Klumme: Det har jeg lært af mine tidligere forhold

Vi har alle haft forhold, vi tænker tilbage på med fortrydelse eller hovedrysten. Men hvor lidt vi end vil indrømme det, så lærer vi altså noget, hver gang vi er i – eller afslutter et forhold

Kærlighed er en spøjs størrelse. Og det gamle ordsprog “kærlighed gør blind” er utrolig rammende, når det kommer til forelskelse. For når man tænker over det, så er kærlighed lidt ligesom at gå gennem livet med bind for øjnene. Du er til stede, men det er som om, du ikke helt har et klart overblik over – eller indsigt i – hvad der sker.

Men hvad er det egentlig, der foregår? Du møder et menneske, du synes om. De har umiddelbart mange af de kvaliteter, du søger. Og før du ved af det, så har du overladt dem, det mest værdifulde du ejer. Dit hjerte. Uden bagtanker. Uden omsvøb. Det, mine damer, er det, de kloge hoveder omtaler som kærlighed. Og over de sidste mange år, har jeg tankeløst givet mit hjerte til nogen, som i bund og grund ikke skulle have haft det.

Men de virkede bare så perfekte. De var alt, hvad jeg drømte om. Selv når det gik helt af helvedes til, og vi egentlig skændes mere, end vi hyggede os. Jeg har haft flere interessante forhold, når jeg i retrospektiv ser tilbage. Selv når det bare ikke fungerede, så blev jeg hængende. Hvorfor? Jeg tror, en del af mig synes, at det var nemmere. Jeg håbede naivt, at tingede ville ændre sig og blive bedre uden voldsomme ændringer.

Det er første lektion. Et forhold vil aldrig fungere, hvis ikke begge parter er interesserede i at få det til at fungere. Hvis du lægger mere arbejde i det end han gør, så skal du måske overveje, om han vil det lige så meget som dig. Hvis ikke, så skal du overveje, om det ikke er bedre for dig at komme videre.

Læs også: Langdistanceforhold: Kærlighed på den anden side af jorden

Der er ingen grund til at fortryde eller glemme

Nogen gange har livet bare ikke altid været lige let. Og du har måske haft nogle forhold, som du i dag fortryder inderligt, simpelthen ikke kan forstå, du befandt dig i, eller som du blot virkelig ønsker at glemme. Men i stedet for at fortryde eller tvangsfjerne dem fra din hukommelse, så kan du også vende den om: Prøv at finde det positive i de forhold, du tidligere har haft. Måske er det ikke forholdene i sig selv, men dét de har lært dig, eller den indvirkning, det har haft på din udvikling og person.

Jeg er i dag sammen med den dejligste mand, som jeg slet ikke er i tvivl om, jeg skal tilbringe resten af mit liv sammen med. Jeg tænker ofte, at jeg aldrig havde endt lige her sammen med ham, med det fantastiske forhold vi har, hvis ikke det var for min fortid og de forliste forhold, jeg har i rygsækken. De har formet mig og givet mig nogle vigtige indsigter, som er essentielle for, at vores forhold i dag er så stabilt og fuld af kærlighed, som det er.

Derfor er det også bare så sindssygt vigtigt at huske sig selv på, at man måske ikke var blevet den person, man er i dag, uden sine tidligere forhold. Jeg snakker ikke med mine ekskærester, og det er da heller ikke, fordi jeg ligefrem klapper i hænderne, når jeg tænker på, hvordan forholdene sluttede eller var. Men de har lært mig, at intet er så slemt, at det ikke er godt for noget.

Læs også: Lisa fortæller – derfor har jeg valgt at leve polyamorøst 

Der skal to til at gå på kompromis

En af de største udfordringer i mine tidligere forhold var, at jeg ofte var den, der gav mig alt for meget. Både i forhold til holdninger til diverse ting, men også på det personlige plan. Jeg gav så meget af mig selv – og det var ikke altid, jeg fik det samme igen. (Uden det skal lyde som en sørgelig Nik og Jay sang om at elske en anden mere). En erfaring jeg efterfølgende har gjort mig er, at kompromisser er en two way street. 

Det siger måske sig selv for nogle. Men når kærligheden blænder dit syn og din årvågenhed, så kan det være svært. Du skal ikke altid være den, der giver dig, eller lader din kæreste få alt på sin måde. Det er ikke et kompromis. Det handler om, at I begge skal give noget, hvor I kan mødes på midten. Jeg gav mig ofte alt for meget, eller også blev jeg Rasmus-modsat og var ikke til at hukke eller stikke i, fordi jeg blev træt af at være den eneste velvillige.

