Læs også:

Close
veninder, roomie, venskab, hygge, lejlighed, bolig

5 uundværlige tips: Sådan finder du den perfekte roomie

Mit liv  | 

Mangler du en roomie? Så er der særligt fem ting, du skal være opmærksom på, hvis du vil finde det perfekte match og undgå unødvendige konflikter

Der er stor rift om lejlighederne i studiebyer som København, Odense, Aalborg og Århus. Der er ufattelig mange studerende (og unge nyuddannede) og buddene, så der bliver kæmpet om lejlighederne med næb og klør. I sin ever efter at få fingre i en bestemt lejlighed (måske en dyr leje, en andel eller en ejer, hvem ved) kan man komme til at foretage lidt forhastede konklusioner. Som en forkert roomie.

Én af dem kan være at finde en roomie, der gør lejligheden til en realitet. Idéen om at få en roomie er i sig selv virkelig god! I er to om huslejen, de basale udgifter, og så er der også en at komme hjem til, hvis man får bygget et godt venskab op. Hvis er nøgleordet her. For hvad hvis det ikke går? Hvad hvis du (grundet tidspres og desperation) har fundet en roomie, du bare ikke fungerer sammen med?

veninder, hygge, venskab, roomie, roommate, lejlighed, hjem, bolig
Jagten på din drømme-roomie kan være svær. Hvordan ved du helt præcis, om du har fundet den rigtige? I skal selvsagt have det sjovt, og det er faktisk det første, man tænker på, når de skal vælge en roomie. Men der er mange andre ting, du overveje. (Foto: Pexels)

Læs også: Klar til at flytte hjemmefra? Mød tre piger som er flyttet 

Overvej hvad en god roomie er for dig

Når du skal vælge en roomie, er det selvsagt med et håb om, at I også kan få et venskab op at køre. Men det er især vigtigt at vide, om I overhovedet kan fungere sammen i samme lejlighed. Så hvordan finder du kort og præcist ud af det? Vi mangler en app eller test, der kan gøre processen nemmere. Hvordan ved du, hvordan du skiller fårene fra bukkene. Eller: Finder det perfekte roomiematch, om du vil.

Sæt dig ned og tænk over, hvilke kvalifikationer en god roomie har for dig. Husk ikke at falde i “vi skal bare hygge os og være veninder-fælden”, men tænk længere end det hyggelige samvær. Hvilke egenskaber er vigtige for dig? Hvad forventer du af din kommende roomie? Hvad er dine absolut dealbreakers, og har du preferencer omkring køn, alder og beskæftigelse?

lejlighed, hjem, bolig, uddannelse, veninder, venner, roomie, roommates,
Skriv ned hvilke forventninger, du har til en kommende roomie. Det synliggør, hvad du egentlig leder efter. Samtidig gør det også processen nemmere, når du skal ud og finde ham eller hende, da du ved præcis, hvilke ting du skal gå efter – eller helt undgå. (Foto: All Over)

Læs også: Store boligdrømme, ingen penge? Her er 12 budgetvenlige tips til entréen

Test vandene i jagten på din roomie

Det er lidt ligesom dating: I bliver nødt til at lære hinanden lidt at kende for at vide, om I kan fungere sammen. Modsat dating har I højst sandsynligt ikke tiden til det, og det kan også blive lidt dyrt i længden, da jagten på en god roomie ikke ligefrem er et monogamt forhold. Så prøv i stedet at arrangere en form for speeddating dag.

Inviter dem hjem på en kop kaffe på skift og hav en form for kemi/personlighedstest klar. Det kan være en række spørgsmål omkring deres person, deres prioriteringer og deres egenskaber. Du kan udforme testen på baggrund af dine tidligere overvejelser. Det er en god måde at finde ud af, om I som udgangspunkt vil gå godt i spænd, og du lærer hurtigt en masse om din potentielle roomie.

Det er her, du finder ud af, om du har at gøre med et morgenmenneske eller en natteravn. En enspænder eller en social døgnflue. Du finder også ud af, hvad deres rengøringsvaner er, om de elsker at feste og så meget mere. Det danner et godt grundlag, så du hurtigere kan tage stilling til, om I vil kunne fungere sammen.

veninder, venner, ven, venskab, roomie, roommates, lejlighed, hjem, bolig
Ved at tale om blandt andet jeres vaner, væremåder, prioriteringer, finder I ud af, om I kan fungere under samme tag. Lever I fuldstændig forskellige liv og er som nat og dag, er det måske ikke den bedste ide at blive roomies. (Foto: Pexels)

Læs også: Veninder: Omgiv dig med de rigtige mennesker og bliv gladere

Forventningsafstem hvad I forventer af hinanden

Når du har speeddatet dine potentielle kandidater (eller har været på en speeddate med en måske kommende roomie), så er det vigtigt at mødes igen til en lidt mere uddybende snak. Især inden I underskriver kontrakten og starter noget, som I ikke kan komme tilbage fra. På nuværende tidspunkt kender I lidt til hinanden, og hvad I hver især anser som den optimale roomie. Men hvordan opnår I det i praksis?

