Læs også:

Close
smartphone, 11 år, forbrug, brug, tid, fomo, telefon, some, mail, sms, internet,

NEWS: Din telefon er møgbeskidt – har du husket at vaske den i dag?

Nyheder  | 

Din telefon er møgbeskidt · DBU aflyser kvindelandsholdets VM-kvalifikation · Byggebranchen skriger på flere hænder · Catalonien vil kræve uafhængighed, hvis Spanien fjerner selvstyre · Far til 16-årig dræbt dreng: Det er ikke det Danmark, jeg kender · #MeToo – kvinders overfaldshistorier trender på sociale medier

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Din telefon er møgbeskidt – har du husket at vaske den i dag?

Din telefon er den helt store bakteriebombe. Det skriver Berlingske. De fleste af os har mobilen med os overalt, og den samler masser af bakterier. Derfor er det en god idé jævnligt at gøre den ren. Faktisk er det en god idé at afspritte eller tørre telefonen af med lidt sæbe hver eneste dag. Det fortæller Rie Mikkelsen, der er hygiejnesygeplejerske på Hvidovre Hospital.

Selv om det ikke er særlig lækkert at rende rundt med en bakteriebasse oppe ved ansigtet, som du eksempelvis gør, når du taler i din telefon, så er det ikke din egen telefon, du skal være mest bekymret for. Rie Mikkelsen fortæller nemlig, at din egen telefon oftest vil rumme bakterier, som du allerede bærer på.

Det er andres telefoner, du skal være opmærksom på, særligt, hvis de er syge eller har nedsat immunforsvar.

smartphone, 11 år, forbrug, brug, tid, fomo, telefon, some, mail, sms, internet,
Din mobil er fyldt med bakterier. (Foto: All Over)

– Hvis du harker og hoster, og du så bagefter lægger mobilen fra dig i kantinen, kan det smitte andre, der sætter sig der, siger Rie Mikkelsen.

Sidder du med det altafgørende spørgsmål – kan jeg tage min telefon med på toilettet? – er der ikke et entydigt svar.

– Det er noget, som mange har en holdning til. Jeg hører til dem, der siger, at mobilen bare har erstattet Anders And-bladets og Ekstra Bladets rolle. Hvis man husker at lægge telefonen væk, inden man gør det, man nu skal, og husker at vaske sine hænder, så kan jeg ikke se noget problem i det, siger Rie Mikkelsen.

Mobilen har overhælet computeren
Andres mobiltelefoner kan have bakterier på sig, der kan være knap så gode for dig. (Foto: Polfoto)

DBU aflyser kvindelandsholdets VM-kvalifikation

Konflikten mellem det danske kvindelandshold i fodbold og DBU nåede et nyt lavpunkt i går, da DBU orienterede det svenske fodboldforbund om, at Danmark ikke stiller til den vigtige VM-kvalifikationskamp på fredag. Det skriver DR.

Der er deadline for spillerregistrering i dag klokken 12, og indtil da kan det måske være muligt at finde en løsning. Bliver det ikke gjort, kan kampen officielt aflyses, og UEFA, der står bag VM, kan gribe til sanktioner efter fredag, hvor kampen skal spilles.

Se også: Kvindelandsholdet modtager hæder for ligestillingskamp

Læs også: Politikere kræver bedre løn til fodboldkvinderne

Klumme: Hvorfor bliver kvindelige fodboldspillere ikke taget seriøst?

kvindelandshold, kvindefodbold, løn, ligestilling, ligeløn, forhandling, konflikt, spillerforeningen, dbu, aflysning, vm, kvalifikation
Kvindelandsholdets konflikt med DBU har nu ført til en foreløbig aflysning af VM-kvalifikationskampen mod Sverige. (Foto: /ritzau/)

Byggebranchen skriger på flere hænder

Der er gang i den danske byggebranche, og markant flere virksomheder, der går glip af vækst og indtjening på grund af for få håndværkere, skriger på arbejdskraft. 30 procent af 900 håndværksvirksomheder svarer således i en analyse fra Danmarks Statistik, at mangel på arbejdskraft har været produktionsbegrænsende for dem. Det betyder, at de altså må sige nej til opgaver. Det skriver Berlingske.

Problemet er ikke kun gældende for murere, det er et generelt problem i alle håndværksfag.

– Vi går glip af vækst i Danmark, og der vil være opgaver, som vi ikke kan få udført af danske virksomheder. I stedet vil opgaverne gå til udenlandske virksomheder, som kommer til Danmark. Det betyder, at andre lande vinder frem på vores bekostning, og at vi får svært ved at følge med. Vi vil blive overhalet, og det er ikke et ønskescenarie, siger Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri (DI).

Branchen rejser nu et krav om politisk handling for at sikre flere faglærte hænder på arbejdsmarkedet.

anna mee allerslev, radikale, politiker, københavns rådhus, rådhuset, bryllup, borgerrepræsentationen, borger, politiker, afgift, penge, øens murerfirma, festlokale, gratis, samarbejde, samarbejdspartner, murer, murerfirma,
Byggebranchen mangler arbejdskraft til et stigende antal opgaver og vækst. (Foto: /ritzau/)

Catalonien vil kræve uafhængighed, hvis Spanien fjerner selvstyre

Konflikten mellem Catalonien og den spanske centralregering spidser til. Tirsdag erklærede Spaniens forfatningsdomstol Cataloniens lov om den omstridte afstemning om uafhængighed ugyldig, og Spaniens regering har krævet, at Catalonien senest i dag torsdag melder ud, om regionen har erklæret sig uafhængig. Gør den det, vil Spanien måske fratage Catalonien sit selvstyre.

