Læs også:

Close
persisk ret ris bønner lam (Foto: Inge Lynggaard Hansen)

Det persiske køkken: Ris med grønne bønner (og lammekød)

Mad  | 

Eksotisk – eller måske bare anderledes mad er manges favoritter. Vi har fra den lækre bog ‘Det persiske køkken’ fået lov til at give jer en opskrift på ris med grønne bønner og lammekød, der smager fantastisk

Om bogen

Alene det at en persisk kogebog er skrevet af en dansker, gør den anderledes … Men forfatteren ved, hvad hun taler om, og gør det rigtig fint og indbydende.

Silkevejen har uden tvivl påvirket det persiske køkken med de eksotiske varer, som var gemt i lasten på kamelryggene. Der var ris fra Kina, gurkemeje fra Indien – og yoghurt, feta, safran og meget andet fra fjerne lande både i øst og vest – alt sammen noget, der langsomt blev en helt naturlig del af de persiske madtraditioner.

Man har i årtier forfinet sammensætningen i maden, der kombineret med urter og krydderier kan bruges til at hæve og sænke stofskiftet. Den kølige yoghurt til de varme retter hjælper på fordøjelsen sammen med kombinationen af sure og salt- syltede pickles.

frugt grøntsager bod marked (Foto:. Unsplash)
Prøv en persisk ret. (Foto:. Unsplash)

Bogen kommer hele vejen rundt om det persiske køkken – lige fra en trin-for-trin-guide til, hvordan man lærer at tilberede de lækre basmatiris, til svar på hvordan man får kernerne ud af et granatæble, og hvorfor safran er så dyrt som guld.

Om forfatteren

Inge Lynggaard Hansen er fotograf og rejseleder i Iran og har gennem mere end 30 års indgående kendskab til iranerne, maden og kulturen knyttet trådene sammen i denne kogebog med smukke billeder og letforståelige opskrifter.

Det er oppe i tiden at spise masser af krydderurter og vegetarmad – hvilket gør bogen højaktuel, da mange af retterne både kan serveres med eller uden kød.

Lad duften af syrligt søde granat- æbler, kanel, friskhakket dild og tørrede limefrugter brede sig i dit hjem, når du inviterer andre indenfor – maden smager bedst, når man er flere om at dele den.

Vores hjerter næres af øjenkontakt og god snak, mens sanserne forsyner sig lystigt i en mosaik af farver og smag.

Retten her hedder Loobia polo [ lubia po-lo ].

Du vælger selv, om du vil tilsætte lam eller lave retten som en vegetarret.

persisk ret ris bønner lam (Foto: Inge Lynggaard Hansen)
Sådan ser den lækre ret ud. (Foto: Inge Lynggaard Hansen)

Det skal du bruge

Opskriften er til 4 personer

Ingredienser
– 1 løg
– 3 spsk olie
– 1 tsk gurkemeje
– 500 g skært lamme- eller oksekød (kødet kan udelades)
– 3 spsk koncentreret tomat
– 4 dl kogende vand
– 1½ tsk salt
– ¼ tsk peber
– evt. ½ tsk kanel
Ingredienser fortsat500 g grønne bønner
½ tsk knust safran
2 spsk kogende vand
1 portion kogte ris
1-2 kartofler
3 spsk olie
3 spsk smeltet smør

 

Pynt med 4-5 dadler.

Sådan gør du

Skær løget i små tern og svits dem i olie i en gryde, indtil de er gennemsigtige.

Tilsæt gurkemeje. Skær kødet ud i små tern og svits kødet sammen med løg-ternene et par minutter, til det har taget farve.

Tilsæt koncentreret tomat og lad det svitse med.

Hæld kogende vand, salt, peber og evt. kanel i gryden.

Skær bønnerne ud i 2 cms længde og bland dem i retten. Lad retten simre 1 times tid under låg.

Hæld eventuelt lidt kogende vand i undervejs, så det ikke brænder på.

Opløs safran i 2 spsk kogende vand og stil det til side i 10 minutter eller mere.

Kog en portion ris.

Skær kartoflerne i 5 mm tykke skiver.

Varm olie i en gryde, kom safranblandingen i og dæk bunden med kartoffelskiverne.

Fordel 3-4 skefulde ris i et tyndt lag ovenpå og derefter 3-4 skefulde af bønne/kødblandingen.

Gør det skiftevist, til risen danner det øverste lag.

Fold et viskestykke om grydelåget og læg det over gryden, så det slutter tæt.

Damp risblandingen ved svag varme i en halv time. Hold godt øje med, at den ikke brænder på.

Skyl derefter bunden af gryden under koldt vand – behold låget på imens.

Med en stor ske lægges risblandingen over på et fad uden at få den sprøde grydebund (tahdig) med.

Løsn de gyldne kartoffelskiver fra bunden af gryden og læg dem rundt i kanten af fadet.

Skær dadlerne i fine strimler og brug dem som pynt.

Dette kan du servere til af tilbehør

Servér fx med yoghurtdip, syltede grøntsager, friske krydderurter – bredbladet persille, koriander, mynte, forårsløg, fransk estragon og så videre eller en og shirazi-salat.

 

 

Sådan ser bogen ud:

bog kogebog det persiske køkken inge lynggaard Hansen

Læs også: 

Det der har formet mig

 

kvinde pige tænker eftertænksom vindue (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·