Læs også:

Close
Røde roser, roser, kærlighed, love, romantik, blomster, rød, røde, rødt, buket, mors dag, kæreste, mand

NEWS: Valentinsdag har for alvor fået fat i danskerne – og især i de unge

Nyheder  | 

Valentinsdag har for alvor fået fat i danskerne – og især i de unge · Britta Nielsens datter er erklæret konkurs · Museumsgæster kan have været udsat for mæslingesmitte · Danmarks største designmarked i Øksnehallen · Dagens billede: The Real Housewives of Beverly Hills er tilbage

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Valentinsdag har for alvor fået fat i danskerne – og især i de unge

Trods behørig dansk skepsis over nye – og især amerikanske – traditioner, har danskerne for alvor taget kærlighedsdagen valentinsdag til sig. Det er især det yngre (og nok nyforelskede) danskere, som fejrer deres kærlighed med gaver, middage og biografture.

På blot fem år er dagen salgsmæssigt steget med 73 procent hos Interflora – herunder en stigning med hele 30 procent sidste år. Og trods den store fremgang så forventer blomster- og gavekæden at endnu flere danskere vil sende hinanden kærlige hilsner i år.

– Danskerne har taget valentinsdag til sig, og sidste år oplevede vi – alene på interflora.dk – en fremgang på 30 procent i salget på mærkedagen. Blomster er kærlighedens sprog, og med mærkedagens blomstrende popularitet forventer vi i år igen en fremgang i salget, siger Søren Flemming Larsen, som er administrerende direktør og partner i Interflora Danmark.

Ifølge en rapport fra Dansk Erhverv er det hele 39 procent af de unge under 30 år, som har taget mærkedagen til sig, men hos Interflora oplever man også, at de ældre benytter dagen til at hylde kærligheden.

– Mærkedagen er for dem, der gerne vil hylde kærligheden og give deres nærmeste ekstra opmærksomhed. De senere år har dagen for alvor bidt sig fast hos de unge og nyforelskede, men i en travl hverdag fyldt med praktiske gøremål, kan mærkedagen være en god anledning for os alle til at huske på romantikken og den livslange kærlighed, afslutter Søren Flemming Larsen. Det skriver Brandhouse i en pressemeddelelse.

Røde roser, roser, kærlighed, love, romantik, blomster, rød, røde, rødt, buket, mors dag, kæreste, mand
Valentinsdag har for alvor fået fat i danskerne – og især i de unge. (Foto: Pexels)

Læs også: Love is in the air: Gode idéer til valentinsdag

Britta Nielsens datter er erklæret konkurs

Nadia Samina Hayat som er datter af Britta Nielsen, er gået personligt konkurs i starten af februar. Det sker, fordi hun har modtaget private anfordringslån af sin mor.

Britta Nielsen er sigtet for svindel for 111 millioner kroner i Socialstyrelsen. Hun havde været efterlyst verden over, siden sagen kom frem i starten af oktober og indtil hun blev anholdt i starten af november sidste år.

Sammen med sin søster og sin bror, er Nadia Samina Hayat sigtet for hæleri i sagen mens Karina Jamilla Hayats mand er sigtet for i forening med andre at modtage, sikre eller skjule udbytte samt at have fjernet og gemt betragtelige værdier efter forudgående aftale med Britta Nielsen. Det skriver TV 2.

Konkurs, penge, fattig, britta nielsen
Britta Nielsens datter er erklæret konkurs. (Foto: Pexels)

Læs også: Britta Nielsen er anholdt

Museumsgæster kan have været udsat for mæslingesmitte

Deltagere i et arrangement på Greve Museum den 3. februar kan have været udsat for mæslingesmitte, efter en besøgende til arrangementet er konstateret smittet med mæslinger.

– Alle, der har deltaget i det pågældende arrangement, har fået besked om, at de potentielt kan have været udsat for mæslingesmitte. Hvis man ikke er vaccineret mod mæslinger eller har haft sygdommen, og man har mistanke om, at man kan være smittet, skal man ringe til sin læge eller lægevagten med det samme, siger Hanne Borch-Christensen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hun understreger, at man ikke må møde op personligt uden forudgående aftale.

– Mæslinger er en af de mest smitsomme sygdomme, der findes, og kan smitte, blot man opholder sig i samme rum som en smittet person. Så hvis der er mulighed for, at man kan være smittet, skal man ikke møde uanmeldt op hos lægen, da man kan risikere at smitte andre i venteværelset, siger hun.

Mæslinger er først indført i børnevaccinationsprogrammet i 1987. Derfor er en stor andel af befolkningen født før det tidspunkt ikke vaccineret mod mæslinger. Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

Drenge får tilbud om gratis HPV-vaccine, hpv, vaccine, sprøjte, læge,
Det er gratis for alle at blive vaccineret mod mæslinger, og man kan få vaccinen hos egen læge. (Foto: Pixabay)

Læs også: Pilotprojekt: Nu kan homoseksuelle drenge få gratis HPV-vaccine

Danmarks største designmarked i Øksnehallen

FindersKeepers rykker igen ind i Øksnehallen i Kødbyen i København i weekenden. De smukke rammer bliver fyldt op med tidens mest lovende designere, kunstnere og kreative iværksættere. Som gæst har du mulighed for at shoppe, finde masser af inspiration og nyt design. Mere end 150 designere og brands deltager på markedet.

Det er Danmarks største og mest populære designmarked for den æstetisk bevidste forbruger og professionelle udøvere. FindersKeepers har gjort det til sin mission at bringe talentfulde designere og kreative iværksættere sammen med design- og kunstelskere.

– Det er utroligt vigtigt for os, at vi er med til at fortælle historien om, hvor meget arbejde der rent faktisk ligger i godt design og håndværk. Med markedet i Øksnehallen håber vi, at gæsterne får en bedre forståelse for dette og vil sætte højere pris på designernes arbejde, siger FindersKeepers marked- og eventchef, Kamilla Schultz.

De første 100 personer, der ankommer lørdag og søndag, får en skøn FindersKeepers goodiebag med en masse lækkerier. Det skriver DGI-byen i en pressemeddelelse.

FindersKeepers, loppemarked, shopping
Danmarks største designmarked i Øksnehallen. (Foto: Liv Kastrup)

Læs også: Kulturguide: Oplevelser i februar 2019

Dagens billede: The Real Housewives of Beverly Hills er tilbage

The Real Housewives of Beverly Hills er tilbage med en helt ny sæson. Erika Girardi, Dorit Kemsley, Teddi Mellencamp Arroyave, Kyle Richards, Lisa Rinna og Lisa Vanderpump får selskab af den nye housewife Denise Richards og hendes veninde Camille Grammer i en yderst overraskende sæson fyldt med begivenhedsrige opture og chokerende nedture.

Den nye sæson kan streames eller downloades på hayu reality on demand i Danmark allerede nu.

The Real Housewives of Beverly Hills er tilbage. (Foto: Tommy Garcia / Bravo)

Læs også: Hayu: Ny streamningtjeneste i Danmark

· Mere fra samme kategori ·