
Bøgerne der gør dig klogere og inspirerer
Vi har gjort det nemt for dig … Fundet bøger som på hver deres måde både gør dig klogere, inspirerer og måske endda giver dig lyst til at rejse, udforske eller læse endnu flere bøger
Det bugner med lækre bøger. Både skøn- og fagbøger. Her får du seks bøger, som vil gøre efteråret noget mere spændende, belærende og udviklende. Bliv lidt klogere og dyk ned i disse seks gode bøger …

Den spændende bog fra og om anden verdenskrig
Der er kun få tilbageværende modstandsfolk i Danmark her 80 år efter befrielsen, og snart er der ingen øjenvidner tilbage, der kan berette om tiden. Og mens de fleste i Ejler Borchs hjemby Hundested husker ham som den tidligere maskinmester på færgerne, kommer det nok bag på en del, at han har en fortid som modstandsmand bevæbnet med en maskinpistol.
Ejler Borch, født i 1925 og snart 100 år gammel, var aktiv i BOPA fra 1944 til 1945. I bogen ‘Den sidste sabotør’ får du hans historie, fuld af dramatiske øjeblikke og afgørende valg.
Undervejs kæder bogens forfatter, journalist Anders Hauch Fenger, Ejlers historie sammen med den større fortælling om BOPA, om de unge sabotører og deres aktioner og om Gestapos jagt på modstandsgrupperne. Vi møder også Jonathan, en 15-årig dansk dreng i nutidens Danmark, der mener, at vi skal huske at ære de gamle modstandsfolk – mens vi stadig kan.
Bogen er en fin dokumentarisk fortælling baseret på en lange række interviews med Ejler Borch og hans familie samt arkivmateriale. Virkelig interessant – relevant og vigtig for nutiden og fremtidens forståelse for en krig, mange blot har ‘hørt om’ …

‘Den sidste sabotør’, 264,95kr., saxo.com
Bedste guide til at udforske Marrakech
Magiske Marrakech! Næsten tusind års spændende historie har sat sine imponerende spor i denne enestående by, fyldt med farver og mønstre, dufte og smage, lys og lyde og en ganske særlig stemning, der opstår i krydsfeltet mellem smukke omgivelser, en rig kultur, gæstfrihed og et yderst gavmildt klima.
Med denne bog i hånden har du alt, hvad du har brug for at vide for at få den fuldendte oplevelse af den røde by. Både til forberedelserne hjemmefra og til at have med i tasken rundt i de små gader og stræder, hvor du kan læse baggrundshistorier og bruge de talrige tips og beskrivelser til at vælge, hvad du skal se, og hvor du skal spise.
Din guide til Marrakech giver dig levende og personlige beretninger fra: • Over 100 cafeer & restauranter • 15 historiske seværdigheder • 15 haver & parker • 35 museer, kulturhuse & gallerier • masser af info om riads, hoteller & hammam.
Foruden historie, håndværk & shopping, souk & markeder, arkitektur & madkultur, musik & festivaler og al den praktiske info, du har brug for på turen.
Maria Wittendorff er exam.art. i semitisk filologi/arabisk, videreuddannet i blandt andet interkulturel kommunikation og journalistik og mangeårig skribent og redaktør på magasiner og bøger. Hun kender Marrakech om nogen. Og selvom jeg har været der en del gange, kan jeg stadig lære og blive kloge ved at læse og bruge hendes bøger.

‘Din guide til Marrakech’, 219,95 kr., saxo.com
Bogen der både gør dig ‘London-klog’ og giver dig lyst til at rejse
Bogen ‘London – en rejseguide for livsnydere’ er ikke bare pæn at have liggende. Den er spændende, informerende og giver dig rejselyst.
Oplev London som aldrig før med vores detaljerede London-guide, der giver dig et komplet overblik over byens forskellige kvarterer. Denne smukke coffee table-bog på 256 sider kombinerer en detaljeret rejseguide med visuel skønhed og inspirerende indhold, der vækker lysten til at opleve London på nært hold.
Guiden er forsynet med kort, så du nemt kan navigere og lære hver del af London at kende.
I guiden kan du blandt andet:
Opleve Londons ikoniske pub-kultur, slentre gennem de charmerende, brostensbelagte mews i South Kensington, nyde moderne britisk mad på restauranten St. John, blive inspireret af Londons kvindemode i Savile Row, tage en dukkert i de mange udendørs svømmebassiner, udforske en af verdens største botaniske haver og opleve brutalismens arkitektur …
Få forslag til gåture i London, så du kan udforske kvarterer fra forskellige synsvinkler. Perfekt til både førstegangsbesøgende og rutinerede London-rejsende, der ønsker at opdage byen på en struktureret og inspirerende måde.

