Læs også:

Close
mad, madspild, food, måltid. Foto: Unsplash)

#madspild2020: Redaktionens tanker om madspild

Nyheder  | 

Her på redaktionen har vi valgt at sætte øget fokus på #madspild2020. Vi har derfor samlet vores tanker og holdninger her. Læs om vores madspildsvaner og sjove fortællinger fra hverdagen

Madspild er blevet et emne, som tit er fremme i medierne på den ene eller anden måde. Derfor har vi valgt at samle redaktionens tanker og holdninger her, så du har mulighed for relatere til alle vores skøre tanker og hverdagsfortællinger.

Mad, food, madspild. (Foto: Unsplash)
Hvad gør du med dine madrester? (Foto: Unsplash)

Ida

Jeg er vokset op i et hjem med forældre, der ikke har været sarte når det komme til at bruge hverken mælk, brød eller pålæg, som er løbet en dag eller to over sidste anvendelsesdato. Fra en tidlig alder lærte jeg, at man blot skal bruge sin sundefornuft i forhold til at lugte eller smage om en madvare er blevet for gammel. Jeg tror på, at denne tilgang til mad er meget rationel, da den angivet dato ofte ikke er ensbetydende med, at madvaren er dårlig og dermed bør smides ud.

At tage hånd om verdens madspildsproblematik, kan være yderst uoverskuelig. Derfor synes jeg, at en god ide vil være at starte i det små – altså i ens eget køkken. Her kan man begynde med at bruge din sundefornuft og dermed undgå at smide mad ud, som potentielt kunne være blevet spist. Det de små ting i hverdagen som tæller, og hvis du blot kan mindste dit eget madspildsforbrug, kan du være med til at gøre en stor forskel for klimaet.

frugt, pære, madspild. (Foto: Unsplash)
I stedet for at smide en hel pære ud på grund af en enkel brun plet, så skær det af og spis det som er tilbage. Det fejler absolut intet. (Foto: Unsplash)

Silva

Madspild har de seneste år taget en kæmpe drejning. Fra at være ‘vi skal spise rester’ til ‘vi skal købe tilbudsvarer og skralde der, hvor vi kan’. Jeg synes det er fedt, at vi har nogle i Danmark, og resten af verden, der ser madspild som en af de store klima-syndere.

Når det kommer til mig selv, er der især én ting, som min mor har lært mig. De gule mærker er din pengepungs bedste ven. Jeg har aldrig set mit ’tilbudsjageri’ som et forsøg på at mindske madspild, men mere at min SU og halvtomme opsparing simpelthen ikke strækker sig til mere. Jeg kan få helt optur over, at finde fuldkornsboller på tilbud til ti kroner, så glad at jeg kan finde på at købe fire pakker på tilbud, og smide tre af dem i fryseren. Så er jeg nemlig både smart, økonomisk klog og gør noget godt for klimaet.

Hvis jeg skal være helt ærligt, så synes jeg faktisk, at vi her i Danmark er ret gode, og fortjener et klap på skulderen, når det kommer til vores madforbrug. Jeg bor for eksempel på kollegie, hvor vi har fælleskøkken. Der bliver man dømt ud af fællesskabet, hvis man smider resterne fra aftensmaden ud, og ikke pakker det ned i bøtter i stedet, eller giver det til nabo-Silva, som måske spiser sine kedelige fuldkornsboller.

Madspild for mig behøver ikke være det HELT store, hvor man skralder bag supermarkederne. Så længe man selv prøver at gøre en indsats, om de så er små eller ej, så får man min respekt.

Madspild, food, mad, indkøb, datomærkning. (Foto: Unsplash)
Er du også på jagt efter de gule tilbudsmærker ligesom Silva? (Foto: Unsplash)

Tina

Jeg elsker, at en person som Selina Juul så ihærdigt – og så vedvarende har formået at få madspild på alles læber – stor respekt herfra. Det er jo en absurd tankegang, at vi skal helt op i det røde felt og helt over i kriselignende situationer, før at nogen tager alvorlige emner som dette – ja alvorligt. Ja, om det så er klima eller madspild. For på en eller anden måde er de to emner blevet forbundet. Men nu taler vi her madspild – og jeg gyser over, hvor mange år – og hvor meget madspild der har været, uden at nogen overhovedet har blinket en ekstra gang eller tænkt sit. SKAM over alle …

Jeg kan også huske en periode, hvor man bare smed mælk og smør (mener jeg det var) ud på grund af et eller andet regulativ i EU, der gjorde “noget med nogle kvoter” skulle overholdes. Absurd – og så kan man samtidig se folk i andre lande sulte og ikke have til en skål ris hver dag. Det er dog en noget større og svære problematik, som jeg ville ønske, at nogen havde en vedvarende løsning på.

