Læs også:

Close
jenniferanniston, skuespiller, instagram, kjole, rekord, My Daily Space

NEWS: Jennifer Aniston sprængte Instagram

Nyheder  | 

Jennifer Aniston sprængte Instagram · Tyrkiet trækker sig · Drenge tilbydes nu også HPV-vaccine · Oktoberfest i Tivoli · Roadtrip i weekenden – her er idéer · Landdistrikter får 30 millioner ekstra · Vi laver flødeboller som aldrig før · Dagens video: Rihanna flasher flad mave og ikke babybule

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Jennifer Aniston sprængte Instagram

Onsdag gik Instagram amok, da Jennifer Aniston endelig kom på IG. En længe ventet ventet kendis. Allerede på første døgn formåede Jennifer Aniston at få 8.000.000 følgere. Hun er nu på to dage nået op på 11.500.000 følgere, og tallet stiger for hver time.

Guinness World Records har allerede annonceret, at Jennifer Aniston har slået verdensrekorden på Instagram med flest nået følgere på kortest tid. Hun ramte 1.000.000 følgere på 5 timer og 16 minutter. Det betyder, at hun har taget rekorden fra Prins Harry og Hertuginde Meghan, der indtil i onsdags havde rekorden.

 

Læs også: Det ‘binger’ vi for tiden

Tyrkiet trækker sig

USA’s vicepræsident Mike Pence meddelte igår aftes på et pressemøde, at der er indgået en fem dages våbenhvile ved den tyrkisk-syriske grænse mellem de tyrkiske tropper og den kurdiske milits YPG. Det skriver TV2.

Tyrkiet, tyrkisk flag. tyrkisk, flag, erdogan
Der er nu våbenhvile.  (Foto: Pxhere)

Drenge tilbydes nu også HPV-vaccine

HPV-vaccination har siden 1 . september også været tilbudt gratis til drenge, der fylder 12 år den 1. juli i år eller senere. Mange tilfælde af kræft, som skyldes HPV, kan nemlig ramme både mænd og kvinder. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforening nu alle forældre til at tage imod vaccinationstilbuddet til både drenge og piger. HPV-vaccination beskytter drenge mod analkræft og kønsvorter. Tilbuddet er gratis indtil de fylder 18 år. For alle piger er HPV-vaccination gratis, indtil de fylder 18 år. Vaccinationen mod HPV forebygger langt de fleste men ikke alle tilfælde af livmoderhalskræft. Derfor er det vigtigt at deltage i screening for livmoderhalskræft, fra man fylder 23 år, selvom man er HPV-vaccineret.

dreng vand ansigt (Foto: Unsplash)
Kender du en dreng, der også burde få vaccinen? (Foto: Unsplash)

Læs også: Ny undersøgelse bekræfter effekt af HPV-vaccinen

Oktoberfest i Tivoli

Der er dømt schnitzel, strudel og tyrolermusik, når der Nimb lørdag byder op til Oktoberfest på H. C. Andersen Slottet i Tivoli. Det er første gang, Nimb afholder oktoberfest på Slottet, hvor man får en treretters menu med schnitzel, strudel og øl ad libitum og festlig underholdning med Heidis und Hosen, der spiller tyrolermusik og popnumre med et twist af polka. Der er langborde, og der bliver serveret tyske og østrigske hofretter og øl i lange baner. Aftenen byder på live dj-session med DJ Haahr, live-optræden med tyroler-bandet Heidis und Hosen, og så er der lotteri med flotte præmier. Det starter 18.00.

Billet kan købes her

Tivoli-H. C. Andersen Slottet (Foto: Tivoli PR)
Så er fest på H. C. Andersen Slottet. (Foto: Tivoli PR)

Læs også: Tivolis smukke have

Roadtrip i weekenden – her er idéer

Formanden i Dansk Turismefremme Morten Damgaard Nielsen har fem gode forslag til naturperler, der er værd at køre efter i efterårsferien.

