Læs også:

Close
Savn, pige, ked af det, følelser, savne, trist, græde

NEWS: Næsten hver tredje dansker savner fællesskaber

Nyheder  | 

Næsten hver tredje dansker savner fællesskaber · Flere kvinder vil være murere, tømrere og maskinsnedkere · Tegn dig til en bedre hukommelse · Fødselsdagsbarnet Tintin er elsket og satte spor · Dagens billede: R. Kellys datter udtaler sig om sexanklagerne mod sin far

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Næsten hver tredje dansker savner fællesskaber

Stadig flere danskere føler sig isolerede og ensomme, og nu viser en ny måling, at næsten en tredjedel mangler noget helt afgørende i deres hverdag. Hele 31,1 procent af danskerne svarer, at de savner fællesskaber i deres hverdag i en ny måling, som Voxmeter har foretaget for Røde Kors.

Netop derfor lancerer Røde Kors et udspil med syv visioner og ikke mindre end 29 konkrete forslag, som både politikere, organisationer og kommuner kan gå i gang med at implementere med det samme.

Udspillet indeholder forslag om en national strategi for bekæmpelse af ensomhed. Det rummer forslag om, at alle børn skal have mulighed for at gå til en fritidsinteresse. Og det anbefaler, at både unge med psykiske problemer og voldsramte kvinder kan få gratis psykologhjælp. Blandt meget andet. Det skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

Savn, pige, ked af det, følelser, savne, trist, græde
Næsten hver tredje dansker savner fællesskaber. (Foto: Pexels)

Læs også: Sociale medier fordobler din risiko for at blive ensom

Flere kvinder vil være murere, tømrere og maskinsnedkere

Maler og snedker har længe været de mest populære valg, når kvinder er startet på en uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Det er de stadig, men kvinderne er også begyndt at kigge mod andre fag i byggeriet. Både maskinsnedker-, tømrer- og murervirksomhederne har i 2018 ansat flere kvindelige lærlinge end tidligere, viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet.

– Kvinderne skal få øjnene op for, at arbejdet ude på byggepladserne også er spændende for dem – og det gør de allerbedst, hvis de har nogle, de kan spejle sig i. Derfor er jeg meget glad for at se, at vi får flere og flere seje rollemodeller i mange forskellige fag inden for bygge- og anlægsbranchen, siger Louise Pihl.

I dag arbejder kun hver fjerde kvinde i byggeriet som egentlige håndværkere, mens langt de fleste har kontorarbejde. Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

Flere kvinder i toppen af byggebranchen
Flere kvinder vil være murere, tømrere og maskinsnedkere. (Foto: Pixabay)

Læs også: Flere og flere kvinder får praktikplads i byggeriet

Tegn dig til en bedre hukommelse

Når du tegner, det du skal huske, så husker du bedre end hvis du skriver det ned. En undersøgelse fra journal Consciousness and Cognition viser at man husker bedre når man tegner, frem for, når man skriver ned, kopiere noter, visualisererer eller observerer. Det skriver HuffPost.

– For eksempel at tegne nogle tegninger af varer, du skal hente senere, eller at tegne mad, som du har planer om at lave, vil øge chancerne for, at du husker informationen bedre end, hvis du har skrevet den ned, siger Melissa Meade, en PhD-studerende i cognitive neuroscience fra University of Waterloo in Canada.

Tegn, tegning, kreativ
Tegn dig til en bedre hukommelse. (Foto: Pexels)

Læs også: Studerende rammes af stress

Fødselsdagsbarnet Tintin er elsket og satte spor

Den belgiske tegneseriefigur fylder 90 år i dag. Tintins far Egner Hergé udgav sin første historie om Tintin i 1929.

Tintin er kendt af mange tegneserieelskere. Han er så populær i Danmark, at hans album ‘Faraos Cigar’ har lagt navn til en tegneseriebutik i København og Lyngby. Butikken er et elsket sted for tegneserielæsere, rollespillere og fantasy-fans, og den fik sit navn i 1992.

Tintin er dog også kendt i kredse udenfor tegneseriefans-verdenen. Albummet ‘Tintin i Congo’ har flere gange skabt debat om hæftet bør udgives. Den blev tegnet i 1930, hvor opfattelsen Afrika og dets indbyggere blev fremstillet meget karikeret. Det skriver DR.

Læs også: Det skete der i virkeligheden i Pinocchio, Frozen, Pocahontas og Prinsessen og Frøen

Dagens billede: R. Kellys datter udtaler sig om sexanklagerne mod sin far

I dokumentaren ‘Surviving R. Kelly’ som blev vist i begyndelsen af januar i USA, står flere kvinder frem og fortæller hvordan R. Kelly har udsat dem for blandt andet seksuelle krænkelser. Flere Hollywood-stjerner har efterfølgende taget afstand til musikeren, og det har fået hans datter til at reagere.

Læs også: 20 nye sex-anklager mod Kevin Spacey

· Mere fra samme kategori ·