Læs også:

Close
job computer arbejde (Foto: Unsplash)

NEWS: Jobcentre og a-kasser genåbner

Nyheder  | 

Jobcentre og a-kasser genåbner · Twitter korrigerer to af Trumps tweets · 9 ud af 10 tilfælde af modermærkekræft kan forebygges · Skønheden og Udyret i Spanien · Eksperter mener hjælpepakke skal stoppe til juli · Dagens billede: 100-årig med masser af power

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Jobcentre og a-kasser genåbner

Fra igår den 27. maj genåbnede store dele af beskæftigelsesindsatsen. Ledige i hele Danmark har igen ret til hjælp og vejledning. Digitale samtaler bliver genindført med alle målgrupper, og virksomhedsrettede tilbud bliver igen muligt. Desuden får ledige igen pligt til at søge og tage imod henviste job. Det fremgår af ny bekendtgørelse for beskæftigelsesindsatsen.

Ret og pligt er tilbage i beskæftigelsesindsatsen, efter jobcentrene stort set har været nedlukket siden Danmark i bestræbelserne på at inddæmme COVID-19 lukkede store dele af den offentlige sektor.

Af hensyn til smittefaren vil mange samtaler dog foregå digitalt, men jobcentrene i Region Nord-, Midt- og Sydjylland vil åbne for fysiske møder med sagsbehandlere. Det enkelte jobcentre i disse tre regioner har mulighed for at udskyde åbningen af dørene, til de fysiske rammer er på plads, så det foregår sundhedsmæssigt forsvarligt. Samtalerne med de ledige kan derfor i en overgangsperiode afholdes digitalt.

Virksomhedsrettede tilbud som for eksempel løntilskud kan igen igangsættes i hele landet. I Region Hovedstaden og Region Sjælland dog alene hos private virksomheder, da de offentlige arbejdspladser ikke er åbnet øst for Storebælt.

Tilbud om vejledning og opkvalificering kan også ske ved fysisk fremmøde i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvis borgeren er enig, og der enten er tale om ordinær uddannelse, eller et forløb, det er nødvendigt af hensyn til et konkret job.

Der er pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i hele Danmark, og de ledige skal derfor søge job og tage imod henviste job. Det betyder samtidig, at den ledige kan blive mødt af sanktioner fra jobcenteret og a-kassen, hvis man ikke lever op til kravene. Og de ledige skal igen lægge CV-oplysninger på Jobnet, og dagpengemodtagere skal have CV-samtaler med a-kassen.

– Vi åbner nu for de virksomhedsrettede tilbud i private virksomheder i hele Danmark. Det har der været et stort ønske om fra både partierne og organisationerne, og jeg er tilfreds med, at de ledige nu igen kan komme ud i fx et privat løntilskud, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

job computer arbejde (Foto: Unsplash)
Så åbner jobcentre og a-kasser igen. (Foto: Unsplash)

Læs også: Rædselshistorier og mærkelige oplevelser fra jobcentret

Twitter korrigerer to af Trumps tweets

Det er absolut første gang, at Twitter skrider ind overfor præsident Trumps tweets og har markeret to af dem som vildledende.

Det drejer sig om to tweets Trump har lavet omkring valgsvindel. Og som som det kan ses her, så er den amerikanske præsident ganske vred over denne indblanding. Indtil nu har den amerikanske præsident Donald Trump, dog været undtagelsen på Twitter, hvor disse ikke har grebet ind, da han på trods af at have været under anklage for at have lavet flere fejlagtige og misledende opslag, ikke er blevet korrigeret. Men det er som sagt sket nu.

Twitter har i to tweets korrigeret præsidenten i en blå note under hans tweets. Klikker man på den blå note (hvor der i den ene for eksempel står “get the facts about mail-in ballots”, vil man blive præsenteret for en side, der kort  forklarer, hvorfor de to udsagn ikke er sande. Dette har fået Trump op i det røde felt, og han påstår, at Twitter blander sig i præsidentvalget.

Læs også: Bernie Sanders vinder primærvalget i New Hampshire

9 ud af 10 tilfælde af modermærkekræft kan forebygges

Hvis vi tænker os om, når vi er i solen og undgår solariebrug, kan vi forebygge 90 pct. af alle tilfælde af modermærkekræft. Der er derfor god grund til at følge rådene fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne og huske skygge, solhat og solcreme.

Vi danskere elsker at være ude i det gode vejr i forårs- og sommermånederne. Solen varmer og gør os glade, men det er vigtigt, at vi nyder den med omtanke. Får vi for meget sol, risikerer vi nemlig smertefulde solskoldninger på kort sigt og en øget risiko for modermærkekræft på længere sigt.

De fleste danskere ved godt, at risikoen for modermærkekræft stiger, når de får for meget sol. Men kun fem pct. ved, at ni ud af 10 tilfælde af modermærkekræft skyldes uv-stråling og dermed kan forebygges. Det viser tal fra en webbaseret rundspørge, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne har gennemført. I alt har 1.011 danskere over 18 år svaret på spørgsmål om deres kendskab til sammenhængen mellem uv-stråling og modermærkekræft.

Ifølge Peter Dalum, der er projektchef i Solkampagnen, betyder resultaterne, at motivationen for at følge solrådene kan blive endnu større:

– Modermærkekræft er en alvorlig sygdom, der kan være dødelig, hvis den ikke opdages i tide. Men det er også en kræftform, der er rigtig god mulighed for at forebygge. Hvis flere danskere vidste, hvor stor en betydning, uv-stråling har for risikoen for modermærkekræft, ville flere måske huske skygge, solhat og solcreme, forklarer Peter Dalum.

ferie, beach, strand, tanning, tan, solbadning, vand, vandkant, hav, sommer, summer
Du kan nemt selv gøre noget … (Foto: Pexels)

Læs også: Forbrændt sådan dæmper du det

Skønheden og Udyret i Spanien

En spansk far og datter valgte at give udsmidning af skrald en hel ny og ganske (Disney)magisk dimension. Naboerne til ‘Skønheden og Udyret’ fik en oplevelse, der nu også er gået verden rundt og som her endt på enews.

Eksperter mener hjælpepakke skal stoppe til juli

Regeringen har bedt tre økonomiske eksperter om deres bud på, hvordan hjælpepakker, der blandt andet giver kompensation for løn til hjemsendte ansatte og virksomheders faste udgifter, bedst muligt udfases. Denne gruppe anbefaler, at hjælpepakkerne skal stoppe som planlagt 8. juli, men ekspertgruppen foreslår at fortsætte kompensationsordninger i visse tilfælde. Det er de tre økonomiprofessorer Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder, der står bag rapporten.

Eksperterne understreger, at man ikke kan blive ved med at fodre erhvervslivet med penge.

– Hjælpepakkerne har haft en vigtig funktion i at opretholde produktionskapaciteten under en nedlukning af økonomien, men bibeholdes de for længe, får det store negative samfundsøkonomiske konsekvenserne, står der i rapporten.

Det skriver TV2-Nyheder. Rapporten kan læses her.

Eksperterne mener, at hjælpepakke skal stoppe. (Foto: Pexels)

Læs også: Coronaens mange sider: hudsult

Dagens billede: 100-årig med masser af power. Captain Tom Moore har indsamlet mere end 32 millioner pund til hjælp til det britiske sundhedsvæsen under corona, og nu er han også slået til ridder

· Mere fra samme kategori ·