forstår jeg godt de forældre, der er bekymrede, for mange af de unge ved slet og ret ikke, hvilke enorme konsekvenser det kan have, udtaler erhvervsminister Simon Kollerup.

De nye regler for salg af lattergas træder i kraft den 10. juni.

– Det vil selvfølgelig fortsat være muligt at købe lattergas, når det skal bruges i køkkenet, men i dag får vi begrænset salget til børn og unge, der udsætter sig selv for livsfare ved at bruge lattergas til andet end det, det er tiltænkt. Det er jeg utrolig glad for,”slutter erhvervsminister Simon Kollerup.

Lovforslaget følger op på den politiske aftale om indgreb mod misbrug af lattergas, der blev indgået den 21. januar mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet. Regeringen har desuden afsat 3,1 millioner kroner til Sikkerhedsstyrelsen til håndhævelse af de nye regler.

lattergas lattergaspatroner rusmiddel (Foto: MY DAILY SPACE)
De ligger og flyder overalt på gaderne. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Bred politisk opbakning: Aftale indgået om lattergas 

#FærøerneFindesFaktisk

Færinger står bag kampagne på de sociale medier: “Færøerne findes faktisk, Mette! – og vi genåbner også for danske gæster den 15. juni”.

Den 15. juni åbner Danmarks grænser til Norge, Island og Tyskland. Men Færøerne, som føler sig helt glemte i den sammenhæng, åbner altså også, selvom det ikke blev nævnt under fredagens pressekonference. Derfor opfordrer Visit Faroe Islands nu færinger og alle, som har haft gode oplevelser på de naturskønne øer, til at hjælpe med at få Færøerne tilbage på verdenskortet, nu hvor regeringen har glemt dem. Færøerne har været corona-fri i hele 25 dage og er mere end klar til at tage imod de danske turister igen. Desværre kom dette, for færinge så vigtige budskab, bare ikke med i den danske regerings pressekonference omkring åbning af landegrænser.

Visit Faroe Islands har derfor et opråb til færinger både hjemme og i Danmark og til de mange danskere, som har haft gode oplevelser på Færøerne gennem tiden, om at få Færøerne tilbage på verdenskortet ved at lægge billeder fra Færøerne på de sociale medier med #FærøerneFindesFaktisk og et tag til @Mette Frederiksen.

færøerne visitfærøerne #færøernefindesfaktisk (Foto: PR)
Færøerne åbner snart men føler sig overset af Mette Frederiksen. (Foto: PR)

Læs også: Vikings: Den sande historie om Rollo og Floki

Ny forskning: Dårligt helbred tvinger i høj grad danskere væk fra arbejdsmarkedet

Tusindvis af danskere forlader arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred, og en tredjedel af dem, der arbejder med produktion eller med mennesker, forventer ikke at arbejde til pensionsalderen, fordi de ikke vil kunne klare jobbet. Det viser ny forskning.

Mange tusinde danskere ender med at kaste håndklædet i ringen og stoppe med at arbejde, inden de når pensionsalderen, fordi de er både fysisk og psykisk nedslidte. Faktisk er det knap hver femte af de beskæftigede, som enten har forladt eller vil forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt fysisk helbred. Og ser man specifikt på de beskæftigede i produktion og som arbejder med mennesker, for eksempel SOSU-assistenter, forventer hver tredje, at de må gøre det samme, fordi de ikke kan klare arbejdet.

Der er nogle af konklusionerne i Projekt SeniorArbejdsLiv, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv. I projektet, som har været i gang siden januar 2019, har man blandt andet indsamlet spørgeskemadata fra +50-årige beskæftigede, ledige, efterlønsmodtagere og førtidspensionister inden for forskellige brancher, i alt cirka 15.000 personer.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtaler:

– Det er i flere henseender triste tal, som man kan læse i bogen, men de overrasker mig ikke. For nogle vil et bedre arbejdsmiljø kunne løse udfordringerne, men alt for mange er nedslidt, inden de når pensionsalderen, og får en lavere livskvalitet i deres alderdom. Det kan vi ikke være bekendt. For mig bekræfter undersøgelsen, at der er behov for, at vi får lavet en ret til tidlig pension. Jeg synes kun, det er fair, at dem, der har knoklet i rigtig mange år og ofte også har haft et hårdt arbejdsliv, kan trække sig tilbage, inden de er slidt helt ned.

– Før Corona-epidemien ramte Danmark, var regeringen rigtig langt med arbejdet for en model for ret til tidlig pension. Alle kræfter er lige nu sat ind på at få Danmark sikkert igennem krisen, men regeringen vil hurtigst muligt efter sommerferien præsentere vores udspil om en ret til tidlig pension og derefter påbegynde forhandlinger. Samtidig vil jeg dog også understrege, at et udskudt udspil og forhandlingsforløb selvfølgelig ikke ændrer på vores ambition om, at ret til tidlig pension skal træde i kraft den 1. januar 2021, afslutter han.

manipulation, emotionel manipulator, kæreste, kærester, psykisk, terror, tvivl, skuespil,
Et dårligt helbred får mange til at forlade arbejdsmarkedet. (Foto: Pexels)

Læs også: Jobcentre og A-kasser genåbner

Dagens billede: Restaurant Girafe i Paris er atter åben

· Mere fra samme kategori ·