
NEWS: Kendt skuespillerpar i front for dette års Knæk Cancer T-shirt
Kendt skuespillerpar i front for dette års Knæk Cancer T-shirt · Kvinde fundet dræbt i parkeret bil · Mange danskere har stadig ikke styr på deres pension · Danskere dør oftere af kræft end vores nordiske naboer · Dagens billede: Efterår i Danmark
Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Kendt skuespillerpar i front for dette års Knæk Cancer T-shirt
Boozt.com støtter igen i år Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-kampagne ved eksklusivt at sælge den officielle Knæk Cancer T-shirt. Traditionen tro er Boozt.com teamet op med kendte personligheder, der selv har haft kræft inde på livet for at promovere T-shirten – hvor af 100 kr. pr. T-shirt går direkte til Knæk Cancer.
I år er det skuespillerparret, revy-aktuelle Amalie Dollerup, der også spiller Amanda i TV 2’s Badehotellet, og Andreas Jebro, kendt fra Røde Orm på Det Kgl. Teater. De vil ikke blot være ansigterne udadtil på kampagnen, men har også en historie, de gerne vil fortælle.
Da Amalie Dollerup var bare 11 år gammel, mistede hun nemlig sin mormor, efter hun fik konstateret kræft i æggestokkene, og Amalie oplevede på første hånd, hvordan kræften meget hurtigt forandrede den mormor, hun kendte.
Knæk Cancer T-shirten, som altså både findes i en herre- og damemodel, kan fra den 8. oktober købes eksklusivt på Boozt.com til 249 kroner hvoraf 100 kroner går til Knæk Cancer.

Læs også: Heidi fik tarmkræft: Ingen fortæller om følgerne af kemo
Kvinde fundet dræbt i parkeret bil
Onsdag eftermiddag blev en 70-årige kvinde fundet dræbt i en parkeret bil på en p-plads i ved Danmarksgade og Teglgårdsvej i Frederikshavn.
Vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi Anders Uhrskov fortæller, at politiet har arbejdet intenst med efterforskning hele eftermiddagen og aftenen. En 64-årig bekendt til kvinden er blevet anholdt og sigtet på drabet.
Nordjyllands Politi oplyser, at den anholdte 64-årige torsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Det skriver Ekstra Bladet.

Læs også: 30-årig kvinde dræbt af knivstik
Mange danskere har stadig ikke styr på deres pension
83 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder har en arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing. Men en ny undersøgelse viser, at det er langt fra alle, der har styr på, hvor meget, der indbetales, og det er problematisk, vurderer brancheorganisationen, Forsikring & Pension.
Samme undersøgelse viser, at mere end 20 procent ikke har styr på, hvilke forsikringsordninger der er inkluderet i deres pensionsordninger.
– Det er problematisk, at så mange danskere ikke har styr på, hvor meget der indbetales på deres pensionsopsparinger, og hvilke forsikringer der er med i ordningerne. Mange pensionsordninger indeholder blandt andet forsikringer, der dækker familien, hvis man bliver syg eller dør, siger Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension.
En pensionsordning indeholder ofte en forsikring mod tab af erhvervsevne. En sådan forsikring sikrer en, hvis man bliver ramt af alvorlig sygdom eller ulykke. Ordningen kan også indeholde en sundhedsforsikring. Det er vigtigt at have styr på, om de enkelte forsikringer er tilpasset ens personlige behov, men det har mere end 20 procent af danskerne altså ikke styr på. Det skriver Forsikring & Pension i en pressemeddelelse.

Læs også: Du kan gå glip af gode penge til din pension, hvis du er uopmærksom
Danskere dør oftere af kræft end vores nordiske naboer
15.800 danskere døde i 2016 af kræft. Målt i forhold til antallet af indbyggere er det færre end for tyve år siden. Men det danske niveau ligger fortsat over vores nordiske naboers og flertallet af OECD-landenes. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik.
Sammenlignet med OECD, som dækker store dele af den vestlige verden, ligger niveauet for døde af kræft i Danmark relativt højt. Antallet af døde af kræft pr. 100.000 indbyggere er højere i en række østeuropæiske lande, men Danmark indtager en trist syvende plads ud af 41 lande, når OECD justerer for alderssammensætningen i befolkningerne. Niveauet er lavest i Mexico, hvor der var 114 dødsfald som følge af kræft pr. 100.000 indbyggere.
I 2016 døde 3.717 af lungekræft. Det var dermed den kræftsygdom, som flest i Danmark døde af. Derefter fulgte tarmkræft ekskl. endetarm med 1.429 dødsfald, blærehalskræft med 1.225 dødsfald og brystkræft med 1.127 dødsfald.

Læs også: 6 ud af 10 unge solariebrugere ved godt, at deres solarieforbrug kan give kræft
Dagens billede: Efterår i Danmark
Efteråret og kulden har for alvor ramt hele landet.
https://www.instagram.com/p/BpUyyTBgPka/?taken-by=visitcopenhagen
Læs også: København ligger på førstepladsen hos verdenskendt rejseguide




