Læs også:

Close
Regnvejr, regndråber på vindue

Underholdning til en regnvejrsdag

Kultur  | 

Vi vil ikke være lyseslukkere, men sådan rent statistisk kan der være en risiko for regn i din sommerferie eller sommermånederne. I hvert fald hvis du opholder dig i Danmark. Her får du tips til en regnvejrsdag

 

Tina: To rigtig gode bøger

‘Befrielsens øjeblik’ – Samtaler med Lars Løkke Rasmussen

Forfatter Kirsten Jacobsens bog ‘Samtaler med Lars Løkke Rasmussen’ udkom under stor virak, da det var noget af en overraskelse og gemt hemmelighed. Ambitionen var klar: at nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen havde som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid. Nu er det afholdt, og en ny statsminister har taget over. Men det gør ikke bogen mindre interessant.

I en række timelange samtaler – både på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen, er det blevet til mange samtaler med en ærlig politiker, der har besluttet at være mere åben og ærlig. Det er ‘Befrielsens øjeblik’. Hvad fremtiden bringer for ham og Venstre vides ikke. Men det er et sjældent indblik i en offentlig person, som man her får.

lars løkke rasmussen statsminister bog kirsten jacobsen (Foto: MY DAILY SPACE)
En god bog, som er perfekt til sommerferielæsning. (Foto: MY DAILY SPACE), 179,95 kr., www.saxo.com

‘De forsvunde roser’

Hvis du ikke har læst ‘Blomstrende Syrener’ af Martha Hall Kelly, så kast dig over den. Og ellers kan du også starte med denne selvstændige roman, der som den anden bog også bygger på virkelige hændelser. Den internationale bestseller-forfatter kan skrive bøger, som man slet ikke kan slippe igen – eller for den sags skyld har lyst til skal ende. Sådan er det også med denne bog. Året er 1914, og verden har stået på tærsklen til krig så mange gange, at det ikke rigtig kan hidse den almindelige amerikaner op.

Eliza Ferriday har også andre ting at tænke på, mens hun gør klar til sit livs rejse i selskab med sin veninde. Destinationen er Sankt Petersborg. Men da Østrig erklærer Serbien krig, og det russiske emperium begynder at falde, undslipper Eliza hjem til Amerika, mens veninden Sofya, der oprindelig kommer derfra, må flygte til deres landsted.

En bog der både er smuk, fængslende, trist men absolut sommerferieværdig.

bog de forsvunde roser martha hall kelly bog (Foto: MY DAILY SPACE)
Bogen man ikke har lyst til ender. (Foto: MY DAILY SPACE), 209,95 kr., www.saxo.com

Mai Britt: To spændende podcasts

Sitter – med Signe Lindkvist og Iben Hjejle

Hvis vejret skulle vise sig fra sin mindre flatterende side over sommeren, så vil de her to dejlige damer med sikkerhed være din redning til stadig grin og smil på læben i gråvejr. Iben Hjejle og Signe Lindkvist sørger nemlig for højt humør med deres podcast Sitter. De gennemgår hver uge deres dosmerseddel, hvor ingen emner hverken er for store eller for små, og som giver nyttig ny viden om alt mellem himmel og jord. Du kan lære alt omkring, hvad løglasagne er, om bodypositivity til kæledyrenes “nuttieffekt”.

Du kan blandt andet lytte til Sitter her

Fries Before Guys

Veninderne Nanna og Josephine har sammen lavet en samtalepodcast, hvor de giver et intimt indblik i det at være en ung kvinde i 20’erne og alt hvad der hører med. Hver uge tager de fat på et nyt emne med det formål at bryde tabuer og normer gennem deres egne oplevelser og erfaringer. Som de selv siger er de “grænseløse” og har et ønske om at dele den “filterløse” virkelighed med deres lyttere. Det handler altså om livet, glæden, angsten, forvirringen og forventningerne i livet – alt det vi alle går igennem. 

Du kan blandt andet lytte til Fries Before Guys her

Fordelen ved begge podcasts er, at der er masser af afsnit at gå i krig med, så der burde være nok underholdning til resten af sommeren – også til solskinsdagene på stranden.

Maria: To fængslende serier

Tjernobyl

En miniserie på fem afsnit, som handler om atomulykken i Tjernobyl. Serien tager os med allerede fra minutterne inden katastrofen, men vi er også med i de efterfølgende år. Det er en forfærdelig historie, og vi kan ikke lade være med at tænke på alle de stakkels mennesker. Men serien er virkelig god, og den er et must at se! Det eneste minus ved den er, at den jo desværre er bygget på rigtige begivenheder, OG at der kun er fem afsnit. En serie med gode skuespillere, som bare SKAL ses.

