Læs også:

Close
Facebook

NEWS: Facebook vil forbyde annoncer der fraråder folk at stemme

Nyheder  | 

Facebook vil forbyde annoncer der fraråder folk at stemme · Musikfestivaler har godt tag i danskerne – især studerende og unge med højtuddannede forældre · Salling Fondene uddeler millioner til medarbejderne · Europæisk hedebølger truer millioner af dyr på vejene · Dagens billede: Dennis Knudsen er blevet far

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Facebook vil forbyde annoncer der fraråder folk at stemme

Til efteråret forventes det, at Facebook kommer med et forbud mod annoncer der fraråder folk til at stemme. Det sker forud for det amerikanske præsidentvalg i 2020. Facebook forventer, at forbuddet bliver sat igang forud for guvernørvalget i november. Det oplyser driftschef i Facebook Sheryl Sandberg i en meddelelse fra Facebook.

Sidste år forbød Facebook opslag, som spreder misinformation om stemmemetoder, valgdatoer og valgsteder.

Forbuddet er stadig under udvikling, og det sociale medie søger råd fra valgorganisationer. Facebook oplyser desuden, at forbuddet kun vil gælde USA i begyndelsen af initiativet, og at forbuddet ikke gælder brugernes opslag.

Facebook arbejder på, at fjerne alt ondsindet relateret indhold. Tidligere har det sociale medie været i søgelyset, da det netop blev brugt til at sprede misinformation i forbindelse med valg. Det skriver Ritzau.

Facebook
Facebook vil forbyde annoncer der fraråder folk at stemme. (Foto: Pexels)

Læs også: Facebook, Instagram og WhatsApp gik ned på samme tid

Musikfestivaler har godt tag i danskerne – især studerende og unge med højtuddannede forældre

Hver sjette dansker deltog i musikfestivaler i foråret og sommeren 2018. Den mest festivalbesøgende gruppe er studerende og børn af forældre med lange videregående uddannelser.

17 procent af danskerne deltog i festivaller og andre musikevents i foråret og sommeren 2018. Den gruppe, som oftest deltog, var studerende, hvor 37 procent var på musikfestival i løbet af foråret og sommeren.

Generelt var de yngre danskere bedst repræsenteret på musikfestivalerne, hvor 36 procent af de 16-24-årige deltog. Herefter følger de 25-35 årige, hvor 25 procent var på festival. Festival-deltagelsen falder i takt med alderen, og ligger under landsgennemsnittet, når folk når over de 45 år.

Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse inkluderer oplysninger om forældrenes højest gennemførte uddannelse for den del af svarpersonerne, som er yngre end 35 år.

Ser man på denne gruppe, så svarer hele 42 procent af svarpersonerne, som har forældre med lange videregående uddannelser, at de var på festival i foråret og sommeren 2018. For hele gruppen af unge mellem 16 og 34 år gælder det, at 30 procent var på festival i den undersøgte periode. Det skriver Danmarks Statistik.

Koncert (Foto: Pexels)
Musikfestivaler har godt tag i danskerne – især studerende og unge med højtuddannede forældre. (Foto: Pexels)

Læs også: Musthaves til årets festivaler

Salling Fondene uddeler millioner til medarbejderne

Flere end 9.000 medarbejdere i blandt andet Bilka, føtex, Netto og Salling Stormagasiner kan i slutningen af august glæde sig til en ekstra hilsen på lønsedlen. Det sker, når Salling Groups ejere, Salling Fondene, uddeler knap 15 millioner kroner af fondenes overskud til medarbejdere.

Salling Groups grundlægger, købmand Herman Salling, stiftede i 1958 Købmand Ferdinand Sallings Mindefond. Et af fondens formål er at give en del af fondens overskud tilbage til medarbejderne i virksomheden. Gratialet gives til både nuværende og tidligere medarbejdere, som har været ansat i hele perioden fra 2015 til 2018.

– Det er medarbejdernes indsats, der sikrer, at vi kan gøre hverdagen bedre for vores kunder og samfundet omkring os, når vi investerer i bæredygtige løsninger, støtter velgørende projekter og skaber muligheder for medborgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det fortjener medarbejderne stor anerkendelse for, og derfor er vi rigtigt glade for at kunne give en del af fondenes overskud tilbage til dem, siger Per Bank, formand i den ene af Salling Fondene og adm. direktør i Salling Group.

Salling Fondene, der i 2017 blev eneejer af Salling Group efter at have tilbagekøbt de resterende aktier i virksomheden, er kendt for at støtte en lang række initiativer og projekter, der er til glæde og gavn for mennesker i Danmark. Samlet set har fondene siden 2012 uddelt over én millard kroner til kultur, sport, uddannelse, kirke og velgørende formål. Seneste uddeling af gratiale til medarbejderne var i 2018. Det skriver Salling Group.

netto, salling, job, arbejde, medarbejder
Salling Fondene uddeler millioner til medarbejderne. (Foto: Salling Group)

Læs også: Flere butikker skjulte tobakken: 20 millioner færre solgte cigaretter

Europæisk hedebølge truer millioner af dyr på vejene

Hedebølgen har ramt Europa, og de ungarske myndigheder tager nu konsekvensen og lukker for transport af kvæg til Tyrkiet over Ungarn ved temperaturer over 30 grader. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danske myndigheder til at sikre forholdene for de mange tusinde dyr på danske dyreeksporter.

På baggrund af den nuværende hedebølge i store dele af Europa opfordrer Dyrenes Beskyttelse i et brev til Fødevarestyrelsen danske myndigheder til også straks at iværksætte foranstaltninger, der sikrer, at levende dyr ikke sendes ud på transporter fra Danmark, når temperaturen er så høj, at dyrene udsættes for lidelse.

– Det er en ekstrem situation lige nu, og det kan ikke undgås at mange tusinde, om ikke millioner af dyr lider, hvis de transporteres i lastbiler under de dagtemperaturer, som opleves både herhjemme men især længere sydpå i Europa lige nu. Jeg appellerer derfor til de danske myndigheder om at suspendere tilladelsen til eksport af levende dyr under ekstreme temperaturforhold og dermed til at følge andre EU-medlemsstater, der allerede har taget skridt i denne retning. Danmark har som Europas største eksportør af smågrise et helt særligt ansvar, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Sidste år eksporterede den danske svinebranche knap 15 millioner levende smågrise til opfedning i primært Polen, Tyskland og Italien. Det svarer til, at lastbiler fra Danmark dagligt kører titusindvis af grise til lande over det meste af Europa, og tal fra Landbrug & Fødevarer viser, at antallet af eksporterede dyr ikke falder i sommermånederne. Heller ikke under sidste års hedebølge. Det skriver Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse, dyr, grise, gris, grisetransport, dyrevelfærd
Europæisk hedebølge truer millioner af dyr på vejene. (Foto: Dyrenes Beskyttelse)

Læs også: Tusindvis af eksportgrise dør inden de har forladt landet

Dagens billede: Dennis Knudsen er blevet far

Læs også: Interview: Stjernefrisører giver alle kvinder mulighed for at få A-list-hår

· Mere fra samme kategori ·