Læs også:

Close

Klumme: Hvorfor bliver kvindelige fodboldspillere ikke taget seriøst?

Mit liv  | 

Det er samme gamle sang hver gang: Mænd er bedre end kvinder til fodbold …

Fie Frøling har spillet i små tyve år og startede i den lokale klub. Derefter har hun spillet i blandt andet b73 Slagelse, Taastrup FC, Skjold Birkerød og nu Greve. Her har hun spillet henholdsvis 1. division og 3F og altså mange års elitefodbold.

Det er en sang, man som kvindelig fodboldspiller er så vant til at få ørerne tudet fulde med, at forsvarsparaderne automatisk er oppe, når snakken falder på emnet. I det sekund man sidder i et forum med mænd, som kommer ind på emnet, kan man mærke varmen stige til hovedet, vejrtrækningen blive hurtigere, og man får lyst til at råbe:

– Hold nu kæft, I fatter ikke en bjælde!

(Foto: Cophia Nirrvana )

En af årsagerne til at debatten er så ømt et emne for kvindelige fodboldspillere, er at vi ikke altid føler os taget seriøst! Ofte bliver vi affærdiget, eller også oplever vi i dagligdagen enorme forskelsbehandlinger, som viser, at vores arbejde og resultater ikke slår lige så hårdt som mændenes. Den form for manglende ligestilling og forståelse kan godt gøre os en anelse hidsige. Det erkender jeg.

Hvis man skal stille skarpt på nogle af disse forskelle, kan man påpege, hvordan de knivskarpe landsholdskvinder først for nylig har fået muligheden for at få betalt barnepige med på landsholdssamlinger. Før var det spillerne selv, der skulle punge ud, når de skulle have deres “arvinger” med til disse ting.

Kæmpe forskelsbehandling på mænd og kvinder i fodbold

Nuvel, de mandelige fodboldspillere har nok sjældent deres “arvinger” med, men at man ikke har tilbudt kvinderne det noget før er latterligt. Det handler om, at DBU burde have sørget for, at kvinderne på nemmest mulig vis kunne tage af sted og passe deres fodbold. På herresiden går DBU ikke af vejen for at betale klubberne og spillerne for at stille op til landsholdssamling. Så skulle jeg mene, at det mindste man kunne gøre for kvinderne var at sørge for en betalt barnepige.

Men også på klubniveau sker der en enorm forskelsbehandling mellem mænd og kvinder. Hvis vi tager udgangspunkt i den tidligere 3F-klub Taastrup FC, kan det meget hurtigt tydeliggøres. I 2013 beslutter Taastrup FC’s bestyrelse at nedlægge deres bedste kvindehold. Dette bliver besluttet, fordi man ikke mener, der er råd til kvinderne.

Jeg er klar over, at der er større sponsorater at hente hos herrerne, og jeg ved, at disse sponsorater dækker en hel del af herrernes udgifter (jeg har trods alt været i gamet, siden jeg kunne gå), men jeg ved også, at man aldrig ville nedlægge et herrehold, fordi man egentlig helst ville bruge pengene på damerne. Den situation har jeg kun set ske den anden vej rundt. Ofte fordi klubberne synes at se større indtjeningsmuligheder på herresiden.

(Foto: Cophia Nirrvana )

Forskellen ses også i mindre skala. Blandt andet har man på Sydsjælland oplevet, i en tilnærmelsesvis stor klub, hvordan herrespillerne med jævne mellemrum blev tildelt spillertøj, træningstøj og fik tildelt diverse goder såsom betalt kontingent. Hvorimod man på damesiden betalte kontingent og havde spillet i det samme spillertøj i mere end seks år. Her vil jeg gerne påpege, at spillertøj som regel bliver skiftet hvert andet år på grund af den enorme slitage det er ude for hver sæson.

Kvinder betaler – mænd får løn

Ofte oplever kvindespillere også, hvordan deres kampe eller træningspas må indrette sig efter mændenes ønsker og krav. Dermed risikerer kvindeholdene ofte at få dårligere baner og tider, som kan være svære at tilpasse med job, studie eller andet. Eller også ligger de så sent, at man er hjemme lige til sengetid.

At kvinder betaler for at spille fodbold, hvor mændene ofte bliver betalt, på trods af at de ikke spiller i de tre højeste rækker, er mere normalt, end man tror. Ofte forholder det sig sådan, at kvinderne betaler fuld kontingent, til forskel fra herrerne som får deres betalt og til tider også bliver betalt en lille ekstra skilling for deres hobby.

Her er det værd at påpege, at disse penge ikke altid kommer fra sponsorater, og jeg kan give flere eksempler på, hvor de kommer fra enten klubben eller trænerteamet. Dette har jeg dog fravalgt at gøre her. Disse forskelle gør et enormt udslag i sidste ende. Det er penge, der går ind på kontoen, som gør, at man kan sige fra til andre arbejdsmæssige ting for at tage ud at spille fodbold.

(Foto: Cophia Nirrvana )

Kvinderne er derimod nødsaget til også at tage de ekstra arbejdsmæssige ting med og planlægge fodbolden også. For forventningerne fra trænerne, spillerne selv og klubben er ikke mindre, blot fordi man får mindre. Forventningen om, at man står klar til træning hver gang, planlægger arbejdet efter træning og kampe, siger fra til mange sociale arrangementer, både med familie, kæreste og venner, er der stadig. Vi får bare ikke tildelt den ekstra skilling, støvler, kontingent eller gode banetider.

Så det, man skal forstå, når kvindelige fodboldspillere bliver lidt stramme i betrækket, når man nævner emnet, er, at vi møder disse forskelle hver dag. Og selv om vi retter alt dette ind efter vores elskede fodbold, så skal vi stadig høre på alverdens kloge mennesker, der skal fortælle os, at vi alle sammen er elendige fodboldspillere, at livet er for kort til fodbold, eller hvordan vi burde stoppe med at ynke og tage os sammen.

På trods af alt det har vi alligevel det sejeste kvindelandshold, som har spillet sig til EM slutrunden i Holland i 2017. Det er skideflot, og jeg tager virkelig hatten af for det enorme arbejde, de laver i hverdagen. Det er ikke nemme sager at få alting til at gå op i en højere enhed og samtidig præstere hver gang. Jeg og resten af mit hold i Greve fodboldklub ønsker dem alt held og lykke!

(Foto: Cophia Nirrvana )

· Mere fra samme kategori ·