Læs også:

Close
ok18, overenskomst, overenskomsforhandling, forhandling, løn, arbejde, arbejdsvilkår, vilkår, rettigheder, medarbejdere, offentlig ansat, offentlige ansatte, kommune, regioner, staten, regeringen, sophie løhde, kl, martin ziegler, lærerforeningen, musketered, sammenhold, storkonflikt, konflikt, strejke, lockout, politik, moderniseringsstyrelsen, innovation, finansministeriet, penge, økonomi, pres, mette christensen, sammenbrud

NEWS: OK18 – Storkonflikten bliver måske afblæst – men kun måske

Nyheder  | 

OK18 – Storkonflikten bliver måske afblæst – men kun måske · Fire ting, der kom frem på femtedagen i ubådssagen · Danmark udviser to russiske diplomater efter nervegiftangreb · Brand i russisk storcenter: Vagt slukkede alarm og nødudgange var blokerede · Trump afviser affære med pornostjerne

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

OK18 – Storkonflikten bliver måske afblæst – men kun måske

Efter flere uger, hvor sablerne har raslet og kritikken er fløjet fra den ene side af forhandlingsbordet til den anden, ser det endelig ud til, at der er ved at ske en udvikling. De kommunale arbejdsgivere og arbejdstagere nærmer sig nemlig hinanden omkring lønnen i OK18-forhandlingerne.

Der er dog knap så positive toner at spore fra de to andre forhandlingsborde på det regionale og det statslige område.

– Det er selvfølgelig positivt, at man har noget, der ligner tilnærmelser til hinanden, men staten og regionerne kan blive en stopklods, da der er lagt op til, at forhandlingerne hænger sammen, siger Casper Schrøder.

Han mener, at de kommunale forhandlinger skaber et stort pres på de andre forhandlindsborde, og særligt mener han, at Sophie Løhde (V), der er statens chefforhandler, bliver presset til at finde en løsning.

– Hun har en offentlig opinion, 800.000 lønmodtagere og sandsynligvis også en statsminister, der kigger på hende. Så der er et kæmpe pres, siger Casper Schrøder.

Selvom der skulle komme enighed på det kommunale område, er der stadig mulighed for en konflikt, fordi det traditionelt er staten, der fastsætter lønrammen for de offentlige forhandlinger. Dertil kommer, at de ansatte i stat, regioner og kommuner har indgået en aftale om at stå sammen i lønforhandlingerne og ikke indgå en aftale, før alle er med.

– Derfor kan vi sagtens se en konflikt, selvom man er blevet enige på det kommunale område, siger Casper Schrøder.

Læs mere her: OK18: Forstå sagen om den mulige storkonflikt, og hvad den betyder for dig

ok18, overenskomst, overenskomsforhandling, forhandling, løn, arbejde, arbejdsvilkår, vilkår, rettigheder, medarbejdere, offentlig ansat, offentlige ansatte, kommune, regioner, staten, regeringen, sophie løhde, kl, martin ziegler, lærerforeningen, musketered, sammenhold, storkonflikt, konflikt, strejke, lockout, politik, moderniseringsstyrelsen, innovation, finansministeriet, penge, økonomi, pres, mette christensen, sammenbrud
Demonstration om overenskomstforhandlinger foran Kl i København torsdag den 22. februar 2018. Dagen efter brød forhandlingerne sammen (Foto: Ritzau/Scanpix)

Fire ting, der kom frem på femtedagen i ubådssagen

Retssagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall og den anklagede danske ubådsopfinder Peter Madsen gik ind i femtedagen. Her blev ni vidner afhørt, og flere elskerinder fortalte om Peter Madsens seksualitet.

Flere af Peter Madsens sexpartnere fortalte, at han var interesseret i mange forskellige typer sex, der også involverede SM, sex med mænd, besøg på swingerklubber og optræden i pornofilm, men han var aldrig voldelig eller aggressiv.

Det seksuelle præferencer er vigtige, fordi anklageren mener, at Peter Madsen udsatte Kim Wall for voldsomme seksuelle overgreb, inden han ifølge anklagemyndigheden dræbte hende ombord på ubåden Nautilus. Samtidig mener anklagemyndigheden, at Peter Madsen har haft interesse for spidning og henrettelse af kvinder, fordi der er fundet videoer og tekster af dette på hans elektroniske udstyr.

Flere sms’er tiltrak også opmærksomheden i retten, navnligt beskeder sendt mellem Peter Madsen og to elskerinder, der planlagde at have sex sammen. Blandt andet skriver Peter Madsen, at han fantaserer om at binde den anden elskerinde op i ubåden. Kort efter Peter Madsens anholdelse 11. august 2017 skriver den ene elskerinde til den anden elskerinde:

– Altså dagen inden skriver mig og Peter (for sjov), at vi vil lave en snuff-film med dig i ubåden.

Snuff-film er ægte dødsporno, hvor kvinder for eksempel kan få skåret halsen over.

