
Fried egg-sandwich
Mange glæder sig til at flytte hjemmefra, men ofte halter det lidt med madlavningen i starten. Louisa Lorang har lavet en super fed kogebog med nemme retter. Her får du opskriften på fried egg-sandwich
Fried egg-sandwich er nem at lave, og den smager godt om du bruger den til morgenmad, frokost, nem aftensmad med lidt salat til eller bare som mellemmåltid.

Ingredienser
2 fed hvidløg
olivenolie
2 håndfulde spinat
salt
2 æg
1 skive ost
1 skive skinke
Sådan gør du
Fried egg-sandwich, retten tager blot 13 minutter at lave.
Snit hvidløgsfeddene i tynde skiver. Steg dem i lidt olivenolie på en varm pande.
Kom spinaten ved, og lad den akkurat falde sammen. Krydr med salt.
Spejl 2 æg (samme pande er ok!). Vend dem begge, så de er stegt på begge sider, men blommen fortsat er let flydende.
Læg ost på det ene æg, og lad den smelte en smule. Kom spinat og skinke på, og læg det andet æg på toppen.
Server straks sandwichen, gerne med chilisauce.
Tip
Du kan sagtens undlade skinken, hvis du vil have en vegetarisk version. Hvis du ikke orker at spise bunker af brød, men gerne vil have en nem sandwich, er denne helt perfekt!
Du kan også bruge babyspinat, men lige her er en grov spinat ekstra dejligt, selvom det er lidt sværere at skylle.
Hvis du er blevet lækkersulten, så kan du blive endnu mere inspireret på Lorang&Co
Bogen ser således ud, hvis du gerne vil have fingrene i den:

Læs også:
![]()