Han anbefaler:

Grenen i Nordjylland – hvor to have mødes:


– Det er en speciel oplevelse at stå på det europæiske fastlands yderste punkt og se bølgerne fra Skagerrak og Kattegat støde sammen og brydes over Skagens Rev.

Råbjerg Mile – Danmarks største ørkenlandskab:


– Danmark har ikke meget ørken, men vi har Råbjerg Mile, Danmarks største vandreklit. Det spektakulære ørkenlandskab er en kilometer langt og lige så bred. Fra toppen af klitten er der fantastisk udsigt over området.

Svanninge Bakker – ”de fynske Alper”:

–  Området omkring Svanninge Bakker, Svanninge Bjerge og Sollerup Skov er det største naturområde på Fyn og blandt de mest besøgte. Det er storslået natur, og det er bestemt et besøg værd.

Rold Skov – det store skovområde i nord:


– Rold Skov dækker et område på 8000 hektar, og det store skovområde i den nordlige del af Jylland byder både på flot natur og muligheder for aktiviteter som vandring, cykling og ridning.

Møns Klint – dramatiske kridtklipper:


– Møns Klint er et af Danmarks mest dramatiske og majestætiske landskaber. Det er fantastisk at se den 128 meter høje klippevæg i kridt rejse sig op over havet. Møns Klint kan klares med en endagstur fra København.

 

Møns Klint er et perfekt udflugtsmål i weekenden. (Foto: Niclas Jessen)
Møns Klint er et perfekt udflugtsmål i weekenden. (Foto: Niclas Jessen)

Landdistrikter får 30 millioner ekstra

Regeringen afsætter nu 30 millioner kroner ekstra til landdistrikterne. Som et led i arbejdet med landbrugspakken beskar den tidligere V-regering de lokale aktionsgrupper, hvis formål er at skabe liv og aktivitet i landdistrikterne. Den nedskæring ruller erhvervsminister Simon Kollerup nu tilbage, og regeringen afsætter dermed 30 millioner kroner ekstra i 2020 til de lokale aktionsgrupper. Mere præcist 30 millioner kroner til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

Erhvervsminister Simon Kollerup udtaler:

– LAG-midlerne er vigtige for udviklingen i Danmarks landdistrikter. De skaber liv og aktivitet, og de fastholder arbejdspladser overalt i landet. Derfor var det en helt skæv prioritering, da V-regeringen i sin tid beskar ordningen med en tredjedel. Vi har i Socialdemokratiet lovet at rulle den borgerlige nedskæring tilbage. Det gør vi nu i dag ved at tilføre 30 millioner kroner til området i 2020.

havet blåvand jylland danmark sommerhuse (Foto: Ali Saleh)
Landdistrikterne får ekstra millioner. (Foto: Ali Saleh)

Læs også: Ny, ung socialdemokratisk regering

Vi laver flødeboller som aldrig før

Den danske kagekultur er under rasende udvikling, godt hjulpet på vej af Blomsterberg-effekten, tv-programmer som Den Store Bagedyst og de bloggere, som deler ud af lækker inspiration og gode tips og tricks til at lykkes i køkkenet.

Den nyeste bagedille, som har ramt de danske bageentusiaster er den ærkedanske kending, flødebollen. Det kan mærkes hos en af landets største bageudstyrsbutikker, Bagetid.dk, der melder om markant stigende interesse i både rådgivning og råvarer til flødebollen.

Vi får rigtig mange henvendelser og spørgsmål omkring smeltechokolade, kakaosmør og marcipanbunde, netop fordi folk kaster sig ud i flødeboller. Faktisk sælger vi otte gange så meget tilbehør til flødebollebagning i forhold til for et halvt år siden, fortæller Carmen Gesto, der er prisvindende kageekspert og produktspecialist for www.bagetid.dk

flødebolle flødeboller (Foto: Frederikke Wærens)
Hvem har ikke lyst til at sætte tænderne i sådan en flødebolle. (Foto: Frederikke Wærens)

Læs også: Opskrift på verdens bedste peanutkaramel flødeboller

Dagens video: Rihanna flasher flad mave og ikke babybule.

 

 

· Mere fra samme kategori ·