Derudover kom det frem ved forhøringen af to vidner, blandt andet en frivillig i værkstedet, at der kunne skabes undertryk i ubåden, så lugerne ikke kunne åbnes. Udstødningen fra båden kunne derfor forårsage kulilteforgiftning inde i ubåden.

Det kom også frem, at ingen af de redskaber, der blev fundet i ubåden – afskårne rørstykker, en halv meter land skruetrækker, vandslange og sav – heller ikke normalt var noget, der lå i ubåden. Det skriver DR.

Læs mere her: Forstå sagen: Ubåden, den dræbte Kim Wall og Peter Madsens skiftende forklaringer

Opfinderen Peter Madsen, også kaldet Raket-Madsen poserer i en ubåd. (Foto: Ritzau Scanpix)
Opfinderen Peter Madsen, også kaldet Raket-Madsen poserer i en ubåd. (Foto: Ritzau Scanpix)

 

Danmark udviser to russiske diplomater efter nervegiftangreb

En række lande har valgt at udvise russiske diplomater som reaktion på nervegiftangrebet på den russiske eks-spion Sergei Skripal og hans datter, der fandt sted i den lille by Salisbury i det sydlige England den 4. marts.

For første gang i historien udviser Danmark to russiske diplomater, oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Ministeren fortæller også, at Ruslands modsvar på hændelsen er “fantasifulde og selvmodsigende,” og betegner sagen som “meget alvorlig”.

Nervegiftangrebet har chokeret Storbritannien, der efter grundige undersøgelser har konkluderet, at det “højst sandsynligt” er Rusland, der står bag giftangrebet, fordi giftstoffet, der blev anvendt i drabsforsøget, er et, som det russiske militær har udviklet.

Ud over Danmark udviser en række andre lande russiske diplomater. Briterne har udvist 23 russiske diplomater, og russerne har som modsvar udvist et tilsvarende antal britiske diplomater. USA udviser 60 diplomater, mens 14 EU-lande tager samme skridt, herunder Tyskland og Frankrig, der udviser fire, ligesom også Ukraine, Tjekkiet, Polen, Letland og Litauen har tilsluttet sig den koordinerede reaktion. Senest har Australien også valgt at smide diplomater ud af landet.

– Denne sag er helt, helt ekstraordinær og ekstremt alvorlig. Derfor har vi sammen med en række andre, ligesindede lande valgt at tage det her ekstraordinære tiltag, slog Anders Samuelsen fast på pressemødet. Det skriver DR.

Læs også: Theresa May vil straffe Rusland for giftangreb på eksspion

Læs mere: Tidligere russisk spion og datter blev forgiftet

Theresa May vil straffe Rusland for giftangreb på eksspion. (Foto: Polfoto)

Brand i russisk storcenter: Vagt slukkede alarm og nødudgange var blokerede

64 personer har foreløbigt mistet livet og adskillige er såret, efter der udbrød brand i et storcenter i byen Kemerovo i Sibirien søndag. Først vidste man ikke, hvad omstændighederne for branden var, og der var chancer for, at den var startet ved et uheld.

Nu viser undersøgelser, at nødudgangene i centeret var blokeret, og at en sikkerhedsvagt slukkede alarmsystemet. Branden menes at være startet i centerets biograf, hvor mange omkom, og en del af ofrene er børn, fortæller russiske myndigheder børn. Det skriver Ritzau.

Læs mere: Mindst 37 døde i indkøbscenter-brand i Rusland

Trump afviser affære med pornostjerne

Sagen om den påståede affære mellem pornostjernen Stormy Daniels og USA’s præsident Donald Trump trækker overskrifter i det store land. Daniels hævder, at hun havde sex med Trump i 2006. Trumps egen advokat har fortalt, at han har betalt Daniels penge i 2016, for ikke at fortælle om affæren. Pornostjernen mener dog, at Trumps advokat har brudt sin egen stilhedskontrakt ved at fortælle om pengene, og nu har Stormy delt sin historie med resten af USA.

Ifølge Det Hvide Hus afviser Donald Trump dog at have haft en affære med Stormy Daniels.

I interviewet sagde Stormy Daniels, med det borgerlige navn Stephanie Clifford, at hun havde ubeskyttet sex med Donald Trump en enkelt gang i 2006. På det tidspunkt var Trump gift med USA’s nuværende førstedame, Melania Trump. Det skriver Ritzau.

Trump har sagsøgt Daniels for 20 millioner dollars, og Daniels har nu som modsvar valgt at sagsøge Trumps advokat Michael Cohen, for at forsøge at udstille hende som en løgner. Det skriver TV2.

Læs også: Pornostjerne blev truet til tavshed om affære med Trump

Læs mere: Pornostjerne deler ud af sin affære med Trump

Se også: Stephanie Clifford vil give penge tilbage til Donald Trumps advokat Michael Cohen

donald trump, usa, præsident, stormy daniels, affære, pornostjerne, melania trump, utroskab, betaling, mundkurv
Pornostjernen Stormy Daniels er blevet betalt for at holde mund, men nu har Trumps egen advokat omtalt betalingen, så nu snakker Daniels igen. (Foto: Ritzau Scanpix)

· Mere fra samme kategori ·