Læs også:

Close
Det er ikke alle, der har mange followers, der har købt dem. Men der er nogle kendetegn, der giver hints ... (Foto: All Over)

Sociale medier fordobler din risiko for at blive ensom

Nyheder  | 

Tjekker du også Facebook, Instagram og Snapchat flere gange om dagen? Det skal du måske stoppe med. En rapport viser nemlig, at risikoen for at føle dig ensom fordobles af bare få timer på sociale medier

Du scroller igennem Instagram og ser det ene perfekte billede efter det andet, og pludselig føler du, at dit liv er uperfekt og ensomt – det er du ikke alene om.

En rapport udarbejdet af amerikanske psykologer viser, at du fordobler risikoen for at føle social isolation, hvis du bruger over to timer om dagen på sociale medier, skriver BBC.

Hvor meget kemi er der i din mobiltelefon? Og er det farligt? (Foto: All Over)
Undersøgelsen er lavet med 19 til 32-årige. (Foto: All Over)

Eksklusion og isolation

Rapporten siger, at udsættelsen for ideelle præsentationer af andre personers liv kan forårsage misundelse. Samtidig kan brug af sociale medier forstærke følelsen af eksklusion, hvis du eksempelvis kan se, at dine venner er til et arrangement, som du er ikke inviteret til.

Læs også: Klumme: Jeg valgte ensomheden

Der lægges dog vægt på, at sociale medier ikke nødvendigvis er den eneste grund til, at du føler dig trist, men de kan forstærke de følelser, du allerede har:

– Vi ved endnu ikke, hvad der kom først: Brugen af sociale medier eller opfattelsen af social isolation, fortæller medforfatter til rapporten Elisabet Miller og fortsætter:

– Det er muligt, at unge, som allerede følte sig ensomme, har vendt sig mod sociale medier. Eller det kan være, at deres forøgede brug af sociale medier på en måde har ført til følelsen af isolation fra den rigtige verden.

Livet skal ikke leves online

Teorier i rapporten foreslår, at jo mere tid en person bruger online, jo mindre tid har de til relationer i den virkelige verden, og det er et problem, der skal tages hånd om:

– Det her er et vigtigt problem at undersøge, fordi mentale sundhedsproblemer og social isolation er på et epidemisk niveau blandt unge, siger professer Brian Primack og fortsætter:

– Vi er fra naturens side sociale skabninger, men det moderne liv har det med at opdele os i stedet for at bringe os sammen.

Læs også: Er du ensom? Så er der hjælp på vej

Er du ensom?

Der er heldigvis hjælp at hente, hvis du føler dig ensom. Er du mellem 15 og 25 år, tilbyder Ventilen arrangementer for ensomme unge. Der er 15 mødesteder i Danmark, som har åbent et par dage om ugen. Her kan du møde andre unge i samme situation og få sat ord på dine følelser.

Læs mere her.

· Mere fra samme kategori ·