Læs også:

Close

NEWS: Ny undersøgelse bekræfter effekt af HPV-vaccine

Nyheder  | 

Ny undersøgelse bekræfter effekt af HPV-vaccine · Kvinde overtager agentnummeret 007 i kommende James Bond film · Hollandsk by laver grønne busstoppesteder til bier · To personer stod på taget af kørende tog · Dagens billede: Taylor Swift er den bedst betalte kendis

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ny undersøgelse bekræfter effekt af HPV-vaccine

En ny undersøgelse med data fra 60 millioner mennesker i lande, hvor HPV-vaccinationen er indført, bekræfter nu, at vaccinerne har en stor effekt.

Resultaterne af den nye undersøgelse viser en tydelig effekt efter starten af vaccination. Otte år efter indførelsen af HPV-vaccinen skete der et markant fald i en række af de sygdomme, som HPV-virusset kan føre til.

– Undersøgelsen viser endnu engang helt grundlæggende, at vaccination mod HPV virker, og at der er mange positive effekter af at vaccinere mod HPV. Det er en vaccine, som har en stor betydning og kan spare mange mennesker for en række sygdomme, siger Susanne Krüger Kjær, forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, professor ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Undersøgelsen viser, at både infektion med HPV, som er årsag til livmoderhalskræft og svære celleforandringer på livmoderhalsen, som kan udvikle sig til livmoderhalskræft, er mindsket betydeligt hos de kvinder og piger, der er vaccineret.

Mens livmoderhalskræft er en af de alvorlige sygdomme, som kan forebygges med HPV-vaccinen, beskytter HPV vaccination også mod kønsvorter, som er en meget hyppig kønssygdom i Danmark, skriver Rigshospitalet.

Resultater af ny undersøgelse viser tydelig effekt af HPV-vaccine. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: De første HPV-vaccinerede kvinder er kræftfri 12 år senere

Kvinde overtager agentnummeret 007 i kommende James Bond film

Den britiske skuespillerinde Lashana Lynch overtager James Bonds agentnummer 007 i den kommende James Bond film. Skuespilleren Daniel Craig, skal igen spille rollen som James Bond, men da karakteren forlader den britiske efterretningstjeneste MI6, overlades agentnummeret nu til en kvindelig karakter spillet af Lashana Lynch.

Lashana Lynch er oprindeligt fra Vestlondon, og er bedst kendt for sin rolle som kamppiloten Maria Rambeau i “Captain Marvel”.

Selvom agentnummeret overtages af en kvinde i den kommende James Bond film, er der ikke udsigt til, at Lashana Lynch eller en anden skuespillerinde i fremtiden overtager rollen som James Bond. Sidste år afviste produceren bag Bond-filmene, Barbara Broccoli, at der nogensinde vil komme en kvindelig James Bond karakter. Han er skrevet som en mandlig karakter og sådan vil det forblive. I stedet skal der skabes flere kvinderoller og dermed få historierne til at passe til dem.

Nyheden om den særlige ændring er gået viralt på sociale medier og har fået stor opbakning.

Den kommende James Bond-film bliver den 25. officielle i rækken af film om den berømte agent. Filmen skal optages i Italien og Storbritannien. Det forventes, at den udkommer i 2020, skriver Kristeligt Dagblad.

Læs også: Disse internationale serier og film har danske skuespillere på rollelisterne

Hollandsk by laver grønne busstoppesteder til bier

Med formålet om, at forbedre luftkvaliteten, har den hollandske by Utrecht lavet 316 busstoppesteder med grønt tag. Det ser ikke blot pænt ud, det hjælper også til at samle støv, opsamler regnvand og sørger for nedkøling i sommervarmen.

Anden pladsen over årsager til sygdomme i Holland, er et usundt miljø inklusiv dårlig luftkvalitet, hvilket kun er slået af rygning. Netop derfor er de grønne tage en særlig god ide.

Der er ingen grund til at frygte bierne, der nu er meget tæt på de ventende passager til busserne i Utrecht. Bierne bliver tiltrukket af planterne og blomsterne på busstoppestedernes tage og ikke de mennesker, der står og venter på bussen nedenunder. Bier bliver tit forvekslet med de mere agressive hvepse, men der er ingen grund til at frygte de travle bier på busstoppestedernes grønne tage, skriver BrightVibes.

Læs også: NEWS: Ny 6-pack sparer miljøet for 1.200 tons plastik om året

To personer stod på taget af kørende tog

En forbikørende bilist filmede, ved metrolinjen Ørestad Boulevard, to personer stående på taget af kørende metrotog.

Københavns Politi gjorde Metro Service opmærksom på hændelsen søndag eftermiddag, men det vides umiddelbart ikke, hvordan de to personer har formået at komme op på togets tag.

Kommunikationschef i Metro Service Jette Clausen, har i sine syv år hos Metro Service ikke tidligere hørt om personer, der kører uden på selskabets tog.

– Vi kan jo ikke forhindre, at folk trænger ulovligt ind på vores område, siger Jette Clausen. Ifølge hende er alle Metro Services sikkerhedsprocedurer overholdt.

Det har ikke været muligt for Københavns Politi at identificere personerne.

Fænomenet “trainsurfing” har tidligere kostet liv. I 2007 døde en 22-årig i Vestjylland, da han befandt sig oven på et tog, der kørte under en viadukt, og i 2010 omkom en 19-årig dansk mand i Berlin efter at have stået på et tog.

I 2011 blev en mand idømt 30 dages samfundstjeneste for at have stået mellem to vogne på et godstog, der kørte mellem Danmark og Sverige, skriver TV2.

metro, train, tog, transport, trainsurfing, metro service

To personer stod med armene i vejret på taget af kørende metrotog. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Mindst to dræbt i tysk togulykke

Dagens billede: Taylor Swift er den bedst betalte kendis

 

· Mere fra samme kategori ·