Forstå sagen: Hvad sker der med Spanien og Catalonien?

Luften mellem regionen Catalonien og resten af Spanien er iskold. Det sker, efter årtiers kamp for selvstændighed igen er blusset op i den selvstyrende landsdel, og det vil regeringen i Madrid ikke finde sig i

Tager du til Cataloniens – og Spaniens – mest kendte by, Barcelona, kan du ikke undgå at lægge mærke til den stærke nationale følelse, der ligger i regionens beboere. Nogle mener, at de er catalanere, før de er spaniere. Hvis de overhovedet opfatter sig selv som spaniere.

For selv om Catalonien har været en del af Spanien i århundreder, er følelsen af at være sin egen lige så stærk i dag, som den var i Cataloniens spæde år. Trangen efter at være helt sin egen har levet i bedste velgående i regionen i hele den tid, den har været en del af Spanien.

 

Catalonien er én af 17 autonome regioner i Spanien, men bortset fra regionen Baskerlandet, er der ingen regioner, der kæmper for løsrivelse fra Spanien, som Catalonien gør. Flere gange har catalanerne kæmpet imod Spaniens omfavnelse. Hver gang har Spanien forhindret det.

Nu forsøger Catalonien at løsrive sig gennem demokratiske afstemninger. Det har ført til politivold, folkeopstande, demonstrationer og anholdelser af catalanske ministre og embedsmænd.

Hvorfor slås Spanien med sig selv? Få overblikket i denne artikel.

Catalonien har altid været sin egen

Cataloniens historie går helt tilbage til romertiden, og frem til 1150 var regionen en selvstændig del af den iberiske halvø – det, vi i dag kender som Spanien og Portugal.

Dette er kun blevet forstærket af de mange gange, hvor Catalonien er blevet indlemmet i Spanien, for dernæst at få sin selvstændighed tilbage. Fra 1150 og frem til 1715 var Catalonien – til tider som en del af regionen Aragonien – en selvstændig stat med en dyb national selvforståelse med sit eget sprog, egne love, egen kultur og egne skikke.

 

Det fik den spanske kong Filip den 5. dog sat en stopper for, da han indledte den spanske arvefølgekrig. Her tabte den catalonske by Valencia kampen i 1707 og siden hen tabte hele Catalonien i 1714 og de tilhørende øer i 1715.

Med tabet til Filip i 1715 blev det Spanien, vi kender i dag, med Catalonien som en del af landet, født. Catalonien var dog ikke sådan at undertrykke, og adskillige konger forsøgte at tvinge det spanske sprog og de spanske love ned over regionen. De opgav dog i 1931 og endte med at give Catalonien sin egen lokale regering med selvstyre – igen.

Franco slog hårdt og sidder stadig i catalanerne

Det fik en brat slutning syv år senere. I 1936 startede den spanske revolution, der udviklede sig til den spanske borgerkrig. Den løb frem til 1939, hvor de spanske fascister, ledet af Franco, fik magten.

Revolutionen havde haft sit stærkeste tag i Catalonien, men det blev ikke til deres fordel med diktatoren Franco og fascisterne ved roret. Al catalansk nationalfølelse blev trampet hårdt ned. Blandt andet blev catalanske institutioner afskaffet, og det blev forbudt at tale det catalanske sprog.

 

Francos undertrykkelse af Catalonien er særlig vigtig i den nuværende konflikt, for flere catalanere sammenligner den spanske regerings opførsel i dag som lige så undertrykkende som Franco.

Efter Francos død i 1975 og frem til Spaniens udvikling til demokrati frem til 1982 fik Catalonien igen oprettet sin politiske og kulturelle selvstændighed og ikke mindst selvstyret.

Catalonien er ikke en nation

Det er dog ikke kun historie, der gør, at Spanien ikke vil af med Catalonien. Catalonien er en af landets rigeste regioner, og betragtes af mange som Spaniens reelle økonomiske kraftværk.

Faktisk udgør Cataloniens BNP 20 procent af Spaniens samlede BNP, men er kun en ud af 17 spanske autonome regioner. Regionen har en større økonomi end Portugal.

Ligesom andre EU-lande led Spaniens økonomi af finanskrisen i 2008-2009 og er ikke rigtig kommet ovenpå igen.

 

Det betyder, at Catalonien sender penge til resten af landet. Et farvel til Catalonien vil derfor betyde et væsentligt hul i spansk økonomi.

Omvendt vil et farvel til Catalonien betyde et brud med Spaniens grænser, der har været konstante siden 1715. Det vil også føre til, at de andre autonome regioner kan ønske at løsrive sig. Her tænkes der særligt på Baskerlandet, hvor organisationen ETA længe har brugt terrormetoder for at kunne løsrive sig fra Spanien.

Spanien har derfor ingen grunde til at give slip på Catalonien.

Betændt løsrivelse

Uafhængighedsfølelsen blev ikke mindre i 2010, da den spanske regering afviste, at der var et juridisk grundlag for et selvstændigt Catalonien. Regeringen i Madrid afviste også, at Catalonien kunne betragtes som en “nation”, som det ellers stod i den catalanske forfatning, og dele af den catalanske lov blev erklæret ugyldig.

