Læs også:

Close
eu, sygesikringskort, kort, sygesikring, syg, sygdom, rejse, ferie, eu

NEWS: Danskerne ved stadig ikke, hvad det blå sygesikringskort dækker

Nyheder  | 

Danskerne ved stadig ikke, hvad det blå sygesikringskort dækker · Hver tredje holder mindre end tre ugers sommerferie · Facebook, Instagram og WhatsApp gik ned · Det vælter ind med killinger på landets internater · Dagens video: Når hajen kommer lidt for tæt på

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Danskerne ved stadig ikke, hvad det blå sygesikringskort dækker

Denne sommer er det fem år siden, at det blå sygesikringskort blev fast inventar i kufferten på rejser inden for EU. Danskere tror dog stadig, at det blå kort dækker meget mere, end det reelt gør. Det viser en ny rundspørge foretaget af Epinion på vegne af Forsikringsguiden.

Kun cirka halvdelen af danskerne er klar over, at det blå sygesikringskort ikke dækker det samme som en rejseforsikring. Og under halvdelen ved, at det blå sygesikringskort ikke dækker hjemtransport ved sygdom eller ulykke.

 – Vi ved, at knap 25 procent af danskerne har rejst uden for Norden uden en rejseforsikring. Og det kan blive rigtig dyrt, hvis uheld eller sygdom rammer, da det blå kort ikke dækker det samme som en rejseforsikring, siger Anja Lintrup Sørensen fra Forsikringsoplysningen.

En rejseforsikring dækker udgifter udover dem, det blå kort dækker. Det gælder bl.a. udgifter til hjemtransport i forbindelse med sygdom eller ulykke, tilkaldelse af familie ved sygdomsindlæggelse samt nødvendig behandling på privathospital og -klinik. Det er værd at bemærke, at privatklinikker ofte er eneste mulighed på mindre ferieøer og i charterområder.

 – Det er vigtigt, at danskerne forstår forskellen mellem det blå kort og en rejseforsikring. Det vil altid være det mest sikre valg for forbrugere at have en rejseforsikring som supplement til det blå kort – også selvom du kun rejser inden for EU, siger Anja Lintrup Sørensen.

Rejser du uden for EU, er rejseforsikringen naturligvis også vigtig, da der slet ikke er nogen hjælp at hente fra en offentlig sygesikring. Det skriver Forsikring & Pension.

eu, sygesikringskort, kort, sygesikring, syg, sygdom, rejse, ferie, eu
Danskerne ved stadig ikke, hvad det blå sygesikringskort dækker. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Har du styr på det blå sygesikringskort?

Hver tredje holder mindre end tre ugers sommerferie

For omtrent hver tredje erhvervsaktive dansker er sommeren ikke lig med tid til ferie. 32 procent svarende til flere end 900.000 personer nøjes med at holde sommerferie i to uger eller mindre, og yderligere 4 procent vælger at lægge deres ferie på andre tider af året. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA.

Det svarer til, at mere end en million danskere ikke holder minimum tre ugers sammenhængende ferie hen over sommermånederne. Og det er en trist tendens, mener Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

– Eksperter i stressforebyggelse har slået fast, at det gør dig til en bedre kollega, medarbejder eller chef, når du holder flere ugers sammenhængende sommerferie. Det er en basisingrediens i en sund og afbalanceret work-life-balance, og hvis vi skal holde længe på arbejdsmarkedet, så skal det også være muligt at hente inspiration og energi andre steder end på jobbet. Det er noget bras, hvis vi ikke tager den forebyggende kur en gang om året, siger han.

Morten Thiessen opfordrer samtidig til, at man rent faktisk også holder ferie i sin sommerferie.

– Der er noget god visdom i den gamle remse om, at det tager en time at geare ned fra en arbejdsdag, en dag at geare ned til weekenden efter en arbejdsuge og op til en uge at geare ned til ferien. Derfor batter de korte ferier ikke på samme måde som tre uger eller mere i træk. Langt de fleste kan rent faktisk undværes i de uger hen over sommeren, så mit klare råd er, at man trækker stikket i tre uger, siger Morten Thiessen. Det skriver Ingeniørforeningen, IDA.

Rejse rejs ferie fly travel
Hver tredje holder mindre end tre ugers sommerferie. (Foto: Pexels)

Læs også: Underholdning til en regnvejrsdag i sommerferien

Facebook, Instagram og WhatsApp gik ned

Havde du problemer med Facebook, Instagram og WhatsApp i går? Så er du ikke den eneste. I går oplevede folk over hele verden nemlig, at både Facebook, Instagram og Whatsapp gik ned. Og så endda på samme tid.

På Instagram kunne folk ikke se hinandens billeder. Og det samme var gældende på Facebook. Og brugere af WhatsApp havde problemer med at sende samt modtage beskeder.

– Vi er opmærksomme på at nogle mennesker lige nu har problemer med at uploade billeder, videoer og andre filer til vores tjenester. Vi arbejder på at få dem til at virke hurtigst muligt, fortæller en talsperson fra Facebook. Det skriver Daily Express.

Facebook og Twitter går til angreb mod propaganda
Facebook, Instagram og WhatsApp gik ned. (Foto: Pixabay)

Læs også: Facebook vil forbyde annoncer der fraråder folk at stemme

Det vælter ind med killinger på landets internater

Ved en rundspørge på Dyrenes Beskyttelses otte landsdækkende internater formodes antallet af dumpede killinger at være på 716 i skrivende stund. Sæsonen er ikke engang ved sit højdepunkt endnu, og antallet stiger dagligt.

– Det er et sørgeligt højt tal, som vi desværre ser hver sommer. Killingerne bliver efterladt både med og uden deres mor, ofte fordi ansvaret for den større mængde katte er blevet for omfattende for ejeren, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Det samlede antal svarer til omkring 100 killinger per internat i gennemsnit, som endnu ikke er klar til at blive formidlet videre til nye familier, og derfor har de brug for ekstra omsorg og pleje.

Så mange killinger kan de ansatte på internaterne hverken få plads til eller nå at give daglig omsorg, så derfor hjælper private hjem i nærområderne.

– Takket være de mange danske hjem, der åbner døren for uønskede killinger, er det muligt for os at give dem en ny chance for et værdigt liv, siger Jens Jokumsen. Det skriver Dyrenes Beskyttelse.

killinger, katte, dyr, sød, nuttet
Det vælter ind med killinger på landets internater. (Foto: Pexels)

Læs også: Danskerne kræver forbud mod buræg

Dagens video: Når hajen kommer lidt for tæt på

Læs også: Mand død efter hajangreb

· Mere fra samme kategori ·