Læs også:

Close
sprøjte, medicin, injection

NEWS: Hollandsk læge frikendt i sag om aktiv dødshjælp

Nyheder  | 

Hollandsk læge frikendt i sag om aktiv dødshjælp · Ikonisk statue er tilbage i København efter otte år · Danske turister advares om voldsomt uvejr i Spanien · Snart afholdes EM i hacking · Dagens billede: Tribute in Light – et symbol og hyldest for World Trade Center

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Hollandsk læge frikendt i sag om aktiv dødshjælp

En domstol i Holland har i går frikendt en læge, som hjalp en 74-årig dement patient med aktiv dødshjælp for tre år siden. Sagen er den første af sin slags, siden aktiv dødshjælp blev lovligt i Holland i 2002, skriver BBC. Anklagemyndigheden mente ikke, at lægen havde indhentet tilstrækkeligt samtykke til at give dødshjælp. Anklageren ønskede dog ingen straf, da lægen handlede med gode intentioner – i stedet ville anklageren have retten til at tage stilling til, hvad der er tilstrækkeligt samtykke.

Patienten havde ønsket aktiv dødshjælp, da hun fik demensdiagnosen, men lægen konsulterede ikke patienten igen, efter hun var blevet så syg, at hun kom på et plejehjem for demente. Med gårsdagens dom har domstolen i Holland slået fast, at syge patienter skal holdes op på de beslutninger, de har taget som raske.

I den aktuelle sag fik kvinden en demensdiagnose fire år, før hun døde for tre år siden. I et brev skrev kvinden, at hun ville have aktiv dødshjælp, inden hun kom på plejehjem. Hun ville dog selv bestemme, hvornår tidspunktet var det rette. Da tiden kom, sørgede en læge for, at kvindens ønske blev indfriet. Han puttede et bedøvelsesmiddel i hendes kaffe, og hun mistede bevidstheden. Men kvinden vågnede, og hendes datter og mand måtte holde hende nede i sengen, indtil den dødelige dosis medicin virkede. Det afgørende spørgsmål i retssagen i Holland var, hvorvidt den demente kvinde var i stand til at give sit samtykke til den aktive dødshjælp – uanset hendes tidligere erklæring om, at det var det, hun ønskede. Det skriver TV2.

sprøjte, medicin, injection
Hollandsk læge frikendt i sag om aktiv dødshjælp af kvinde med demensdiagnose. (Foto: Unsplash)

Læs også: MY MORNING NEWS: Danskerne ønsker aktiv dødshjælp lovliggjort og andre nyheder

Ikonisk statue er tilbage i København efter otte år

Med Cityringens snarlige åbning kan den ikoniske statue endelig få lov til at komme hjem igen. En solskinsdag i 2011 sagde den ikoniske fiskerkone på Gammel Strand i Indre København midlertidigt farvel til sin vante plads. Fiskerkonen havde siden 1940 tronet ved kanalen med ryggen til Christiansborg og med front mod Strøget. Men det kommende metrobyggeri krævede god plads, og derfor blev statuen pakket væk. Men efter otte år har den tirsdag igen indtaget sin faste plads.

I 2011 blev statuen i første omgang sendt på depot. Men i 2015 dukkede hun op igen, denne gang i Københavns Sydhavn lige ud for S-togstationen. Her havde en gruppe kunstnere fået lov at låne den gamle kone. Men med Cityringens snarlige åbning har Københavns sidste fiskerkone altså nu fået lov til at komme hjem igen, skriver TV2.

Læs også: NEWS: Danskerne gik for klimaet

Danske turister advares om voldsomt uvejr i Spanien

Udenrigsministeriets Borgerservice advarer om voldsomt uvejr og risiko for oversvømmelser i flere spanske turistmål. Det drejer sig om byerne Alicante, Valencia og Murcia. Det skriver Borgerservice på Twitter onsdag aften.

– Voldsomt uvejr kan medføre oversvømmelser i Alicante, Valencia og Murcia. Følg de lokale myndigheders anvisninger, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice.

Tidligere på ugen ramte ekstremt uvejr Mallorca med både tornadoer og oversvømmelser til følge, og Spaniens meteorologiske institut (AEMET) har nu udstedt en rød advarsel om risiko for ekstremt vejr. Det er en storm, der bevæger sig langsomt og ventes at bringe store mængder regn med til større dele af Spaniens østkyst. Det voldsomme regnvejr ventes ifølge AEMET at ramme Valencia tidligt i dag og det står til at skule fortsætte med enkelte ophold over nogle dage.

Billeder fra den lokale engelsksprogede avis Majorca Daily Bulletin viser hagl cirka på størrelse med dueæg. Vindstød nåede op på 100 kilometer i timen, og nogle floder gik over deres bredder, skriver Ritzau.

Snart afholdes EM i hacking

I oktober løber europamesterskaberne i hacking af stablen i Bukarest. Ved European Cyber Security Challenge 2019 dyster de europæiske lande om, hvem der har de dygtigste hackere. Hvis man nu undrer sig over, hvorfor hackere bliver hyldet ved et mesterskab, så skyldes det, at deltagerne er såkaldte “white hat hackers”. Det vil sige, at de arbejder for virksomheder og myndigheder i stedet for at begå kriminalitet. Danmark er repræsenteret med et landshold bestående af unge IT-eksperter fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

– Cyberkriminelle over hele verden tjener styrtende med penge. Det er top-professionelle organisationer, som investerer massivt i at udvikle nye metoder til at angribe virksomheder og borgere. Det er helt afgørende, at myndigheder og sikkerhedstjenester har personale ansat, der kan tænke kreativt som kriminelle hackere for at være på forkant med udfordringerne, siger Bogdan Botezatu fra IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender, der har hovedsæde i Bukarest.

Der skal med andre ord en hacker til at stoppe en hacker. Bogdan Botezatu forklarer, at når en hacker arbejder på de godes side, kalder man det en “white hat hacker”. En “black hat hacker” derimod opererer på den forkerte side af loven, skriver Ritzau.

e-sport gaming game gamer spil
I oktober afholdes Em i Hacking i Bakarest for såkaldte ‘white hat hackers’ der arbejder for at stoppe kriminelle hackere. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Hver anden dansker rammes af it-kriminalitet

Dagens billede: Tribute in Light – et symbol og hyldest for World Trade Center

· Mere fra samme kategori ·