Alle fem afsnit kan ses på HBO Nordic.

Tjernobyl, hbo, stream, serie
Serien om Tjernobyl er tilgængelig på HBO. (Foto: HBO Nordic / ©2019 Home Box Office, Inc. All rights reserved. HBO® and all related programs are the property of Home Box Office, Inc.)

Stranger Things – tredje sæson

Endelig kommer tredje sæson af den ekstremt populære sci-fiction 80’er-serie, Stranger Things. Vi bliver genforenet med Eleven, børnene, Winona Ryder og alle de andre, som er tilbage for at løse mysteriet om det mystiske væsen Gormagon. Vi har så mange spørgsmål, og vi kan snart ikke vente mere. Har du endnu ikke set de første to sæsoner? Fordi så er det bare om at komme i gang.

Tredje sæson af Stranger Things har premiere den 4. juli på Netflix. Så sæt et kryds i kalenderen!

, winona ryder, david habour, duffer duffer brothers, finn wolfhard, gaten matarazzo,  caleb mclaughlin, noah schnapp, dustin, lucas, will, mike, eleven, stranger things, millie bobbie, stranger things, anerkendelse, linnea berthelsen, stranger things, kali, serie, netflix, 1980, show, skuespiller, skuespillerinde,
Vennerne Will, Mike, Dustin og Lucas forsøger at redde verden fra onde videnskabsmænd og aliens sammen med deres veninde Eleven. (Foto: Netflix)

Ellen: To aktiviteter udenfor lejligheden

Når det regner i Danmark, har man tendens til at komme i sit deprimerede hjørne og blive ugidelig, småsur og komme i underskud af overskud. Her er to bud på aktiviteter at tage sig til på en regnvejrsdag i henholdsvis København og Aarhus.

Den Frie Udstilling, København

Den Frie i København ligger på Oslo Plads blot et stenkast fra Østerport Station. Den smukke, gamle bygning ses fra lang afstand med sit kendetegn, den store gyldne statue af Pegasus på taget. Den Frie er Danmarks ældste kunstnersammenslutning, som blev stiftet i protest mod den censurerede udstilling på Charlottenborg tilbage i slut 1800-tallet.

Kunsten som vises på Den Frie er frigjort fra de traditionelle rammer, og er udfordrende, spændende og anderledes kunst, end man ellers finder i København. Mange af udstillingerne er ikke blot malerier og grafiske elementer. Ofte udstilles performance art og installationskunst.

Det er oplagt at tage gummirøjserne på og hive regnhatten over det deprimerede regnvejrsfjæs, og hoppe på S-toget til Østerport. Her kan man have en sjov, anderledes oplevelse på Den Frie Udstilling.

Du kan læse mere om aktuelle udstillinger og aktiviteter på Den Frie her.

Den Frie Museum Kultur (Foto:Den Frie PR)
Den Frie Museum Kultur (Foto:Den Frie PR)

Badeanstalten Spanien, Aarhus

Kom på toppen igen, trods kedeligt sommerregn, og besøg Aarhus’s ælste badeanstalt, Badeanstalten Spanien i Aarhus C. Badeanstalten er det idelle sted at tage hen og få et overskudsboost, et forbedret immunforsvar, og et roligere sind i det kedelige vejr. Lyder godt ikke …

Er man til et varmt saunagus, kan man komme til lørdagsgus; en lækker wellness-oplevelse, hvor man forkæles med varme slag med håndklæder, for at igangsætte kroppens blodcirkulation. Heden i saunaen får din krop til at transpirere, og hermed udskilles affaldsstofferne fra de ekstra glas rosé, som jo nemt ryger ned i sommervarmen.

Der er ingen undskyldninger … På med regnfrakken, find paraplyen frem, og tag mod Aarhus C. Nyd en forfriskende, healende wellness oplevelse på Badeanstalten Spanien.

Book en tid her, og kom afsted!

Badeanstalten Spanien Kurbad Spa Sauna Sansebad Aarhus Wellness (Foto:Visit Aarhus PR)
Badeanstalten Spanien Kurbad Spa Sauna Sansebad Aarhus Wellness (Foto:Visit Aarhus PR)

· Mere fra samme kategori ·