Læs også: Sexolog: Mænd, skil jer af med disse ting og få en glad kæreste

Du er den vigtigste i dit liv

Jeg har haft to forhold, som for mig havde mere betydning, end de små korte teenage-forhold, man havde i folkeskolen eller starten af gymnasiet. Det sjove er, at jeg husker begge som værende baseret på, at jeg gav mig. I starten var vi begge gode til at give os, men som tiden gik, blev det mere og mere mig, der skulle give afkald på de ting, jeg gerne ville. Jeg så det bare ikke før til sidst.

Efter vi slog op, sagde flere af mine veninder til mig, at jeg ikke helt havde været mig selv i mit forhold. Og når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, hvad de mente. Jeg gav så meget af mig selv, at jeg til sidst ikke havde mere tilbage. Hver gang de bad mig om at give mig, i stedet for at mødes på midten, gav jeg et stykke af mig selv.

Det lyder måske absurd, at små ofringer kan have så stor betydning. Men tænkt over det engang. Hvis du siger ja, når du vil sige nej. Hvis du siger okay, når det ikke er okay. I længden suger det din personlighed væk. Intet forhold er det værd. Og hvis han virkelig elsker dig, så ville han heller ikke konsekvent bede dig om at ofre dig. Du må love mig aldrig at give dig så meget, at din personlighed svinder ind.

Læs også: Klumme: Min kæreste er muslim, og jeg er træt af folks fordomme

Ens værdier og livsstile er alfa omega

Efter nyforelskelsen har lagt sig, begynder man så småt at lære flere og nye ting om hinanden. Sære vaner, anderledes holdninger eller specielle væremåder bryder frem. Det kan godt være, at man ved forholdets begyndelse var sikre på, at man havde samme håb og drømme om fremtiden. Men når man har været sammen lidt tid, kan det vise sig, at ens værdier og livsstile ikke stemmer overens.

I et af mine forhold, var vi slet ikke enige om, hvor vores prioriteringer lå. Jeg havde fået nok af byen og vilde fester, og ville egentlig bare gerne hygge mig med mine venner, veninder og kæreste. Han var stik modsat. Han elskede at gå i byen, drikke sig fuld og være helt igennem drengerøv med vennerne. Gerne hver weekend, og det gjorde heller ikke noget, hvis det blev både fredag og lørdag. Det holder jo ikke i længden, og i dag tænker jeg: Hvem fanden prøvede vi at narre?

Diskussioner er fine – skænderier er trættende

Fordi vi ikke havde de samme værdier, begyndte vi at skændes fuldstændig vanvittigt. Det endte ofte med, at jeg måtte forlade min lejlighed i raseri, eller at han kørte uden at sige et ord. Jeg vil næsten kalde det forhold for giftigt, når jeg tænker tilbage i dag. Men jeg kunne slet ikke se det dengang. De mange skænderier (både med den her eks, men også med nogle af de andre) har også lært mig, at det er okay at diskutere, men noget helt andet at skændes. Konstant.

Min nuværende kæreste og jeg ser ens på tingene. Vi har de samme værdier, vi lever på samme måde, og vi har ofte samme holdning til tingene. Vi diskuterer da også fra tid til anden. Men det bliver aldrig til de der store voldsomme skænderier, hvor ting bliver smadret eller nogen går. For mig er det sådan det skal være. Diskussioner er sunde at have. Men ugentlige skænderier gavner på ingen måde et forhold.

Læs også: 10 ting, jeg ville ønske, jeg vidste, da jeg flyttede sammen med min kæreste

Den eneste du ved, du kan ændre er dig selv

En anden ting, jeg virkelig har lært gennem årene er, at du ikke kan ændre på andre end dig selv. Jeg har brugt alt for lang tid i forhold, hvor jeg konstant håbede på, at han skulle forandre sig. Jeg kan endda tydeligt huske, hvordan jeg en aften lå og græd i min mors skød, efter hun spurgte, hvorfor jeg ikke gik fra ham. Mit svar var: Han kan jo nå at ændre sig.

Nej hvor har jeg sagt det til mig selv mange gange. “Hvis nu han ændrer sig”. Men det kan man bare ikke vente på. Og man kan slet ikke fremtvinge det. Hvis han vil ændre sig, så gør han det. Men han ændrer sig ikke, “bare” fordi du vil have. Som det bliver sagt i filmen A Cinderella Story: “At vente på han ændrer sig er ligesom at vente på regn under tørken. Nyttesløst og skuffende.”

Selvfølgelig vil der altid være små ting, vi ønsker at ændre ved vores kærester. Men de små ting kan vi også leve med. Og hvem ved, nogle gange kan vi elske dem mere for det. Men det vigtigste er bare, ikke at blive i et forhold, der ikke fungerer, fordi man tror på, at det vil forandre sig. Hvorfor? Fordi vi fortjener så meget mere end det. Og det helt perfekte match kommer til os, når vi mindst venter det. Det har jeg nemlig også lært af erfaring.

Læs også: Hvordan går det med kærligheden?