Det sker, efter catalanerne gik til folkeafstemning om, hvorvidt Catalonien fortsat skulle være en del af Spanien, eller om regionen skulle løsrive sig og blive sin egen stat. I Barcelona siger en regeringskilde imidlertid, at Cataloniens lokale præsident, Puigdemont, formelt vil fremsætte en uafhængighedserklæring, hvis Spanien torsdag ophæver selvstyret for Catalonien. Det skriver Ritzau.

Forstå sagen: Hvad sker der med Spanien og Catalonien?

puigdemont, rajoy, regioner, historie, castillien, eu, demonstrationer, protest, valg, folkeafstemning, løsrivelse, franco, økonomi, bnp, penge, finanskrise, politivold, ulovligt, lovgivning, forfatning, spanien, catalonien, løsrivelse, selvstændighed, catalanere, spaniere, barcelona, madrid, centralregering, lokalregering, selvstyre, politik, indland, udland,
Hvad sker der med Spanien og Catalonien? (Foto: /ritzau/)

Far til 16-årig dræbt dreng: Det er ikke det Danmark, jeg kender

Identiteten på den 16-årige dreng, der blev skudt på klos hold mandag aften, er blevet frigivet. Den unge mand hed Servet Abdija og havde boet på Ragnhildgade i 15 år. Familien havde makedonske rødder, og faren ejer Nino’s pizzeria på Guldbergsgade, hvor Servet arbejdede 40 timer om måneden. Det skriver Berlingske.

Servet gik også til boksning tre dage om ugen, når han ikke gik i 9. klasse på Lundehusskolen på Østerbro, og lektiehjælp, så han var klar til gymnasiet. Servet havde en klar plan for sin fremtid, men planen skal ikke nævnes, for som Servets far siger:

– Nu bliver det ikke til noget.

drab, krimi, politi, 16-årig, død, skud, skudt, skuddræbt, klos hold, servet abdija, vidner, vidne, efterlysning
Politiet leder efter vidner i sagen om drabet på den 16-årige Servet, der blev skudt på klos hold tæt på sit hjem på Ragnhildgade. (Foto: /ritzau/)

Servet hang ud sammen med nogle venner i sin fars pizzaria frem til klokken 20.15 mandag aften. Drengene tog af sted, og en halv time senere låste Servets far døren til pizzariet for at tage hjem. Han nåede dog ikke særlig langt, før han fik opkaldet om, at hans søn var død, skudt på klos hold.

– Det her er ikke det Danmark, jeg kender, siger faren.

Onsdag efterlyste Københavns Politi flere vidner i sagen, særligt de unge mennesker, der har kendt Servet, og som har set ham i tiden op til drabet. Mandag spillede Servet Abdija fodbold med nogle venner ved Tagensbo Skole, før han var forbi farens pizzeria og derfra tog hjem.

Politiet ønsker at komme i kontakt med alle, der har set Servet Abdija i tiden op til drabet, der fandt sted cirka klokken 21.05 foran opgang 48 på Ragnhildgade. Københavns Politi kan kontaktes på 33141448.

drab, krimi, politi, 16-årig, død, skud, skudt, skuddræbt, klos hold
Venner mindes den 16-årige Servet, der mistede livet, da han blev skudt på tæt hold af tre gerningsmænd. (Foto: /ritzau/)

#MeToo – kvinders overfaldshistorier trender på sociale medier

Hvis du er på Facebook, så er du måske stødt på et opslag eller to, hvor der står #MeToo. Hashtagget er startet af skuespilleren Alyssa Milano og er blevet til i kølvandet på en sag, hvor Hollywood-bossen Harvey Weinstein anklages for seksuel chikane af en lang række skuespillerinder. Det skriver DR og The Huffington Post.

I et tweet opfordrer skuespillerinden alle kvinder, der har prøvet at blive seksuelt krænket på den ene eller den anden måde til at skrive #MeToo, for på den måde at vise, at det ikke bare er en lille håndfuld, men altså en lang række kvinder, det er sket for. Alene i USA har 15 millioner skrevet hashtagget, og også i Danmark deler kvinder #MeToo på deres opdateringer, nogle fortæller også om en konkret oplevelse, hvor de er blevet krænket.

Der er dog også kritik af kampagnen. Eksempelvis mener nogen, at det er kritisabelt, at ofre for chikane skal gennemleve deres traumer igen, bare for at bevise over for mænd, at de er blevet krænket, og at disse ting sker.

Læs også: Flere kvinder står frem med sexchikane-anklager mod Hollywoodboss

Dagens billeder

Nogle gange er der for mange gode billeder at vælge imellem. Derfor får du ikke et, men to af dagens bedste billeder.

afghanisatn, soldat, militær, øvelse, kabul
Afghanske soldater til øvelse i Kabul. (Foto: /ritzau/)

 

kina, kommunisme, kommunist, kommunistparti, politik, kongres
Det kinesiske kommunistparti til åbningsceremonien for den 19. partikongres, der afholdes to gange i årtiet. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·