Læs også:

Close
Bøf Lindstrøm opskrift hannah lund kogebog

Mormormad: Bøf Lindstrøm

Mad  | 

Gammeldags mad – mormormad … Kald det, hvad du vil, men godt smager det i hvert fald. Her får du opskriften på Bøf Lindstrøm – et vaskeægte hit på et frokostbord eller som aftensmad

Kogebogsforfatter Hannah Lund har udgivet en kogebog, der hedder 1900, og som er fyldt med gamle, lækre madopskrifter. Vi har været så heldige at få lov til at få en af opskrifterne på en Bøf Lindstrøm fra bogen, som vil gøre lykke, om du serverer den for gæster, eller spiser det selv.

Bøf Lindstrøm opskrift hannah lund kogebog
Er du klar til en lækker bøf? (Foto: Christina Birch)

Hvad er Bøf Lindstrøm?

Bøf Lindstrøm minder lidt om en pariserbøf – men fordi du ælter det hakkede kød sammen med flere af ingredienserne, smager bøffen noget anderledes og dejligt krydret. Og de brunede løg ovenpå … Mums, siger vi bare. Så prøv også denne version, hvis du i forvejen er vild med pariserbøf.

Det skal du bruge

Ingredienser

500 gram hakket oksekød
75 gram syltede rødbeder
Cirka 1 spiseske kapers
1-2 æg
Salt og peber

Brunede løg af 3 store løg
Høvlet peberrod
Syltet rødbede

 

Sådan laver du det


Kom dit hakkede kød i en skål. Krydr med salt og peber. Hak de syltede rødbeder og kapers fint, og ælt det sammen med kødet og krydderierne.

Kom 1 eller 2 æg i, afhængig af størrelse, og rør grundigt sammen. Form 4 bøffer af kødet, og stil på køl, mens du laver de brunede løg.

Skær løgene i skiver, og kom dem i en gryde med en lille smule fedtstof. Drys med salt og peber. Læg låg på gryden, og skru ned på laveste blus. Lad stå i ca. 10-15 minutter. Kig jævnligt til dem, og rør rundt. Når løgene er bløde, tager du låget af, og skruer op for varmen. Drys 1-2 spiseske sukker over og 1 teske tørret timian. Rør rundt, indtil løgene er jævnt lysebrune. Sluk og læg låg på.

Anekdote
Hjemme i Odense kom de også nylavet agurkesalat på. Brug eksempelvis de råsyltede agurker eller de hele agurker.

Varm en pande godt på komfuret, og tag dine formede bøffer ud. Kom olie på panden og læg bøfferne på. Vend dem efter ca. 2-3 minutter og steg på den anden side. Når bøfferne er stegt færdige, anretter du dem med de brunede løg og masser af høvlet peberrod og hakkede syltede rødbeder.

Servér godt rugbrød til – og måske en kold øl. Velbekomme ..

 

 

 

Bogen ser således ud:

1900 bog gammeldags mad hannah lund

 

Læs også:

Interview med Hannah Lund

Hannah Lund - 1900 opskrift mad gammedags mad

· Mere fra samme kategori ·