Jeg er altid blevet hånet af mine drenge for “ikke at smide ud, når sidste salgsdato var overskredet” eller måske bruge en rød peber, der ikke var så sprød, som den var, da jeg købte den. I dag er man jo nærmest en helt, når man gør det. Ja, sådan kan tiderne og indstillingerne skifte. Men det er jo også absurd.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at alle folk fik et sundt og naturligt forhold til madspild. Og ja, hver eneste kan gøre noget og gøre en forskel for en fælles sag. Men det er først, når jeg ser og hører om supermarkeder, der smider absurd meget (god) mad ud, at jeg bliver et sted mellem rigtig arrig og afmægtig. DET og meget mere skal vi have italesat og gjort noget ved. Lad os starte – nu ….

Madspild, bekæmp spild af mad, grøntsager, peberfrugt. (Foto: Unsplash)
Tina er ikke bange for at bruge en peberfrugt, som ikke er helt sprød i sin madlavning. (Foto: Unsplash)

Ali

Madspild er noget, jeg først tog til mig for omkring to år siden. Før i tiden handlede jeg ind dagligt, jeg lavede mad til otte personer, men vi var kun to. Jeg tænkte ikke over, hvor meget det egentlig betød for klimaet, og hvor meget der egentlig gik til spilde.

En dag gik det op for mig, hvor uansvarlig jeg har været, og hvor mange penge jeg rent faktisk gik og spildte på mad, der aldrig blev spist. Men så begyndte jeg at bruge Nemlig.com.

Nemlig.com gjorde det meget nemmere for mig at handle ind til det som passer til to personer. Jeg indså, hvor meget jeg sparede og fandt ud af, at jeg faktisk ikke behøvede at overdrive med min madlavning. Nu planlægger jeg ugen, så jeg ved, hvad jeg skal bruge – på den måde bliver alt brugt op.

Derudover sorterer jeg mit madaffald, og prøver at købe alt økologisk, hvis muligt. Laver jeg en ret, hvor der er for meget mad, ringer jeg til min nabo, der er single, og spørger om hun vil have noget aftensmad. Det giver mig glæde, at jeg kan give mine madrester til en, der faktisk bliver glad for det, som jeg førhen bare ville have smidt ud.

Madspild, bekæmp spild af mad, grøntsager. (Foto: Unsplash)
Ali ændrede sine madlavningsvaner. Nu laver han ikke for meget mad og hvis der er rester, deler han med naboen. (Foto: Unsplash)

Mai Britt

Madspild er et ord, vi sleeet ikke kan komme udenom i dag. Men selvom det først er gennem de seneste år, ordet madspild sådan rigtigt er blevet et ord, vi har taget til os, og nu bruger i flæng – ja, så har det jo på en måde altid været der. For vi har alle dage været bevidste om, at få mest muligt ud af alt, så intet går til spilde.

Meeen når det gælder os og vores dagligdags forbrug, så er det straks noget helt andet. Der er nemlig gået convenience i den! Både fordi vi har flere penge end nogensinde før, og fordi vores hverdag kører derud af med 180 i timen. Og så er det jo det sker – det med at de ting der ligger i køleskabet, ikke bliver brugt, og bare ryger ud. Det kan da også sagtens ske for mig, at ting bare ligger i køleskabet, fordi jeg kun lige har været hjemme og vende hele ugen i gennem. Men min dårlige samvittighed over de mange ressourcer, der er lagt i hver af de ting, der nu bare ligger forladt i mit køleskab (og den dårlige samvittighed overfor min pengepung) gør, at jeg alligevel ikke kan få mig til at smide noget af det ud.

Derfor afholder jeg også en oprydnings/madlavningsdag, når det nu passer med køleskabets indhold. Så sikrer jeg mig, at alt bliver brugt – og intet går til spilde. Derfor elsker jeg også alle de opskrifter, som går ud på at bruge det, man nu har. Sådanne opskrifter inspirerer mig til selv at eksperimentere med min madlavning, så alt bliver brugt og intet ryger ud.

Skulle det ske, at jeg har noget, der ikke længere er værd at spise, så giver jeg det til baggårdens fugle. De elsker at hakke lidt i nogle gamle æbler, der ikke nåede at komme i min morgensmoothie.

madlavning, madspild, gryderet
Mai Britt afholder en oprydningsdag, hvor alle de efterladte og glemte ting i køleskabet får nyt liv i madlavningen, så intet ryger ud. (Foto: Unsplash)

Læs også: Nourish Bowl – en lækker måde at undgå madspild på

· Mere fra samme kategori ·