London rejsebog, 349,95 kr., exlibrismedia.dk
Vintersysler – så er vinteren dækket ind
Bogen ‘Vinterliv – Oplevelser, håndværk og små projekter i de kolde måneder’ af Christine Granild er intet mindre end den perfekte bog til at gøre vinteren SÅ hyggelig.
Når kulden kommer krybende, søger vi ind i varmen, men hvad nu, hvis vi turde gå udenfor i stedet?
Bogen åbner døren til en stemningsfuld verden, hvor haven og naturen bliver et levende frirum gennem efteråret og vinteren. Med sans for årstidernes skønhed inspirerer bogen til at forlænge udelivet og skabe varme, nærvær og kreativitet midt i den kolde tid. Her finder du idéer til kranse, krukker, buketter, dekorationer og pileflet skabt af naturens egne materialer. Fra enkle projekter, der hurtigt bringer stemning til haven eller hjemmet, til mere fordybende kreative processer.
Bogen er en hyldest til havelivet ‘off season’ og til at leve tæt på naturen året rundt. Med en bæredygtig og cirkulær tankegang viser bogen, hvordan selv små naturfund kan forvandles til smukke vinterfortællinger, uanset om du har en stor have, en lille altan eller blot længes efter mere natur i hverdagen.
Christine Granild står bag haveuniverset Hverdagshaven, hvor hun inspirerer til et kreativt og naturnært haveliv året rundt. På Instagram finder du hende på @hverdagshaven. Christine Granild har tidligere udgivet havebogen Hverdagshaven året rundt.

Vinterliv, 269,95 kr., saxo.com
Kom tættere på kunsten
Under en trappe i et hus i staten New York skjulte der sig indtil for få årtier siden en kunstskat – en samling med hundredvis af værker og skitser – der føjer en ny dimension til kunsthistorien. Det epokegørende fund blotlægger ikke kun nye værker af to kunstnere, hvoraf den ene er blevet kendt som en af grundlæggerne af fransk impressionisme, mens den anden mere eller mindre er forsvundet ud af kunsthistorien. Skatten viste sig også at rumme nøglen til en stort set uudforsket sammenhæng mellem dansk guldalder og fransk impressionisme.
Omkring år 1850 mødte Camille Pissarro den danske maler Fritz Melbye på Pissarros fødeø, Skt. Thomas i Caribien, og de to rejste og arbejdede tæt sammen i en årrække derefter. Pissarro og Melbye stiller skarpt på betydningen af deres kunstneriske møde og følger igennem en lang række værker deres fælles tid i Caribien og Venezuela. Bogen er rigt illustreret med værker fra den genfundne kunstsamling og udfolder derigennem argumentet om, at Melbye var Pissarros første lærer og en afgørende forbindelse til den danske guldaldertradition. Ledsaget af skitser, akvareller og oliemalerier skabt af begge kunstnere føjer bogen dermed et nyt kapitel til vores forståelse af impressionismen.
En virkelig spændende og interessant bog med et indblik i blot en lille bid af kunstens verden.
Jeg har den kun på engelsk (som den også fås på saxo.com), her er den vist i den danske udgave …

‘Pissaro og Melbye’, 294,95 kr., saxo.com
Bliv klogere på stjernetegnene
Palle H. Fogtdal har lavet en anderledes og spændende bog om astrologien og stjernetegnene. Han skriveer blandt andet: Dit stjernetegn forklarer dig ikke, hvem du er, men hvad der gør dig lykkelig.
Bogen’Kan man stadig træde på en vandmadn’ er en uundværlig guide til dig, der vil forstå, hvad astrologien kan fortælle om din personlighed, dit potentiale og din vej mod et mere autentisk liv.
Peter H. Fogtdal er uddannet astrolog og kendt for sin skarpe humor og han formår at gøre selv de største spørgsmål om vores kosmiske arv både lette, underholdende og dybt vedkommende.Man kan se intime og private detaljer i et horoskop, hvis man får oplyst fødselstidspunktet, hvilket er grunden til, at Beatles-stjernen George Harrison og popikonet Taylor Swift ikke oplyser deres.Bogen fungerer både som en inspirerende introduktion til astrologiens univers og som et praktisk opslagsværk, hvor du hurtigt kan dykke ned i netop dit stjernetegn.
Den får dig til at tænke – overveje – blive endnu klogere. En perfekt bog at gå på opdagelse i.

Kan man stadig træde på en vandmand, 224,95 kr., saxo.com
Læs også:
![]()