Det satte gang i en selvstændighedsbevægelse. I 2014 førte det til en folkeafstemning om Cataloniens løsrivelse fra Spanien, som Spanien ikke ville anerkende. 80 procent af dem, der stemte, ønskede uafhængighed, men kun 37 procent af vælgerne stemte.

 

Det er den samme folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien, som Cataloniens lokale regering og den spanske regering i Madrid nu slås om her i 2017.

Valgafgørelsen fra 2014 giver separatistpartierne, der sidder på magten i Catalonien, mandat til at gå efter løsrivelse af Catalonien fra Spanien. Det synes de i hvert fald selv.

I november 2015 vedtager den catalanske lokalregering en forfatning, der støtter regionens selvstændighed. Allerede måneden efter tilbagetrækker Spaniens Højesteret Cataloniens ønske om at løsrive sig.

Se også: Redaktionens rejsetips: Barcelona

 

I januar 2016 indtager den voldsomt separatistiske leder Carles Puigdemont pladsen som lokal præsident i Catalonien. Han er den eneste af de lokale ledere, der ikke erklærer sin støtte til den spanske centralregering og det spanske kongehus.

Puigdemonts forgænger, Artur Mas, bliver af den spanske centralregering nægtet at arbejde i politik i to år, fordi han igangsatte folkeafstemningen om løsrivelse i 2024.

Politivold og folkeopstand

Puigdemont er fortsat, hvor Mas slap. I juni 2017 lovede han endnu en folkeafstemning om catalansk uafhængighed. Det var den, der blev afholdt i starten af oktober.

Inden da spidser situationen dog til. Den 20. september anholder de spanske myndigheder 25 mennesker. Blandt dem er 13 embedsmænd og politikere. Politiet ransager også flere kontorer hos den catalanske regering og lukker de konti, den catalanske selvstyre-regering arbejder med.

Læs mere: Demonstrationer bryder ud efter anholdelsen af flere catalanske embedsmænd og politikere

 

Reelt er regeringen i Catalonien sat ud af kraft, angiveligt for at forhindre den i at bruge penge på afstemningen. Det kan betyde, at 170.000 offentligt ansatte ikke får deres næste løn, da centralregeringen i Madrid ikke råder over kontooplysningerne.

Det får spontane demonstrationer til at bryde ud overalt i Barcelona og andre byer i Catalonien.

Fængslingerne stopper ikke valget, der bliver gennemført den 1. oktober. 42,3 procent af de stemmeberettigede catalanere stemmer. 90 procent siger “JA” til, at Catalonien skal være et selvstændigt land.

Se også: Catalonien: 90 procent stemmer for løsrivelse fra Spanien

 

Den spanske regering og højesteret fastholder, at folkeafstemningen er ulovlig. Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, kalder valget for et angreb på retsstaten.

Politiet forsøger at fjerne stemmebokse og stemmesedler ved en række valgsteder for at forhindre valget. Det fører til sammenstød mellem politiet og borgere. Flere hundrede bliver sårede under sammenstødet, og dagene efter fører det voldsomme sammenstød og politivolden til store strejker og demonstrationer i Barcelona.

Et Mexican stand off

Den catalanske præsident, Carles Puigdemont, fastholder, at Catalonien nu har retten til at blive en selvstændig stat. Den spanske regering med premierminister Mariano Rajoy i spidsen står fast på, at Catalonien er og bliver en del af Spanien. Selv den spanske kong Filip den 6. gik på tv og kritiserede det catalanske valg.

Puigdemont opfordrer den spanske regering til at forhandle. Regeringen afviser at forhandle om et ugyldigt og forfatningsstridigt valg. Der er altså tale om et såkaldt Mexican stand off, hvor ingen af parterne kan handle uden at risikere at skade deres egen sag.

Se også: Inspirations-tour: 40 kvadratmeters lækker ferielejlighed i Barcelona

 

Catalonien har bedt EU om at mægle, men det har EU afvist, da man anser konflikten som et spansk anliggende. Regeringen i Madrid kan gøre brug af den såkaldte paragraf 155, der suspenderer selvstyret i de spanske regioner, herunder også Catalonien. Det kan dog opfattes som en form for krigserklæring over for Catalonien.

Det vurderes, at mere end 350.000 spaniere gik på gaderne i weekenden, og under en fredelig og festlig demonstration talte de for et forenet Spanien. Imens har flere store virksomheder truet med at flytte deres hovedsæder fra millionbyen Barcelona til Madrid.

Presset stiger på den catalanske præsident. Får Spanien ro på den uregerlige region? Bliver Catalonien sit eget land? Kan det inspirere andre selvstændighedskonflikter til at blusse op andre steder på kloden? Det kan kun tiden vise.

Indtil da holder Spanien, Catalonien og resten af verden vejret.

 

Kilder: BBC, Bustle, Barcelona, DR, Den Store Danske, The Guardian, Brittanica, BBC, Catalan Government, Business Insider, Politico, The Guardian, Al Jazeera, The Washington Post, The Telegraph, DR.