Hvad er livmoderhalskræft? Otte spørgsmål og svar
Hvem får livmoderhalskræft? Hvordan får man det? Hvor farligt er det? Det og meget mere får du svar på her
Få svar på otte spørgsmål om livmoderhalskræft.
Det er Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen, der står bag spørgsmålene og svarene.
Se også: Hvad er celleforandringer: Otte spørgsmål og svar
1: Hvor mange danske kvinder rammes af livmoderhalskræft?
Danmark har den højeste forekomst af livmoderhalskræft i Norden. Hvert år får cirka 375 danske kvinder konstateret sygdommen – det svarer til, at mere end én kvinde om dagen bliver ramt.
2: Hvem rammer livmoderhalskræft?
Kræften kan ramme alle kvinder, som er blevet smittet med HPV – også helt unge kvinder. Mere end halvdelen af dem, der rammes er under 50 år, og hyppigheden er størst blandt kvinder i 35-års alderen.
3: Hvor mange danske kvinder dør af livmoderhalskræft?
Hvert år dør cirka 100 kvinder i Danmark af livmoderhalskræft – også helt unge kvinder. 9.000 danske kvinder har overlevet sygdommen eller lever med diagnosen.
Læs også: De første HPV-vaccinerede kvinder er kræftfri 12 år senere
4: Hvilke senfølger har livmoderhalskræft?
At få diagnosen er forbundet med stor fysisk og psykisk belastning, og selv hvis man overvinder kræften, kan der være følgevirkninger efter sygdom og behandling i mange år fremover. Det kan være svært og for nogle umuligt at få børn efter kræftbehandlingen.
Man kan også få problemer som tidlig overgangsalder, problemer med vandladning, hævede ben (lymfødem) og vedvarende tarmproblemer. Mange oplever også problemer med sexlivet på grund af dannelse af arvæv, som kan give tørhed og smerter i skeden.
5: Kan man få livmoderhalskræft, hvis man ikke har haft en HPV-infektion?
Nej. Man kan ikke få livmoderhalskræft, hvis man ikke har haft en HPV-infektion.
6: Hvordan behandles det?
Behandlingen afhænger som udgangspunkt af, hvilket stadium sygdommen er i. Behandlingen er enten operation eller en kombination af strålebehandling og kemoterapi. I nogle tilfælde vil man også blive anbefalet strålebehandling og/eller kemoterapi efter operation.
I det tidligste stadie vil man typisk blive behandlet med kegleoperation eller operation, hvor man får fjernet livmoderen. Hvis kræften i livmoderhalsen har udviklet sig til næste stadie, vil man ofte også fjerne bindevævet ved siden af livmoderen og lymfeknuderne i bækkenet ved operation.
I de senere stadier, hvor kræften har spredt sig til bækkenet eller lymfeknuderne, får man tilbudt strålebehandling og kemoterapi. Man får også tilbudt strålebehandling og kemoterapi, hvis man eksempelvis ikke kan tåle operation.
Se også: Hvad er HPV? Otte spørgsmål og svar
7: Hvordan beskytter man sig bedst mulig mod livmoderhalskræft?
HPV-vaccinen, som tilbydes i børnevaccinationsprogrammet i dag, beskytter mod HPV-typerne 16 og 18, som er skyld i 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. Fra den 1. november 2017 vil den ni-valente HPV-vaccine (Gardasil 9) indgå i børnevaccinationsprogrammet.
Denne vaccine beskytter mod 90 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft samt 90 procent af kondylomer (kønsvorter). Da vaccinerne ikke beskytter mod alle HPV-typer, er det vigtigt også at deltage i screening, fra man fylder 23 år. Formålet med screeningen er at finde og behandle forstadier til livmoderhalskræft, inden de udvikler sig til kræft.
8: Hvor ofte skal man gå til screening?
Alle kvinder mellem 23 og 64 år tilbydes hvert tredje eller femte år screening for livmoderhalskræft.
Læs mere
Der er flere faktabaserede informationer til borgere og sundhedspersonale om forebyggelse og HPV-vaccination, personlige fortællinger, opdaterede tal, undersøgelser og links til yderligere viden på StopHPV’s hjemmeside, Facebook, Youtube og under hashtaggene #StopHPV og #Stoplivmoderhalskræft.
Se også: HPV: Ny indsats skal fjerne misforståelser og få flere til at blive vaccineret
