Læs også:

Close
havn havnen lystbåde skagen vesterhavet nordjylland danmark (Foto: MY DAILY SPACE)

NEWS: Ung kvinde druknet i Holbæk Havn

Nyheder  | 

Ung kvinde druknet i Holbæk Havn · Jakob Ellemann-Jensen er ny formand for Venstre · 60-årig mand omkommet efter påkørsel af lægeambulance · Nattens Emmy Awards skriver historie · Ung mand klemt ihjel under oprydning efter firmafest · Dagens billede: Millioner af unge på gaden for klimaet

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ung kvinde druknet i Holbæk Havn

En yngre afrikansk udseende kvinde er søndag morgen druknet ved en ulykke i Holbæk Havn. Alarmen gik klokken 9.01, da en kvinde var faldet i vandet ud for Kanalstræde 14. I første omgang blev kvinden kørt til undersøgelse på Holbæk sygehus, og der var overvejelser om at overføre hende til Rigshospitalet. Men kort efter ankomsten til sygehuset blev kvinden erklæret død, oplyser Michael Sehested, der er vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi, på Twitter.

Politiet arbejder nu på at få identificeret kvinden og underrettet de pårørende. Det sker blandt andet ved at gennemse videoovervågning fra havneområdet. Tæt ved havnebassinet ligger natklubben SOHO, og derfor undersøger politiet, om den unge kvinde har været på stedet i løbet af natten. Det skriver TV2Øst.

havn havnen lystbåde skagen vesterhavet nordjylland danmark (Foto: MY DAILY SPACE)
En uidentificeret kvinde er druknet i Holbæk havn. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: NEWS: Kinesisk turist fundet i Sortedam Sø i København er død

Jakob Ellemann-Jensen er ny formand for Venstre

For anden gang i historien skal en Ellemann-Jensen lede Danmarks største borgerlige parti. Det blev nemlig Jakob Ellemann-Jensen der nu er Venstres nye formand og statsministerkandidat. Det har over 800 delegerede fra partiet besluttet på et ekstraordinært landsmøde i Herning Kongrescenter lørdag. Ellemann afløser dermed Lars Løkke Rasmussen og da han blev valgt uden en modkandidat, var der heller ikke nogen afstemning, og de delegerede rejste sig i stedet og klappede af den nye formand, da han var færdig med sin præsentation.

Siden det stod klart, at der skulle skiftes ud i partiets ledelse, er han vidt og bredt i både baglandet og blandt partiets 43 folketingsmedlemmer blevet fremhævet som manden, der kan samle de fløje, der er opstået under de seneste fem års opgør mellem Lars Løkke Rasmussen og afgående næstformand Kristian Jensen.

Med valget går han i sin far Uffe Ellemann-Jensen fodspor, der fra 1984 til 1998 var formand for Venstre. Derudover er næstformandsposten også på plads, hvor Inger Støjberg kommer til at have sit fremtidige daglige virke, skriver TV2.

Læs også: NEWS: Ny ung socialdemokratisk regering

60-årig mand omkommet efter påkørsel af lægeambulance

En 60-årig mand er død af sine kvæstelser, efter han søndag eftermiddag var indblandet i en voldsom trafikulykke på Lolland. Ulykken skete på Rødbyvej ved Maribo. Her lavede en personbil en U-vending foran et udrykningskøretøj, som bragede ind i personbilen.

– En ambulance og en paramediciner kommer kørende efter hinanden med udrykning, fortæller vagtchef Lars Denholt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Der er så tilsyneladende sket det, at bilisten er holdt ind til siden. Da ambulancen kører forbi, laver bilisten en U-vending uden at være opmærksom på paramedicineren, der også kommer kørende med udrykning bag ambulancen, skriver Ritzau.

car accident, bilulykke, ulykke, uheld
En ældre mand er afgået ved døden efter han blev påkørt af en lægeambulance. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: En ældre mand er indebrændt i lejlighed i Aarhus

Nattens Emmy Awards skriver historie

Der blev skrevet popkulturel historie ved årets Emmy Awards, der blev afholdt i Los Angeles natten til i dag dansk tid. For første gang nogensinde løb en åbent homoseksuel sort mand nemlig med en pris i en af hovedkategorierne for skuespil. Således kunne den 50-årige Billy Porter modtage et stående bifald fra salen, da han tog imod prisen for ‘Bedste mandlige skuespiller i en dramaserie’ for sin rolle som Pray Tell i hitserien ‘Pose’, der handler om ballroom-scenen i New York i slutfirserne. Og det var en tydeligt rørt Billy Porter, der tog imod prisen.

Nattens helt store vinder blev dog den britiske skuespillerinde og manuskriptforfatter Phoebe Waller-Bridge og serien ‘Fleabag’, som hun selv står bag. Serien, der foreløbig består af to sæsoner og i alt 12 afsnit, vandt nemlig hele fire priser – for ‘Bedste komedieserie’, ‘Bedste manuskript for en komedieserie’, ‘Bedste instruktion for en komedieserie’ og ‘Bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie’ til Phoebe Waller-Bridge selv. Det skriver DR.

Læs også: MY MORNING NEWS: Susanne Bier vinder en Emmy og andre morgennyheder

Ung mand klemt ihjel under oprydning efter firmafest

En arbejdsulykke i Aalborg kostede kort efter midnat natten til lørdag en 24-årig mand livet, oplyser Nordjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 00.30. Ulykken skete på Gasværksvej, hvor firmaet Alfa Laval havde haft personalefest. Den 24-årige var ansat i firmaet Sound and Light, der leverede lys- og lydudstyr til festen. Festdeltagerne var gået hjem, da fire-fem mand fra Sound and Light kom for at hente udstyret.

– I den forbindelse skal en varevogn med anhænger bakke gennem en smal port. Den 25-årige fører af varebilen beder sin kollega om at gå ud og dirigere bilen gennem porten, fortæller politiets vagtchef Henrik Beck.

– Af ukendte årsager kommer den 24-årige i klemme mellem muren og varebilens anhænger, fortsætter han.

En læge, der ankom få minutter senere, erklærede den 24-årige død. De pårørende er blevet underrettet om ulykken. En bilinspektør og Arbejdstilsynet er tilkaldt for at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt, skriver Ritzau.

politi politibil kriminalitet forbrydelse (Foto: MY DAILY SPACE)
En 24-årig mand er omkommet efter en ulykke til en firmafest. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: NEWS: Hollandsk læge frikendt i sag om aktiv dødshjælp

Dagens billede: Millioner af unge på gaden for klimaet

· Mere fra samme kategori ·