Sæt jer ned og tag en lidt dybere snak om, hvad I egentlig forventer af hinanden, når I bor under samme tag. Måske den ene af jer forventer, at I spiser sammen hver aften? Laver filmaften hver torsdag? Måske den anden har en opfattelse af, at I bare bor under samme tag og siger hej, når jeres veje krydses? Og hvem står for hvad, når det kommer til husholdning? Det er virkelig vigtigt at få det helt basale på plads.

veninder, piger, møde, forventninger, roomie, bolig, venner, roommate, uddannelse
En fordel ved forventningsafstemning er, at I lærer meget om hinanden i processen, og derfor finder I også hurtigt ud af, om I er et godt match. (Foto: All Over)

Læs også: Kvinders vaner: 10 ting, alle kvinder gør, men ikke snakker om

Sæt grænser

Du behøver ikke nødvendigvis blive bedste veninder med din kommende roomie, men I bliver nød til at behandle hinanden med gensidig respekt og forståelse. For at det skal gå så smooth som overhovedet muligt, er det en god ide at fastsætte nogle grænser. Det kan for eksempel være at skemalægge, hvornår I hver især bruger badeværelset om morgenen eller aftale, hvem der har hvilke hylder i køleskabet.

Ingen vil være “bussemanden” i jeres forhold, men det er vigtigt at være lidt regelrytter for at undgå unødvendig drama og diskussioner. Hvis I har nogle klare aftaler om, hvordan og hvorledes, så har I begge noget at forholde jer til og dagligdagen glider måske mere af sig selv.

Med klare groundrules, bliver det også nemmere at sige fra, når en grænse overskrides, i stedet for holde det for sig selv for længe. I vil komme til at have nogle kontroverser, og I vil blive nødt til at skiftes til at gå på kompromis, men kan I snakke om det, så vil i leve meget mere i harmoni.

roomie, roomies, veninder, grænser, lejlighed, bolig, venskab, hygge, respekt
Hvis I allerede fra starten af formår at være gode til at snakke om tingene, vil det gøre situationen langt nemmere, når I har diskussioner i fremtiden. Så har I nemlig allerede skabt et rum, hvor alle ved, de kan blive hørt. Og at det, de siger, er okay. Som for eksempel hvis den ene af jer har brug for mere tid på badeværelset. (Foto: Pexels)

Læs også: Klumme: Det har jeg lært af mine tidligere forhold

Hold et månedligt eller ugentligt “roomiemøde”

Det lyder måske som noget, du har lyst til at vende øjne af. Men det fungerer! Dengang jeg boede hjemme, havde vi “familiemøde” hver onsdag aften i en periode. Her kunne vi snakke om, hvis der var noget, der gik os på, noget vi synes kunne blive bedre, eller hvis der var nogle kedelige pligter min søster og jeg gerne ville bytte. Det var et rum, hvor alle kunne sige, hvad de havde på hjerte.

Hvis I sørger for at arrangere og fastholde en bestemt dag, hvor I snakker om, hvordan det går, så har I mulighed for at forbedre det, der skal forbedres. Ligeledes kan I fortsætte med det, der gør jeg begge glade og som bare fungerer. Det er også en god måde at skabe lidt sammenhold og hjemlig hygge på. Det behøver jo ikke være et møde, som sådan. I kan i stedet snakke først og så måske se en film, spise pizza og hygge bagefter.

kvinder, veninder, flytte, roomie, roommates, bolig, uddannelse
Tag en snak om, hvordan I har det. Det kan både være sammen derhjemme, men også bare generelt. Det bringer jer tættere sammen, men gør også jeres dagligdag med hinanden nemmere. Kombiner det gerne med lidt hygge og sjov. Så lærer I også hinanden bedre at kende. (Foto: Pexels)

Læs også: 10 ting, jeg ville ønske, jeg vidste, da jeg flyttede sammen med min kæreste

· Mere fra samme kategori ·