Læs også:

Close
skedesvamp, skede, svamp, sygdom, underliv

Symptomer på skedesvamp: Oplever du ulidelig kløe, svie og rødme?

Sundhed  | 

Kæmper du med en helt forfærdelig kløe, svie, hævelse og rødme? Så er der stor risiko for, at du har skedesvamp

Hvis du på et tidspunkt i dit liv har haft skedesvamp*, vil du uden tvivl nikke genkendende til, at det er noget af det mest ubehagelige, du har oplevet. Den konstante kløe kan drive dig til vanvid, og du må flere gange dagligt finde lejlighed til at klø igen, fordi det simpelthen er uudholdeligt. Men hvilke andre symptomer er der på skedesvamp, og er der noget, du selv kan gøre for at minimere chancen for en infektion?

Alle de spørgsmål (og lidt ekstra) har vi stillet Annemette Lykkebo, ledende overlæge på afdeling for kvindesygdomme og fødsler på Kolding sygehus.

Læs også: “Jomfruhinden”: Myter og fakta om kønskransen, blod ved sex og en synligt mistet mødom

skedesvamp, svamp, skede, symptomer, underliv, infektion, mælkesyrebakterier, årsag, sygdom,
Skedesvamp er en udbredt infektion blandt mange kvinder – og desværre ikke en særlig behagelig en af slagsen. (Foto: All Over)

Hvad er skedesvamp?

Selve navnet “skedesvamp” kan godt bringe en masse mindre appetitlige billeder og forestillinger frem hos de fleste. Men for Annemette Lykkebo er der en meget basal forklaring på, hvad skedesvamp præcis er for en størrelse:

– I skeden er der et fint og velbalanceret miljø, der er en smule surt med mange mælkesyrebakterier og små svampesporer. Nogle gange kan der opstå en ubalance, og surhedsgraden i skeden ændrer sig. Det gør, at svampesporerne kan vokse og formere sig, hvilket resulterer i, at skedevæggen bliver irriteret.

De ubehagelige forestillinger om deciderede svampe i din ladybusiness er derfor uddebateret nu – du har ikke små svampe i underlivet, men derimod en ubalance, der ænder på din skedes surhed. Det er lyder alligevel mere håndgribeligt end alternativet.

Læs også: 7 almindelige symptomer på, at du snart får din menstruation

skedesvamp, svamp, skede, underliv, vagina, symptomer, svamp,
Det kan godt være fristende at tro, at der gror svampe inde i dig, når du får skedesvamp, men bare rolig! Det er ikke helt sådan, landet ligger. (Foto: Pexels)

Årsager og symptomer på skedesvamp

Mange går fejlagtigt med en antagelse om, at du får skedesvamp, fordi du ikke er synderligt hygiejnisk, når det kommer til dine intime dele. Den opfattelse har intet på sig, da skedesvamp absolut intet har med renlighed at gøre, slår Annemette Lykkebo fast og forklarer i stedet, hvad der er den egentlige årsag:

– Kort sagt er årsagen til skedesvamp ubalancen i underlivet, og den her ubalance kan komme af alt muligt. Mange kvinder kan opleve en ubalance lige op til deres menstruation, men det kan også være efterfølgende. Omkring menstruationen opstår der hormonændringer, og et fald i hormonerne kan resultere i, at surhedsgraden i skeden ændres, og så kan der altså nemt opstå en ubalance.

– En anden årsag kan faktisk også være, hvis man spiser meget sødt og sukker, da svampesporerne så trives bedre. Du kan også få skedesvamp, hvis du har været på penicillin, da den ikke kun dræber de bakterier, du er blevet syg af, men også nogle af de gode bakterier i tarmen eller skeden, og det kan altså resultere i diarre eller svamp.

Læs også: Alle de vilde ting, din vagina kan

sukker, slik, søde sager, symptomer, skedesvamp, skede, svamp, underliv, vagina, sygdomme, infektion, bakterier
Der kan være flere årsager til, at du får skedesvamp. For mange søde sager og sukker er en af dem. Desværre! (Foto: Pexels)

    De mest almindelige symptomer på skedesvamp:

  • Kløe
  • Svie
  • Rødme
  • Hævelse
  • Klumpet og grynet udflåd

Når det kommer til symptomerne, er der flere ting, du skal være opmærksom på, mener Annemette Lykkebo:

– Der er nogle klare symptomer på skedesvamp – herunder kløe, rødme, svie og hævelse. Du vil oftest mærke, at det irriterer i skedeåbningen, og fordi der er en ubalance i skeden, vil dit udflåd måske også ændre sig. Det kan blive klumpet og grynet, og du kan godt opleve en tørhedsfornemmelse.

– Det her grynede udflåd smører nemlig ikke så godt, som det skal, og så kan slimhinden føles mere sårbar. Nogle siger, at det føles som at have sandpapir mellem benene.

Så hvis du oplever, at dit udflåd er anderledes end det plejer, kan der altså være en sandsynlighed for, at du har skedesvamp. Men det kan muligvis også skyldes noget andet eller bare være helt normalt. Der er nemlig flere ting, der kommer ud af din va-jay-jay, som er helt normale.

skedesvamp, skede, svamp, symptomer, sandpapir, smerte, underliv, sygdomme, infektion
Smerten ved skedesvamp bliver af nogle beskrevet som at have sandpapir mellem benene, fortæller Annette Lykkebo. (Foto: All Over)

Læs også: Skedesvamp

Hvad kan du selv gøre for at forebygge svamp?

Ifølge Annemette Lykkebo er det ikke farligt at have skedesvamp, det er snarere bare rigtig ubehageligt. Samtidig fortæller hun, at der er nogle kvinder, der har lettere ved at få skedesvamp end andre, men at dette ikke skyldes, at de gør noget forkert: Hvis du har en tendens til skedesvamp, kan det skyldes, at der er knap så surt i skeden.

Men det kan man godt forebygge, mener hun:

– Dig, der får gentagne tilfælde af skedesvamp, kan overveje at tage tilskud af mælkesyrebakterier, der kan fås som kapsler til brug i skeden. Men du kan også bruge surmælksproduktet A38 i skeden, da det indeholder de her mælkesyrebakterier og samtidig kan lindre, fordi det køler. Det kan også være relevant at se på, hvad du spiser. Spiser du for meget sukker? Så er det måske en ide at minimere dit sukkerindtag.

skede, skedesvamp, svamp, underliv, symptomer, lyserøde trusser om benene kvinde, blondetrusser
Ifølge Annemette Lykkebo kan det også være en god ide at gå med bomuldstrusser i stedet for g-streng, hvis du oplever symptomer på skedesvamp. Hendes råd er at beskytte din hud og være god ved den, derfor er det også en godt med løstsiddende tøj i den periode. (Foto: All Over)

Samtidig understreger Annemette Lykkebo, at det er utroligt vigtigt at huske, at hygiejne og renlighed intet har med svamp at gøre, men at svampen derimod skyldes en ubalance i skeden, så hun anbefaler på det kraftigste, at du ikke pludselig fokuserer voldsomt på din intime renlighed:

–Hvis du får svamp, kan du måske godt tænke, at du skal vaske dig en masse og bruge intimsæbe. Det skal du ikke! Det forstyrrer bare miljøet endnu mere, så det er vigtigt kun at bruge vand, når du skyller dig i skridtet. Derudover er det en god ide at bruge bomuldstrusser.

Læs også: Intimbarbering: En komplet guide til at barbere dine intime dele

Hvordan behandles skedesvamp?

Som så mange andre infektioner behandles skedesvamp med håndkøbsmedicin. Hvis du mistænker skedesvamp, har Annemette Lykkebo dog en lille opfordring:

– Vi ser desværre et stigende forbrug af håndkøbsmedicin mod skedesvamp, og det gør, at svampene bliver modstandsdygtige over for præparaterne. Så hvis du er usikker på, om du har svamp, så skal du tale med din læge først. Der er nemlig nogle hudsygdomme, der har samme symptomer som svamp, og så hjælper håndkøbsmedicinen jo ikke.

– Hvis du ikke bliver behandlet, kan du være heldig, at balancen genskabes af sig selv. Det sker egentlig tit – så hvis du vil være økologisk, kan du jo forsøge med mælkesyrebakterier og A38. Men hvis det ikke går over af sig selv, bliver det værre og værre på et tidspunkt, og så er det tid til at søge hjælp og komme i behandling.

læge, konsultation, skedesvamp, svamp, skede, infektion, årsag, behandling
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har skedesvamp eller ej, så anbefaler Annemette Lykkebo at du søger læge. Så kan du kan være sikker og få den rigtige behandling. (Foto: All Over)

Læs også: Årtiers dusktrends: Kvinders kønsbehåring gennem tiden

Læs også: De 9 vigtigste ting, du bør vide, om svamp i skeden*

 

 

*

I denne artikel finder du to links markeret med stjerne. De er en del af et linksamarbejde, som støtter driften af MY DAILY SPACE.

· Mere fra samme kategori ·